Man kunne næsten fristes til at tro, at det var forår.
Perlehyazinter og blå anemoner.
Vi lader som om.
For ude er det koldere end koldt, vinden går gennem marv og ben og vi har vel ikke set det sidste snefnug i denne vinter.
Det er okay for mig, jeg kan sagtens tåle det en tid endnu, jeg længes først rigtigt, når vi rammer april.
Men det betyder jo ikke, at de små blå forårsbebudere ikke kan få lov at pynte herinde…
5 Kommentarer
Hej Anne
Jeg synes, at det er en skøn tid nu. Lyset breder sig, dagene bliver langsomt længere, og glæden ved de første forårsbebudere spreder varme.
Vintergækkerne titter ved os, og på en frostklar morgen i blegfed sol, er det svært ikke at blive fyldt med energi og positivitet til dagen.
Det er med at nyde de små glæder:)
Hvor ser det skønt ud, hver måned har sin charme, også februar 🙂
uha, og jeg skal til Danmark om 10 dage, og det er bare SÅ koldt hos jer denne tid af året at selvom jeg glæder mig til turen så er jeg allerede begyndt at fryse!
kh.fra Island
Frida
Smukt !
Det er sådanne smukke sager, der hjælper os igennem Januar:-)
Å hvor smukt. Jeg har også fyldt huset med forårsblomster og er så småt begyndt at drive grene. Det er nu når det er så gråt derude at vi trænger til det ikke?