Jeg kom afsted til Fredericia, gjorde jeg, og traskede et par haller igennem.
Sagde hej til gammelkendte og også nye ansigter –
begge dele dejligt.
Fik hedeture, knus, åndenød og herlige smil.
Og en lille bitte pose med hjem.
Der var smukke stande hos Geilsk, Garniture, Seyfarth og ikke mindst Tante Grøn.
Søde, sjove og hjælpsomme strikkedamer i alle afskygninger og masser af inspiration at hente.
Jeg har i alle tilfælde fået 5-7 projekter mere på den uendelige jeg-vil-strikke-liste…
Jeg har også fået noget andet fra messen, nemlig en god lille historie.
Den kom på mail til mig sent i aftes og jeg har smilet af den lige siden.
Liselotte fik den selvfølgelig herfra med det samme, for historien var en lille sammenkogt ret af hende og jeg og vores gøre og laden.
Vi er enige om, at hvis det er den måde, der bliver læst blogs på, ja så er der basis for en hel del misforståelser.
I får den her, gengivet præcis som den røg ind i min mailbox.
Dialog mellem to “strikkedamer” hørt på håndarbejdsmessen i Fredericia lige inden lukketid i dag:
“Det var nu smart. Fik du set efter og skrevet ned, hvordan hun havde gjort det ?” “Ja, 22 masker og så perlestrik…” “Det er sjovt, at hun lægger det ud, så alle bare kan se det” ” Ja, hun er nu go´, hende fugl og fisk” “Ja, og har du hørt, at nu har hendes mand jo også åbnet garnbutik? Så passer det jo godt sammen.” “Nå, hvorhenne har han da så åbnet butik?” “Ja, i Silkeborg!”……… 🙂
Se, se, som ting og personer kan blive blandet sammen, når vi zapper rundt i Blog-land, – men jeg kunne nu ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet!
Håber, at du har det godt, – og at “din mand er glad for sin nye garnbutik i Silkeborg”?! 😉
Jeg smågriner stadig…
30 Kommentarer
Hej igen 😉
Tja, sådan kan der hurtigt komme forviklinger…ups, for en smutter!!!
Håber vi ses…ellers TAK for tilbuddet.
Hvad er det du har gang i nu på strikkepindene…det er simpelthen noget FANTASTISK garn…jeg er helt vild med farverne 🙂
Ja ups for en smutter, Bodil, dog ganske underholdende, synes jeg…
Hyggeligt at hilse på dig, og så fik du da købt lidt alligevel 🙂 Får vi det at se??
I lige måde, Tineke, og nu har jeg vist det lille indkøb…
Hej Anne.
Det er jo næsten sort snak… Gad vide om de to damer, selv har fndet ud af forvekslingerne? Jeg vil nu sætte vand over til teen, der skla nydes til Borgen. Med mig har jeg Carlas Viggo, som jeg desværre måtte trevle lidt op på i går. Glæder mig til den bliver færdigeog skal i gang med nogle lidt mere sprælske farver til Jalte.
God aften Kære Anne, nu med garn-mand
Tæt på vokapyk, Dorte…
Jeg sidder her og småfniser, og tænker at den slags misforståelser, kun kan gøre verdenen til et lidt mere hyggeligt sted at være 😀
Den slags misforståelse er på sin vis underholdende, Pernille, men viser også med hvilken en (ret høj) hastighed, at man kan zappe sig igennem blogland…
🙂 tja, det minder mig om en historie om 1 fjer, som blev til 10 høns på taget . He-he.
Eller noget i den retning ja, Marie-Louise…
Skraldgriner, for jeg kan sg* ikke andet 😀
Det må man også gerne, Anita 🙂
😉 😉 – dejligt at du også nåede til Fredericia i dag, og fik lidt ekstra inspirationmed hjem! 🙂
Fredericia var en oplevelse, Susanne, på flere måder…
Ha ha, det er da for morsomt!
Tak for grinet 😉
Ja velbekomme da, mon nogen læser og tænker “Ups, det var vist mig!”…
Kæææmpe smiler – hvad kan de damer ikke ikke ende med at få fortalt – ja, jeg tør næsten ikke tænke på det 😉
Tak fordi du igen deler 🙂
De har haft gode historier med hjem, Marianne…
😉 😉 🙂 🙂 så skønt………….
God nat til dig og dine
🙂 smiler staaddiiigggggg ….. he he
Jeg smiler og siger tsktsk, WW…
Jeg ved ikke hvorfor disse linjer pludseligt rinder i hu? … “Det er en frygtelig historie!” sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret …” men det er da vist ganske vist, at her blev fjer og høns blandet godt og grundigt 😀
Miskmask, kan man vist roligt kalde det, et cetera…
ja, man skal høre meget 🙂
*griner*
Heldigvis faldt ørerne ikke af, Anne…
Hvor er det sjovt! De må have siddet sidst i cirklen til den der hviskeleg, hvor fidusen er at høre, hvad en historie kan blive til. 🙂
SÅ har de sidder allersidst i en mega-cirkel, Erika…
– men lidt ærgerligt, at det ikke ér din mand, der sælger garn i Silkeborg, hva´?
For hvem drømmer ikke om en garnsælgende mand – og Silkeborg er da ikke den grimmeste by i Danmark 😉
Hæ-hæ.
~Karina
Silkeborg er køn, men det ville ikke være kønt, hvis min mand solgte garn, hans teint står bedre til Mac, Karina 🙂
Griner…. hvis så bare jeres blogs lignede hinanden!
Det gør de ikke, Lisen, og jeg fatter ved den søde grød heller ikke, hva’ fa’en de har fået kogt sammen der.
Men historien er nu god alligevel…