Ja altså –
jeg ved godt, at jeg købte dig for en lille mønt dengang, da det stadig var jul.
Jeg ved også godt, at det var oppe i Viborg –
men hvor kom du fra, før du kom der?
Måske nogen kan hjælpe mig på vej?…
Jeg har vredet min hjerne, der ellers er ret god til at huske, men ikke om jeg kan få noget frem.
Ingen navne, hverken på personer eller firmaer dukker op.
Det eneste, der flimrer forbi derinde er masser af billeder.
Minder om en trio af de hellige tre konger, som ham her, og nisser fra samme sted, store og små, nogen til lys og nogen til ingenting andet end pynt.
Hos min mormor stod de i flokke rundt omkring, når vi var i december, jeg elskede de matte træfigurer, der duftede af træ og lækker maling, jeg nød de sirlige mønstre, som de var pyntet med.
Det var jul, og de skulle være med.
Jeg vil frygteligt gerne samle min egen lille flok, men det er så meget lettere at lede systematisk, når man har et navn at gå efter.
Jeg håber sådan, at der sidder en og ved bare noget, som kan lede mig på sporet…
21 Kommentarer
Er det ikke sådan en russisk ortodoks katolsk præst?
Han er en af de hellige 3 konger, Ann, det ved jeg. Kan man være begge dele på én gang?
Læs lige her! http://www.hoejholmdesign.dk/images_hd/pdf/budstikken20.10.10.pdf
Det er noget om det i gamle dage hed Bogense Trækunst
Det er vist i Bogense, at jeg skal lede, Tineke 🙂
Tak for dine links…
Eller hendes hjemmeside: http://www.hoejholmdesign.dk/html/produkter_produkt.html
Nej, nu blev jeg da helt bidt i de fine figurer!
Tineke er helt på rette vej 🙂
Han kommer fra Bogense trækunst, og figurerne findes atter i Bogense: http://www.fyn.dk/modules/fsArticle/index.php?articleid=33635
Bogense trækunst var en betagende butik/værksted at komme i, fyldt til randen af figurer og håndskårne uroer/papirklip. Noget fantastiskt og unikt, andet usmageligt brugskunst blandet med lys og servietter.
Men Mogens Eigenbrods figurer, de lever her i form af nisser, store som små, nisser med lys i hænderne, engle med skrøbelige guld-glorier m.m.
Fik jeg sagt, at jeg jo bor i Bogense… 🙂
Du er så heldig, Tante T, bare de var mine.
Mon man nemmere kan snuse den slags op i genbrugserne, når man er i Bogense og omegn, end her i Jylland?
Jeg kunne jo ta’ på tur, besøge Kastanie Strik, alle loppemarkeder og genbrugsbutikker i Bogense og omegn og så komme til te og se din samling 🙂
Ih Anne, du skal være så velkommen 😀
Hvis du mailer mig din adresse, så kommer en lille nisse rejsende…
Lad os finde ud af en forårsdag med udflugter i det fynske landskab, Tante T, jeg ville elske at ha’ dig som passager og guide på en lille genbrugstur.
Du får adressen, også selvom det er alt alt for meget med rejsende nisser, men jeg vil glæde mig og love dig, at han vil blive taget kærligt imod…
Ved det ikke, andet en at det må være en af kongerne, undre mig også over hvad hullet er til?
Hænderne, Lene, de mangler jo. Gad vide, om de har holdt en gave…
Firmaet var på Formland i august og priserne er i den dyrere ende. Tjek om de ikke er der igen til feb.
Jeg er parat til at ta’ en tur til den dyre ende, Ida, men jeg kan nu meget bedre li’ de gamle figurer.
De nye er ikke så kønne i ansigterne.
Men jeg sender en føler ud, måske må jeg nøjes med en ny engel, hvis ikke jeg kan finde en gammel…
Hullet i hans mave har engang huset hans sammenfoldet hænder. Min mormor har et helt krybbespil der altid har haft en hel speciel plads i mit hjerte. Man kan lege rigtig, rigtig mange dejlige lege med sådan et når man blot er en lille pige
Du har garanteret leget rigtigt godt, Ea.
Jeg måtte også gerne lege med de figurer, der stod i mit barndomshjem hos min mormor, men kun meget meget forsigtigt.
Og ikke med englene, for deres pap-glorier kunne knække…
Vi havde de hellige tre konger i mit barndomshjem. Desværre findes de ikke mere. Men dejlige minder vækker de:)
Og dejlige minder er en hel masse værd, Eva…
Jeg ved ikke noget om hvor den den kom fra…men sød det er den!
Det er den nemlig, Kirsten, og nu ved jeg en hel masse mere om, hvor den kommer fra og jeg må ha’ sendt nogle spejdere ud på Fyns land…
Tidligere var det Håndarbejdets Fremme, der solgte figurerne!
Tak for det, Pia, endnu en nyttig oplysning i jagten…