Pigerne

STAKLER…

08/10/2010

Hvis man spørger min 3 piger om jeg er sådan en mor, der ynker og pylrer, så vil de nok nærmest råbe “Neeeeeeeejjjjj – det gør hun ALT for lidt!”.

Faktisk er jeg temmelig sikker på, at det er det, de vil sige og måske er der også et strejf af sandhed i det.

Men i dag vil jeg gøre en undtagelse, bare en lille én, for lige nu sidder jeg bare og synes, at det er så synd for dem, i alle tilfælde for at par stykke af dem…

Lauras skoledag sluttede først kl 16.30 i dag, det er sent på en fredag, som blev sparket i gang med en times benhård svømmetræning og så et par timers idræt, inden de almindelig skolefag skulle klares.

Dagens sidste undervisningstimer blev brugt til oplæsning og repetition i religion, som hun skal til 2 eksaminer i i uge 42, så ingen ferie til det barn.

Suk suk og tre gange suk!

Og som om at dagens program og tanken om minus ferie ikke kunne ha’ været nok, så har hun raget en eller anden influenzating til sig og fik i løbet af nul komme niks høj feber, da hun satte sig ind i min bil efter endt skoledag.

Stakkels stakkels Laura…

Og den liden Amanda, akke ja akke ja, hun sidder lige nu, klokken over ti, og venter i en trist sportshal på at komme i gang med at spille nogle double kampe i badminton.

Hun er så mast om fredagen, brugt op efter en hård skoleuge, og trænger kun til at flade ud og slumre på sofaen, og så lægger de en turnering en fredag aften, en turnering, som hun ikke har lyst til at gå glip af, men som hun på den anden side næsten ikke orker.

Hun får også lige lidt ynk med i sportstasken.

Stakkels pus, pust og nårhhhhh og såååhhhh, ae ae og kys på håret…

Nu har jeg så vist klaret min borgerpligt som ynkende mor, de får i alle tilfælde ikke mere piv for den femogtyve-ører, men de kan få et kærligt kram, en stor portion beundring for udholdenhed og gejst og så en nyredt seng med luftet dyne at putte sig i, når tid er.

De er nogle stakler lige nu, men af den seje og benhårde slags.

Hov –

det går nok ikke at udelade Sophie, når ynkeparaden er i gang.

Hun skal også ha’ en del af kagen.

Hmmmm hva’ mon er synd for hende?

Åhhh jo –

hun skal på arbejde i morgen, mange timer med lørdagstravlt.

Såååååhhh sååååhhhh Soffi, det skal nok gå, ae ae fra moar.

Og så er det altså også slut med ynk herfra.

Jeg har brugt kvoten for de næste 3-4 år…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Linda 08/10/2010 at 21:44

    Ja, der skal tihvertifald ikke gøres forskel!
    Det lyder som et heftigt program de unger damer kører – men så tænkte jeg lidt på mine egne unge dage (sagde dinosauren) og der var jo ingen andre forpligtelser i form af madindkøb og yngelsomsorg, så man kunne sagtens klare 5 gange udeaften OG lektier…
    – og så er de bare så meget sejere, de unge nogen.
    Men derfor kan man jo godt synes det er lidt synd for dem ;o)

  • Reply Wong Wai 09/10/2010 at 00:13

    “VI er jo HELDIGVIS yngelsomsorgmødre/fædre” for vore afkom – HELDIGVIS for dem & “vi forældre”…..
    Håber I sov godt!
    Godmorgen til dig og dine herfra 😉 😉 🙂
    Wong Wai

  • Reply Eva 09/10/2010 at 04:59

    Hvis man ikke kan få ynk, så må en luftet dyne i nyredt seng bestemt være det bedste! Og mon ikke du er god til at levere den slags?
    God lørdag.

  • Reply Anne 09/10/2010 at 06:52

    Anne…jeg er sikker på at du har nogle yderst robuste børn 🙂 men lidt ynk er vel i orden indimellem..
    Derudover er jeg sikker på at omsorgsraten er høj hos dig 🙂

  • Reply Susanne 09/10/2010 at 07:30

    Hej Anne, det er min første kommentar på din blog som jeg har fulgt lidt med i på det seneste. Jeg kan rigtig godt lide dine kommentarer til livet.
    Hvor er det sjovt at du skriver om ynk og pylr – det er heller ikke et gen der er meget udviklet hos mig – men det skal til når der er brug for det…:) Det er OK at synes at de er nogle stakler – men det skal helst gå hurtigt over!
    Tak for en god blog!

  • Reply Karen Marie 09/10/2010 at 08:04

    Godmorgen Anne – har lige fået en dejlig havevandring her hos dig også, dine have skønhedder er heller ikke helt af vejen!
    Tror vi ligner hinanden ret meget på udvalgte punkter – jeg hører heller ikke til pyller typen, mere lytte, kramme, kærligheds typen. Men jeg tror altså også at vores unger kommer meget stoltere og stærkere ud af den kombi. Det at de har mod på at klare livet trods de strabadser det jo alt andet lige byder en, er bare en god styrke og dine tøser holder sig da på ingen måde tilbage, med at leve livet. Elsker din måde at skrive på!

    Dejlig weekend til dig, KH Karen Marie

  • Reply Losarinas mor 09/10/2010 at 08:09

    Hæ hæ 🙂
    Men dine piger virker heller ikke som nogle, der søger ynk.

  • Reply Tante T 09/10/2010 at 08:43

    Efter at have fulgt dig og dine her gennem længere tid, tror jeg nu ikke dine piger mangler omsorg/ynk.
    Uden de rette mængder ynk/omsorg, ville de vist ikke være der hvor de er nu!
    Så spar du bare på ynken, og øs videre af din omsorg…
    Og ha´ en rigtig dejlig lørdag 😀

  • Reply Tina - omme i London 09/10/2010 at 23:05

    He he – de arme smaa stakler, siger ravnemor her, der heller ikke ynker og pylrer!

  • Reply Trine Fox Maule 10/10/2010 at 10:15

    Hej Anne
    Det kan godt være, at dine piger er nogle stakler – men så er de i det mindste nogle smukke stakler ;-).

  • Reply Bolette 11/10/2010 at 19:57

    Hvor er de smukke, dine piger! Og hvor er dine tøser heldige… jeg tror ikke det er pyller og ynk der gør en god mor – selvom jeg selv er til den pylrende side!
    Synes dine tøser lyder ret seje!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.