Jeg har pakket en lille boblekuvert i dag, kommet smukt frimærke på og sendt den afsted til Fru Tulipan.
I kuverten ligger der – selvfølgelig – broderier, både en stak julede og så nogen, der hører til i en anden kategori.
Hvem har før mødt en hot orange ungmø?
Ikke mig!
Jeg er spændt på at se, hvad hun ender som…
I mine øjne er Hanne dronningen over alle genbrugs-syerskerne, ingen kan som hende mikse nyt og gammel, hendes farvesans er helt i top og hendes finish er vidunderlig.
Hun forstår virkelig at skille skidt fra kanel, noget som andre er knap så skarpe på, jeg synes efterhånden der dukker lige rigeligt fra skidt-bunken op rundt omkring, og så er der altså også bare noget med facon’erne på hendes tasker. Lækre.
Hurra for dig, Fru Tulipan, jeg håber, at du finder noget godt at bruge mine genbrugs-hamstringer til.
Og så må jeg vist hellere snart få mig bestemt for, hvordan min taske skal se ud.
Det eneste, der er på plads omkring den, er da vist, at svigermors brombær-broderi skal pryde den…
18 Kommentarer
Det er bare så fedt at det andre smider ud, er der nogen der kan lave smukke ting ud af.
Nemlig, Jonna, genbrug giver god mening…
Hende Hanne i Harlev hun kan noget med de gamle broderier og nye stoffer i en skøn sammenmeltning ;o)
Ja det ved du jo, Karina 🙂
Hun bliver glad!! lige købt en lækker taske hos hende. Pludselig ser jeg alt det smukke i broderi. ( Det havde jeg aldrig troet!) Nå, men mig på genbrug og finde sager som jeg håber kan ende som en weekendtaske i hendes kyndige hænder! Og resterne kan hun beholde… Sødt af dig at fodre broderi-kontoen.
Åh en weekendtaske, det gad jeg også at ha’, med både tulipan og tomat…
åh, hendes ting ser så fine ud, jeg håber jeg en dag kan få lov at se dem IRL.
kh.fra Island
Frida
Det må vi ordne, næste gang du kommer til Danmark, Frida…
Du har helt ret – har faktisk lige siddet og kigget thehætter og tasker hos Hanne – hun er dygtig. Dejlige ting, du har sendt afsted til hende! 🙂
Hun ER dygtig, Astrid, og et rigtigt dejligt menneske samtidig med, så dejligt-dejligt…
Hun er sej den orange ungmø. Glæder mig til at se, hvad Hanne finder på at lave 🙂
Jeg har tænkt meget på, hvem der har fundet på at brodere så farvestrålende nede i Nørre Snede, Therese 😉
Hej Anne
Sikke en heftig ungmø… Hende går ma da ikke så let uden om. Og fint juleskær. Det brev kan hun da ikke andet end blive glad for.
Sov godt
Dorte :O)
Jeg håber, at hun finder bare en lille smule lykke nede i kuverten, Dorte…
Åhhh, så tusind mange gange tak for broderi-forsendelsen Fru Fugl eller fisk.
Den lå og ventede på mig, da jeg kom hovedpinebefæmgt hjem fra arbejde og hvor er der dejlige ting i den – og hende den orange hyrdinde, hun er i Weltklasse. Hun bliver gemt til en ganske særlig lejlighed, for hendes slags er er der ikke mange af.
Tak, søjde – vi ses på Trapholt 🙂
Jeg kan jo ikke længere gå forbi korssting uden at tænke på dig, Hanne.
Så det var så lidt og velbekomme, södje.
Og muddes til dig 😉
Helt vild med Hannes ting, og impulskøbte den smukkeste kaffe-varme-hætte. Fremvist til familien så det ikke ud til at de umiddelbart delte min begejstring, men det bliver MIN daglige glæde at se på den, og så må de kigge på deres kedelige Imerco-designs!!!
Elsker at jeg er nået til den alder hvor jeg prioritere mine egne meninger højest!
Lad dem bare fornøje sig med deres masseproducerede ensrettethed og så jubler vi over Hannes hittepåsomhed, Kea.
Og Hurra for at du og jeg er så “gamle”, at vi vælger med hjertet…