Jeg har de sidste dage strikket ivrigt på Isagers Stumpejakke, den var egentlig på vej på pindene allerede midt i december, men almindelig julehurlumhej og en masse småprojekter spændte ben for den plan og derfor er det først nu, at der strikkes patent.
Eller rettere:
Det blev strikket patent!
For nu er stumpen lagt til side –
stumpen, der i virkeligheden er et telt eller en presenning eller noget andet stort, i alle tilfælde, når den er udsat for mine strikkerier…
Jeg har lavet strikkeprøve og den var, som den skulle være, men det er jakken godt nok ikke, den er meget meget bred og den må ændres, hvis jeg skal blive glad for den.
Og det skal jeg jo, hvem gider at slide med langsommeligt patentstrik i ugevis for så at kunne iklæde sig en gråligt cirkustelt.
Ikk’ mig!
Jeg har ikke givet op, jeg skal bare lige sunde mig.
Og mens jeg gør det, ja der snupper jeg lige en hue mere.
3 døtre – 3 huer.
Trip – trap – træsko…
29 Kommentarer
De er så skønne, de huer, ja garanteret også dine piger.
Ser desværre frygtelig tosset ud med hue( nogen vil måske sige at det gør jeg også uden hue)
måske skulle man strikke en bare for at prøve og blive farveglad:)
Strik du bare en hue, Marianne, du skal jo ikke selv se dig med den på 😉
Hi hi, som du kan skrive det 😉 Gråt cirkustelt… Det er da ihvertfald ikke slidet værd!
Jeg elsker de huer. Sådan nogle må jeg helt sikkert også lave.
Det ta’r 1000 år at strikke patent, Louise, og så skal det dæleme også være i orden!
Så det projekt hviler lige lidt, mens jeg strikker hue efter hue…
RESPEKT for din udholdenhed. Jeg har i dag trevlet et sjal op i raseri over ikke at kunne få den fine kniplingskant til at fungere. Pyt, så har jeg en hel masse lilla garn i “overskud! 🙂
Jeg hader altså at trevle, Hanne, jeg hader det!!
Ind imellem smider jeg skidtet i brændeovnen, men dette her, det må vist blive til runde nøgler igen og så bagefter blive til et andet godt projekt.
Du finder sikkert også noget godt at bruge sjalsgarnet til…
Øv da! Men dejligt med endnu en af farvebombe-huerne. 🙂
Huerne er et herligt lille stykke strik, Erika…
Sikke dog en dejlig beskrivelse af dit strikketøj…Jeg har noget der ligner et rødt cirkustelt liggende i strikkekurven…det er dog glatstrik
Måske skal vi tage ud og optræde sammen, Kirsten 😉
Bøjet mig i støvet…respekt!! Patent er en sej omgang især hvis det er et telt til 4, med spiseplads :-))
Jeg synes det er superskønt at dine piger ÆLSKER dit strik. Dobbelt respekt.
Patent er en killer, Sidsel, men det bliver sgi så pænt!
Jeg vil forsøge at skalere ned, fra en 4’er med spiseplads til en énmandsbivuak…
Så er det da også meget sjovere med en farverig hue.
Strikkefasthed er opreklameret i mange opskrifter…….
Det er i alle tilfælde ikke altid at der er harmoni mellem rette strikkefasthed og den egentlig udformning af strikketøjet, Ann.
Den må hvile, den grå, imens jeg lige finder gejsten igen…
Pyh, det var da godt, at du ikke var kommet længere. Surt show er det at måtte trævle op.
Huerne er SÅ skønne.
Ja det er godt, at jeg ikke er helt oppe ved ærmegabene, Eva, så var jeg gået agurk…
Åh, hvor besværligt! Jeg har måttet sande, at jeg ligeså godt kan opgive i sådanne tilfælde, for det med større omregninger er bare slet ikke mig. Huerne ser dejligt sprælske ud, det kunne da være, at jeg skulle smide én på pindende…
God dag derovre i det jyske ;0)
Jeg er ikke så god til at give op, Julie, måske skulle jeg øve mig lidt på det.
Også god dag på stenbroen 🙂
Det er jo så ikke første gang, at der må rettes til i en Isager opskrift 🙂
– men hatten af for du ikke opgiver.
Arj det er sket en enkelt gang før, Sonnie…
Lang tid siden jeg har strikket patent. Husker det også som MEGET langsomt og “tykt”.
Det tager meget meget meget meget lang tid, men det er luftigt og blødt, Anette Linnea…
Trævl skidtet op og find selv på noget andet :O)
Hvad med de der Anne arrangementer for hver uge i 2011……..forsvandt de i travlheden???
Jeg finder på noget, Hanne, det er jeg sikker på 😉
Og jeg forsøger altså at gøre gode ting for mig selv hver uge, f.eks skal jeg ingenting hele denne weekend, det er da rigtigt godt…
Telt i strik er noget møg – Been there, done that, bought that t-shirt 🙂 Patentstrik er dræbende – men nogle gange resultatet værd 🙂 Dine huer er superflotte og selvom du løber stærk, henter jeg supermegen inspiration fra dig lige nu – måske fordi jeg selv løber i samme tempo 🙂 Sender lid medvind i din retning – i håb om du når hurtigere frem og når et lille pusterum 🙂
Knus Mie
Vi løber og løber, Mie, vi må immervæk komme i form 😉
I morgen er det fredag, det er min målstreg i denne uge, jeg glæder mig til at hoppe ind over den. Giver dig et puf i ryggen, så du ryger med ind over.
Knus tilbage…
Øv Øv, med patentstrikken, håber du får den tryllet om til en Anne størrelse.
Huen er super, jeg har strikket to stykker, og det var oven i købet mit første projekt på engelsk, men har da mod på et nyt, så en hel ny verden står åben….
Du får travlt, Helle, med alle de opskrifter, som du nu også kan ordne på udenlandsk.
Flot…
Åh nej for stort , jeg har lige strikket en bluse der blev for lille, her passede strikkeprøven også, men jeg kom åbenbart til at strikke strammere undervejs, så træls. Så nu ligger her en lille bluse, og ingen kan bruge den. Men jeg gider ikke at hylde op 😉
Så nu er der dømt “næsten” strikkepause, kan jo ikke side med hænderne i skødet, trods øm arm af samme grund