For en tid siden afsluttede jeg min læsning af “Spis Bed Elsk” og en mindre passage fra bogen er siden blevet ved med at dukke op i mine tanker.
I dag har jeg været tilbage på siderne, hvor ordene står, ordene om at slippe håndtaget.
Jeg har lyst til at dele noget af det med jer andre, jer der sikkert også løber afsted, ligesom jeg, afsted afsted for at nå det hele, for at finde tilfredshed, og som holder krampagtigt fast i det håndtag, der giver en følelse af kontrol og overblik.
Jeg har svært ved at tro, at jeg er den eneste, der kan bruge en reminder om, at det er okay at slippe…
….. På et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at give op og sætte dig ned og lade tilfredsheden komme til dig.
At give slip er naturligvis en skræmmende tanke for alle os, der tror, at jordkloden kun drejer rundt, fordi der er et håndtag foroven, som vi personligt betjener, og at hvis vi slap det håndtag i bare et kort øjeblik, ville det være slut med universet.
Men prøv at gi’ slip.
Det er budskabet.
Sæt dig roligt ned og lad det køre uden dig.
Se så, hvad der sker.
Fuglene falder ikke døde ned fra himlen midt i deres flugt. Træerne visner ikke og dør, floderne løber ikke røde af blod.
Livet fortsætter.
Hvorfor er du så overbevist om, at din mikro-organisering af hvert eneste øjeblik i hele denne verden er så altafgørende?
Hvorfor lader du det ikke bare være….
Jeg er en bangebuks!
Jeg tør ikke slippe!!
Ikke ret længe af gangen i alle tilfælde.
Jeg vil gå i træningslejr.
Hvis jeg kan finde tiden –
og modet…
15 Kommentarer
Jeg er også en bangebuks, men vil ligesom dig rigtigt gerne øve mig… og så er det jo en sund tanke, at vi hver især i det store billede er uendeligt små, og verden vil fortsat dreje om sin akse, uanset hvilken retning vi vælger at gå.
Ord til eftertanke,- mon ikke det vil køre lidt rundt, – det tror jeg….
Smukt billede:)
Det er godt sagt. Og lettere sagt enn gjort, men ikke mindre viktig for det. Jeg henger meg på. Si fra hvis du får høre om en god treningsleir. Mon tro om man får ta med strikketøy..
Mit håndtag knækkede.
Der er lang leveringstid på nye.
Nu øver jeg mig som bare fanden på at være venlig mod mig selv og leve med at fowlene ikke drattede ned 🙂
Tænk om jeg kan blive så venlig at jeg kan afbestille det nye håndtag!
Den reminder rammer mig lige ind i mit aller ømmeste indre……smuk smuk passage i øvrigt!! Jeg kan ikke slippe…..det magter jeg bare ikke. Mit mod svigter mig…..spændende spændende – jeg har da i den grad et personligt udviklingspunkt….formoder at vi er rigtig mange, som kan nikke genkendende til det;)
Tror mange kvinder kæmper med at give slip.
Mit håndtag knækkede for et år siden og siden da har jeg været på livets skolebænk for at lære ikke at finde mig et nyt håndtag.
Min familie nyder hende moren her uden håndtag
Du har sådan en fin pointe med dette indlæg, Anne! Jeg TVINGER tit mig selv til at give slip – og andre gange får andre mig til at slippe håndtaget…. De trygge rammer skal indimellem brydes og så skal man jo springe ud i nye, farlige eventyr… uden håndtag! Og det er bare sådan en god læring, at alting fortsætter og jorden ikke går under + at jeg personligt føler mig meget stærkere efter hver gang, jeg har sluppet håndtaget bare lidt, og stadig er kommet helskindet igennem det….
GO GO GO – giv lidt slip!
Den ramt… lige hvor den skulle …. tusind tusind TAK Anne.
jeg tror også vi er rigtig mange, især kvinder, der kæmper med dette. men, vi kan jo lære det. vi har vel alle, eller i hvert fald de fleste af os, været der i f.h.t. vores börn. vi har måttet erkende at det skete barnet faktisk ikke noget at blive efterladt hos en dagplejemor eller i en börnehave, såmænd hjemme hos sin egen far. selvom mor ikke var der havde barnet det rigtig godt, og måske ligefrem lærte barnet sig noget nyt! jeg har en veninde der arbejder i börnehave, hun siger at tilvænningsperioden faktisk eksisterer mere for moderens skyld end barnets, for rigtig mange mödre har svært ved at slippe sit barn og overlade det til at leve sit eget liv. mon ikke det samme ville ske i andre aspekter af livet, der ville dykke nye og spændende ting op hvis vi gav lidt slip og gav tingene lov til at udvikle sig på egen hånd?
kh.fra Island
Frida
Jeg har selv lige købt bogen og kan ikke vente med at komme igang med at læse. Efter at have set filmen kan jeg mærke hvor godt det kunne gøre, at give slip for en kortere eller længere periode, især hvis livet gør ondt eller man er fyldt op, man behøver jo ikke blive skilt eller rejse væk i et helt år, men bare engang imellem at kunne trække stikket ud og lade livet passerer. Det kræver øvelse at slippe gashåndtaget, især når man har mand, børn og plejebørn. Det er en øvelse, en øvelse i at leve livet…..
Hmm, jeg er også en bangebuks hva angår slipning af håndtaget angår…Er du fuldstændig sikker på ar fuglene ikke falder ned hvis jeg lige slipper et kort øjeblik? Tak for en reminder vi alle burde skrive med blåt blæk i panden!
…og det er muligt at bogen er i den lettere genre, men der er mange kloge ord og tanker i den..!
Uha den var vist til mig.
Hvor er det SVÆRT at slippe kontrollen. Selv over børn der ER flyttet hjemmefra…
Vil vende tilbage et par gange og læse dit indlæg igen…
Tak for tanker og kommentarer!
Jeg vender tilbage til indlægget her, når andre af mandagens pligter er klaret…
Anne – tak for noget at tænke over – jeg er i gang med at øve mig og så fik jeg da lige en god ide til et julegaveønske 🙂