Laura takker masser af gange for alle jeres hilsner og gode ønsker, det er rigtigt hyggeligt at få sådan en stak med på en eksamensdag.
Hun er vel hjemme igen, mener selv, at det er gået “ret godt”, man skulle jo også nødigt komme til at overdrive på egen tilfredshedkontoen.
“Måske gi’r det B B+, jeg ved det ikke helt!”
siger hun.
Og det er jo helt i orden, mere end i orden, synes jeg…
Nu ligger hun og sover, tungt, oppe på sit ungpigekammer, lettet og udmattet, men også klar over, at når dagen i morgen fløjtes i gang, så skal der læses igennem til fredagens eksamen.
Hun slider, hårdt, hver dag, og jeg kunne sådan ha’ undt hende denne her efterårsferie, men sådan blev det ikke, hun må slappe af, når det engang bliver jul.
Knokkel-pukkel-girl…
4 Kommentarer
Som hun slider… men det skal jo nok give udbytte… Jeg krydser her bagefter … så kan jeg krydse for at hun drømmer godt 🙂
Det giver helt sikkert udbytte, Lone, jeg tror, at hun vil få stor glæde af al sin viden, som hun elsker at ha’.
Og jeg kan fortælle dig, at hun sov godt og længe 🙂
En ung pige med ambitioner 🙂
Flot klaret.
Og masser af vilje, Miri, jeg er fuld af beundring…