Weekendens frost og vilde rusk har pillet de sidste blade af den løn, der står foran vores soveværelsesvindue, træet står nøgent tilbage med et smukt grafisk udtryk –
og et stk synlig fuglerede.
En fuglerede, som vi ikke har opdaget i sommer, da træet var dækket af store smukke grønne blade.
De må ha’ været stille de små, der har været i reden, for de har boet lige uden for vores soveværelses vindue uden at vi har hørt et eneste pip…
Vi har til gengæld ofte hørt deres forældre skælde vældigt ud, og vi har talt om, at det da var en vældig gang ballade, der var der uden for vinduet i morgengryet.
I dag forstår jeg pludselig bedre.
De har selvfølgelig skræppet op, når det tidligste morgenlys har afsløret, at der lå en stor kulsort fugle-sulten kat lige ind i vindueskarmen i soveværelset.
For der ligger Sally nemlig og kigger ud, når vi andre sover, og det har de flyvende derude ikke været helt tilfredse med, når de nu havde bygget villa i ly af træets blade.
Stakler!!
Ikke nok med, at de har været overvåget af en kat med store kuglerunde øjne og en mund, der tapløb af lækkerimundvand –
de har også skullet udholde Hr Dyrholms infame vækkeur, der aldrig slukkes, men bare driver alle omkring ham til vanvid.
Stakler, siger jeg bare, som om det ikke var nok, at han terroriserede os andre, han har vel nærmest vækket fjernene af de små i reden…
2 Kommentarer
Med det scenarie du tegner, kan jeg godt forstå de små kræ er fløjet fra reden 🙂 God mandag aften til dig 🙂
I skal nok ikke vente på et gensyn næste år, for I er vidst ikke leveringsdygtige i særligt meget morgenro:)