Jul, Krea, Pynt

OPDATERET…

25/10/2010

De falmede fugl på rad er nu endelig erstattet af nye og friske.

Jeg havde fået pillet de blege af, klippet nogle nye og var så gået i stå med projektet, men sent på eftermiddagen, da jeg var vendt hjem fra slagmarken ude i jobverdenen, fandt jeg tilbage til mig selv i selskab med limstift og stille te.

Jeg er godt tilfreds med de nye fugle, der nu kan flyve i døren til haven inde på kontoret.

De kigger ud med genbrugte øjne og håber nok, at en anden fugl flyver forbi og opdager deres nye fjer…

Da fugle havde fundet op på snoren, kunne jeg nå at flette et par store stjerner inden aftensmaden kaldte, håndflade store spraglede stjerner, der skal med i juleboden, når de lige har fået et kulørt stykke lædersnor og en matchende lille perle.

Jeg har lige set en enkelt af slagsen i det nye Boligliv, der er fyldt med juledillerdaller.

Vi havde dem altså også sidste år men søde er de jo i det multifarvede papir og når de så flettes i størrelse x-large, så er der meget pynt i bare en enkelt stjerne.

Flet, kvinde, flet, der er i hundredevis af strimler i kassen.

Eller også skulle man bare luske i seng og nyde et dameblad inden sovetid…

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply KirstenK 25/10/2010 at 23:15

    Det er svært at vælge, sengen og et blad eller fletteriet…begge dele er jo skønne aktiviteter!

    • Reply Anne 26/10/2010 at 16:17

      jeg gik i seng, Kirsten, det trængte jeg mere til. Sådan en efter-ferie-mandag kan godt være lidt barsk…

  • Reply Eva 26/10/2010 at 04:25

    Jeg venter med spænding på at se en færdig stjerne:)

    • Reply Anne 26/10/2010 at 16:17

      De kommer på bloggen, når vi kommer til december, sammen med alt det andet julegejl…

  • Reply Olines 26/10/2010 at 05:41

    Hvor har du de fine stjernestrimler fra?

    • Reply Anne 26/10/2010 at 16:19

      Det er gavepapir, Olines…

  • Reply Anita 26/10/2010 at 08:31

    Jeg tror min tidligere kommentar blev slugt af maskinhuset 🙂

    • Reply Anne 26/10/2010 at 16:20

      Det gjorde den, Anita, jeg har fundet den…

  • Reply Anita 26/10/2010 at 08:33

    Well, jeg ville bare sige, at jeg også så Jeanettes utroligt smukke papirstjerne i bladet og jeg blev også inspireret af den, men jeg tror lige jeg venter med at finde stakken af gamle magasiner frem til lidt senere. Hvis jeg da kan 😉

    • Reply Anne 26/10/2010 at 16:25

      Vi flettede den slags stjerne sidste år, Anita, faktisk i samme papir som er vist i Boligliv, de bliver meget smukke.

      Og skal man bare flette et par stykke, så går det jo fint an at vente, vi skal bare lige lidt mere end 2 🙂

      • Reply Anita 26/10/2010 at 16:53

        Jeg synes din kommentar-ting har lidt svært ved at sluge links? Men så kan jeg da bare møve en indirekte ind (frydogdesign.blogspot.com), når den nu vil te sig tosset. Man må jo sno sig engang imellem ;-D

        Ja det er selvsagt, at I skal igang nu og helst igår, når I skal sælge dem. Måske sku’ man begive sig mod Jeres markedskanter for måske at hive lidt pynterier med hjem til julen i år. Rigtig god og hyggelig fornøjelse med det hele 🙂

        • Reply Anne 27/10/2010 at 08:22

          Du skal være så velkommen, Anita, der er jo ikke så langt fra din til vores egn…

  • Reply Sonnie 26/10/2010 at 08:43

    De er vildt fede de stjerner. Hvor er det helt præcist I har jeres julebod? Jeg kunne godt finde på at tage turen til det store Jylland og se jeres fine bod.
    God dag.

    • Reply Anne 26/10/2010 at 16:21

      Det er på Silkeborg Bad den første søndag i december, Sonnie, jeg har lagt et link i et andet indlæg – et eller andet sted 😉

  • Reply mette b 26/10/2010 at 08:45

    Hej Anne, jeg kan ikke rigtig finde nogle julemarkeder i Viborg, men der må da være nogen, tænker jeg…
    Fine fugle og stjerner 🙂

    Kram

    • Reply Anne 26/10/2010 at 16:23

      Det skulle man da mene, Mette, ellers kan man måske få lov at sætte en lille bod op på Torvet ved Morville en dag?!
      Kram tilbage og tak fordi du gad at undersøge …

  • Reply Annemette 26/10/2010 at 19:03

    Fine nye fjer fuglene har fået 😉

    Jeg har fundet frem til et blad til dig og har sendt dig et par mails, men ved ikke helt om de er nået frem – nå, men jeg mangler et sted at sende det hen så hvis du lige vil smide en mail med adresse i min retning så ville det hjælpe meget 😉

    • Reply Anne 27/10/2010 at 08:23

      Jeg ved ikke, hvad der sker for mails og kommentarer i disse dage, Annemette, de bliver slugt!
      Jeg har lige fundet dine i filteret, mailer dig lige om straks…

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.