Amanda er i erhvervspraktik på Torbens kontor i denne uge.
De tryller og leger med grafik, reklame og emballage.
Hun hygger sig og får lært en masse.
Og sørme om hun ikke helt selv har samlet nogle klassikere fra vores køkken i et fikst lille hæfte!
Cool…
Og mens hun sidder der og leger, ja så tager storesøsteren en noget mere alvorlig tjans.
Hun er i praktisk som gymnasielærer –
Tørt! siger hun.
Og fnyser så over den slatne arbejdsmoral, hun synes, at hun oplever derude på gymnasiet.
Jeg skal huske hendes lyde og rynkede bryn til den dag, hvor ungdomssløvsindet og festdyret får taget i hende…
20 Kommentarer
Den kogebog skal da udgives og nu fik jeg lige lyst til sild med hjemmelavet karrysalat eller løg på 🙂
Vi har talt om, at den kunne laves til en e-bog til download, Lene, men så skal der lige arbejdes lidt mere på den…
Jeps, jeg vil også gerne skrives op til et eksemplar ;o)
Nu må vi se, om hun har mod på lidt finjusteringer og sådan, Lizet, men det kunne da være meget sjovt, hvis den kunne hentes her fra siden…
Du kan invitere Laura til den handelsskole hvor jeg underviser, jeg vil på ingen mene vi har en dårlig arbejdsmoral, men jeg er tilbøjelig til at tro det kan se sådan ud udefra 🙂 Må sige jeg er lidt jaloux over alt jeres kreativitet, det mangler jeg for tiden
Det er eleverne hun er efter, Britt, bestemt ikke lærerne, dem har hun hygget sig med.
Men hun er harm over, at der er så slatten en indstilling til indsatsen i timerne og forundret over, hvor lidt nogen af eleverne rent faktisk kan.
Hun havde regnet med, at de ville være en del foran hende og det var de så ikke.
Kreativiteten kommer tilbage til dig, ellers må du komme forbi og få et skud af vores…
Hvor er det sødt af hende at lave et lille hæfte med husets opskrifter :o)
Det er nemlig rigtigt sødt, Sonnie, og nu er et eksemplar brugt som gave til en sød kollega, der altid spørger mig til råds om mad 🙂
Sikke en skøn tøs, har lavet din helt egen kogebog, med en kærlig tanke til Mor og hendes lækkerier Uhm…..
Amanda er en skøn og sød tøs, Helle, der har arbejdet rigtigt godt i sin praktikuge…
Jeg vil også gerne købe en bog den ser rigtig fin ud. Hvor har du nogle skønne piger.
Der er jo kun lige lavet et par stykker, Tina, men lad os nu se, om ikke der kan gøres noget mere ved det.
Og ja, jeg har helt bestemt 3 vidunderlige piger…
Hun er for sej 🙂 Sikke en skøn bog at få. Hun må have haft en fantastisk praktik – sådan er det ikke altid, skulle jeg hilse at sige 🙂
Hun har været heldig, Helle, hun har arbejdet under sin far i denne uge, og fået lov til at være en del af hans dygtige team.
Det har de begge hygget sig med, men hun har sørme også fået lov til at bestille noget…
Glæder mig til den udkommer! skal helt klart købe et eksemplar til værdig afløsning for mit løsblads system. Vi nyder ofte En andens Annemad her hjemme.
Du har nogle dygtige piger!!!
God weekend til jer 😉
Måske kunne det være en lille downloadjulegave til bloggens læsere 🙂
Også god weekend til dig, Anne…
Så arbejdssomme de unge kvinder er.
Den fine Annemamse-bog sætter drømme i gang om et par dage eller ti, hvor den bredbringede mappe med kulinariske skriblerier bliver kørt gennem pc-en, og ender ud i noget overskueligt emneinddelt “styr på mine opskrifter”- agtigt. En gang når der falder grøn sne…..
Dejlig weekend ønskes herfra.
De er flittige, Hanne, og også dovne som teens nu kan være det 😉
De der løsblade, kender dem alt for godt!
Fik lavet et par flotte og sirlige mapper for et par år siden, de ligger og samler støv og min skuffe er nu igen fyldt op med små løse sedler.
Meeeen når der falder grøn sne, så er vi dem der er i gang.
God weekend tilbage til dig…
Hvor er det da for smart!! Stort rygklap til sin mor 😉 Jamen sæt i produktion, jeg skal nok købe…
God weekend
Det kan være, at Amanda skal starte et lille forlag, udgive moderens kogerier og så spare penge sammen til alt det hun går og drømmer om, Sidsel 😉