Det skrider hastigt fremad med lille Viggo.
Det er et hyggeligt og meget ukompliceret strikketøj og den ene stribe tager bare den anden.
Et passende strikketøj til de få minutters strikketid, der er for mig i disse dage, det er bare at samle det op og så ret ret ret derud a’!
Jeg er helt sikker på, at der kommer mange flere Viggo’er fra mine pinde, når vi engang er færdige med at klippe-klistre-lime-flette-strikke-sy til decembersalget…
Jeg har altid elsket retriller og her hvor de både går lodret og vandret, ja der er der dobbelt glæde.
Sanne har begået en genial lille model, synes jeg, og det bløde bløde Yndlingsgarn er en fornøjelse at strikke med, jeg kunne let fristes til et købe et lille lager, så der var fri adgang til det, når der opstod lyst til uldne men ikke stikkende småtteri-strikkerier.
Måske skulle jeg lige et hurtigt lille smut forbi Rasmilla…
17 Kommentarer
Jeg har også store forventninger til Viggo, selvom den får lov til at blive i min mønsterbunke lidt endnu. Der er jo det babytæppe der hænger mig over hovedet…
Farverne du har valgt er virkelig smukke – og retriller er også min yndlings strikke form. :)) Hver eneste gang jeg ser noget strikket i ret, så kommer jeg til at tænke på mit allerførste store strikketøj, som var en lysegrå trøje til mig selv. Strikket i ret. 🙂
Og så må jeg lige rose de elegante julestjerner du fletter i tiden – nej, hvor er de gode!
Åh ja, Ulla, dit smukke og tidskrævende tæppe. Det er et helt fantastisk stykke håndarbejde.
Jeg er selv meget tilfreds med farvesammensætningen, elsker sennep og synes at den grå er en god kontrast dertil.
Og stjernerne, ja dem kan du jo komme til Silkeborg efter d.5.12.
Tror du ikke, at Christian er med på en lille udflugt?
Der er smukt på Silkeborg Bad…
ja den er flot den model- hun kan noget med finish og detaljer hende Sanne 🙂 og den ligger også i min bunke – pigefarverne til “Viggoline” skal dog lige udtænkes først…
Det kan hun nemlig, Ellen.
Der er mange skønne farver at vælge imellem, så mon ikke du finder på noget godt til pigeudgaven…
Viggo bliver bare så god! 😀
Det gør den bare, Erika, rigtig god…
Anne, din Viggo ser virkelig skøn ud! Og retriller er rent guf – at strikke, at se på, at røre ved 🙂 Rasmillas vikingetrøje er nu altså også ret fristende, men først har jeg ‘et par’ uafsluttede projekter og de Amimono-modeller som jeg har garnet klar til… Livet er fyldt med skønne fristelser…
kh
Tine
Ja det er så, Tine, alt for mange fristelser ind imellem 🙂
skønne striber 😉
Sanne laver nogle gode opskrifter.
Yt.
Striber er godt, Yt, det kan vi li 🙂
Er også i fulkd sving med Viggo eller måsek nærmere en Vigga, den er jo til Carla pigen. Jeg strikker i Kenneths meget bløde uld/cashmere. Synes ikke lige jeg kan finde de rette farver der til Jalte. Så måske jeg også smutter forbi Sanne og køber lidt garn. Har stadig fornøjelsen af at mærke hendes garn tilbage.
Dejlig dag til dig Anne.
:O) Dorte
Du skulle forkæle dig selv med en gang yndlingsgarn, Dorte, det er rigtigt dejligt…
Den bliver rigtig god din Viggo , jeg har givet Viggo vokseværk til str. 10 år, i farvne bly, blågrøn og syrliggrøn, og drømmer om endnu en til min søsters ufødte måske i tøsefarver???
fortsat goddag 🙂
Det lyder som gode farver, Helle, og mon ikke du ender med en mere i rød-lilla-farver, når du nu er forelsket i modellen…
Helt enig! Både retriller, Sanne’s design og hendes garn er bare toppen!
Og dit farvevalg er fedt!
Vi kan let blive enige om mange ting, Britt, i alle tilfælde når det drejer sig om noget uldent 😉
Den skal Rasmus have i julegave i år! Men jeg skal lige have overstået et julemarked om 3 uger først. Og så er der den lille detalje med at bestemme sig for farver 😉 Lige nu står den på kakao, chashew og sennep, men det kan jo nå at ændre sig rigtig mange gange inden jeg får bestilt garn 😀