Lidt af hvert

MORGENMORSKAB…

30/01/2011

Søndagen er godt i gang her i huset, ingen har trukket morgenen lang under dynerne, alle er oppe og i sving.

Torben er kørt på job, han er travl for tiden og må ta’ fridagene til hjælp for at få minimeret bunkerne.

Pigerne laver begge lektier.

Og jeg har taget hul på vasketøj og fyldt spanden med sæbevand.

Alt er klar til udmugning og afspritning.

Jeg skal bare lige ha’ et kapitel mere i bogen om Allan på tur igennem Sverige…

Jeg startede på bogen i går og har sultent vendt den ene side efter den anden og har ind imellem måttet le højt, det er en vidunderlig bog.

En rigtig røverhistorie med mange grin og bizarre optrin og jeg har ikke let ved at lægge den fra mig.

Så lige én kop te mere og nogle sider.

Og så skal jeg nok tage tørnen med rengøringen.

Ama’r halshug.

Og kun en lille bitte smule krydsede fingre bag ryggen…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply Sonnie 30/01/2011 at 11:23

    Du når nok det hele Anne, tag du bare et par sider mere.
    God søndag.

  • Reply yt 30/01/2011 at 11:30

    Tak for din søde hilsen ;))

    Nap du bare et par sidder mere,
    vandet kan altid blive skiftet til noget varmt igen 😉
    God søndag.

    Knus yt.

  • Reply Liselotte 30/01/2011 at 11:50

    Jeg har bogen liggende på min iPod, men er ikke kommet i gang endnu. Måske man snart skulle læne sig tilbage med et strikketøj og en god historie i ørerne 🙂

    Fortsat rigtig god søndag til jer alle – med de sysler, I hver især giver opmærksomhed i dag 🙂

  • Reply Mie 30/01/2011 at 11:56

    Søndage er skabt til kombinations-handlinger. Hvad med 2 sider mere i bogen – en tur med kosten og så et par sider mere, lidt vasketøj, et par sider mere, et par pinde på strikketøjet og så…..

    De dage hvor man intet skal og hvor tiden er ens egen – er kittet der binder en travl hverdag sammen. Sådan vil jeg selv tilbringe min søndag og ønsker dig en god en af slagsen også 🙂

  • Reply bodil munch 30/01/2011 at 12:59

    Ja tag en historie mere med Allan. Jeg har hørt den og moret mig undervejs. 100 årige med mod på livet er der ikke mange romaner som handler om.

  • Reply Charlotte 30/01/2011 at 13:03

    Jeg nyder at gå ture med lydbøger på min iPod, men jeg har da sjældet gået så lange ture som da jeg i december hørte historien om Allan og alle hans kumpaner. Så skøn en bog! God forøjelse med den.

  • Reply Helma 30/01/2011 at 14:26

    En rigtig sjov – og rørende – bog.

    Jeg kender forresten en gammel mand, lidt á la Allan. Han er 103 og still going strong og har netop annonceret – i Lokalavisen – efter en “veninde og rejseledsagerske”, for han vil til Spanien og se tyrefægtning 🙂

    fortsat god søndag

  • Reply Haust 30/01/2011 at 15:31

    Så nydeleg sommarfuglpynt du har på bordet ditt!

    Nyt ettermiddagen! 🙂

  • Reply Ella 30/01/2011 at 19:58

    Den bog læser jeg også lige nu, Anne – den er helt vidunderlig og finurlig 🙂

  • Reply Karin 30/01/2011 at 21:19

    Sød sommerfugl der hænger der 🙂

  • Reply HanneC 31/01/2011 at 09:23

    Det er en vidunderlig historie, og jeg nød den i store slurke, da den røg igennem syrummet som lydbog:-)

  • Reply Maiken 31/01/2011 at 11:16

    Skøn bog. Jeg slugte den på et par dage i s-toget og havde svært ved at tilbageholde små fnis. Dejligt med en bog med masser af varm humor ;o)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.