Det sure kommer til sidst i indlægget, for det søde og salte er meget mere lækkert og hyggeligt.
Amanda og jeg tyvstartede årets konfektproduktion i går eftermiddags med at vælte disse uformelige knolde sammen, de var ikke let at gøre kønne, men hva’ gør det egentlig også, når de lynhurtigt ligger i den mørke mundhule, hvor ingen længere kan se dem.
Gemt i den gode chokolade ligger lige dele rosiner, peanuts og små bidder af skumfidus.
Enkelt og lynhurtigt lavet og vældigt velsmagende, hvis du spørger konfektkokkene…
Resten af produktionen skulle ha været klaret i aftes, blåbærkugler, kokosbidder, noget med valnød og portvin og så et bjerg af pistaciehapsere med god nougat, men sådan blev det af forskellige årsager ikke.
En af os sad i et tog, der desværre ikke stoppede ved stationen i vores lille by.
En anden måtte derfor afsted i “forkert” retning.
En tredie var så heldig at få feber.
Og den sidste herhjemme var vist bare godt brugt og gammeldags hverdagsudmattet.
Så ingen konfekt i aftes, men det passede Sophie så vældigt, for så kan produktionen sparkes i gang på torsdag, når hun alligevel kommer hjem til aftensmad.
Måske skulle vi købe lidt mere at trille af…
Søde og salte knolde med chokolade på –
og så mig, det sure indslag.
Surt og ked fordi jeg er blevet sendt til tælling af et mavesår, der gnaver og bider, så jeg går foroverbøjet som en ældre Dronning Ingrid.
Jeg ømmer mig og føler mig ikke særlig veltilpas, jeg bander og svovler fordi at tiden til at være et skravl ikke er lige nu, øv sgu da.
Jeg blev sendt fra lægen og direkte hjem i sofaen, beordret på tidlig juleferie med udsigten til en yderligere og grundigere undersøgelse på Herning Sygehus.
Som om at det lige kom belejligt – NOT.
Men det går jo over igen, jeg klarer mig, det er bare en bette rids i maven.
Men jeg skal altså bare lige mukke, før jeg er klar til at slappe af.
Øv.
Møg.
Surt…
31 Kommentarer
Sgu og fanden og meget mere – øv, det var træls, Anne – rigtig god bedring!
Tak skal du ha’, søde Ella…
Den slags kommer aldrig belejligt, Anne. Nu passer du altså på dig selv! God jul til dig og dine kære. kærligst Mette
Jeg synes, at jeg gør mit bedste, Mette, men jeg må vist øve lidt mere.
Også god jul til jer i Hillerød…
uff da! men, mon ikke det er en af kroppens måder til at påminde dig om det du lovede sidste år, at tage det lidt mere roligt? pas nu på dig selv, slap af!
kh.fra Island
Frida
Det er det helt sikkert, Frida, tror jeg da!?
Jeg vil sætte farten ned og sætte mig i sofaen lige ind til jeg rejser mig igen 🙂
Øv, rigtig træls og synd for dig. Men som Frida skriver, måske skulle du lytte lidt mere til din krop?? :0) ( skrevet at en der nåede helt ned i en depression før hun begyndte at lytte)
Rigtig god bedring, håber ikke det er alt for slemt. Slid sofaen.
Jeg er en anelse døv, når det er min egen krop, der siger noget, Marianne, jeg lytter bedre, når det handler om andres.
Jeg vil sidde sofaen hul…
Øv og god bedring!
Øv og tak, Marianne…
Anne skal passe på sig!! men det har andre skrevet 😀
Det ved Anne egentlig godt, Anne, men hun er bare ikke så øvet i det…
Det er jeg altså ked af at læse, Anne.
Jeg har et blødt hjerte når det kommer til dig, så jeg håber at du bliver hjulpet på bedste og hurtigste vis. Rigtig god bedring.
Kærlig hilsen og mange tanker
Ulla
Åh ha, søde Ulla, du er så kær, jeg bliver så rørt, når du sender dine søde ord afsted i mod mig.
Tak for dem…
Anne, for pokker! Hvor mange vognstænger skal der vinkes med? God ide med tidlig ferie, det gad jeg sgu egentlig også godt. Rigtig god bedring og mange knus.
Åbenbart ret mange, Sifka 😉
Og knus tilbage da…
Æv, hvor irriterende!
Den knas du har lavet, lyder lækker. Især med skumfiduserne :o)
Megairriterende.
Og knasen, den kan du roligt prøve, den er god for baby tror jeg 😉
Godt at læse at du ikke finder tiden belejlig til en gang mavesår;)
Pas på Anne-kæk, hun skulle nødig ende som en jeg kender der knak;)
Puuuust og virtuelle knus.
Knak gider jeg ikke, så jeg sætter mig stille hen og venter på videre instrukser fra Dr Hvid.
Tak for pust og knus, Hanne…
Åh for pokker, Anne – det har du ikke bestilt og heller ikke fortjent. Øv, men pas på dig i juleferien 🙂
Kan du måske hjælpe med at passe lidt. Ved et dejligt bord nord eller midt??
Det håber jeg…
Nu kommer mavesår jo ikke af stress, som man troede tidligere.Men alligevel sæt dig nu ned i sofaen,hyg igennem med det du har lyst til.Julen løber ingen steder.Vær god ved dig selv.Lad dig forkæle, det fortjener du :-)Jeg kender dig jo ikke IRL,men ordene og det mellem linierne her på bloggen viser mig at du har så travlt med at redde andre,hvad med dig selv?
Flyd afsted med den uventede tid ,du har fået.
God bedring
Det kommer måske ikke af stress, Lise, men det hjælper i alle tilfælde ikke på det, at man suser rundt med 200 i timen, ikke sover nok og heller ikke får spist ordentligt, så derfor sidder jeg lige stille lidt.
Og ja, jeg bruger energi på at hjælpe andre på vej, redde dem kan jeg nok ikke, men jeg kan gi’ en hånd og det giver mig rigtigt meget mening i livet og jeg ville ikke være helt den samme Anne uden.
Men i den næste tid vil jeg forsøge at være lidt god ved mig selv og flyde afsted, som du opfordrer mig til, tak for det…
Der er allerede skrevet meget om at huske at passe på dig selv, så det vil jeg ikke gøre – det ved du vist også godt 😉 Men masser af varme tanker og rigtig god bedring får du herfra!!
Tak skal du’ ha’, Annette…
Søde Anne, nu må du altså slappe af og bare sidde stille og nyde ! 🙂
Jeg sidder, Miri, helt stille…
Kære Anne,åh altså, så blev du da sat ned…forhåbentlig har du godt af det…jeg håber …en hel masse godt…hvad ville der ske, hvis du blev siddende rigtig rigtig længe ?
God bedring og god fornøjelse med strikketøjet.
Hvis jeg sad rigtigt rigtigt længe, Lone, så ville jeg gro mos!
Jeg er ikke skabt til det, tror jeg, jeg har det bedst med hopla.
Men lige nu sidder jeg, og det gør godt…