Egentlig har jeg jo ferie af en slags og nyder det ganske meget.
I trissetempo med blødt tøj og masser af tid til hyggelige gøremål.
Det er dejligt, er det.
Og jeg har trængt til det…
Men engang i november lagde jeg sammen med en kollega en plan, der krævede, at vi ville tage på arbejde onsdag i uge 7, lige midt i ferien.
Dengang tænkte jeg, at det var okay, at det var det mest hensigtsmæssige og logiske for at holde projektet i fremadskridende bevælgese.
Og så var der jo for øvrigt også længe til, alt kan se godt ud på afstand!
I dag er vi så helt tæt på –
og helt ærligt, så ser det knap så godt ud i dag, som den gjorde i november…
Jeg har badet og taget job-dresset på, jeg har skimmet mine noter og pakket en taske med det nødvendige, jeg er egentlig klar, hvis bare lige jeg får hjernen tunet ind på rette kanal.
Den er ikke i gear, den tænker ikke job-tanker om joining og debriefing, den tænker mest på indehygge, te, kram, strik, film og nærvær med mindstebarn og mand.
Den tænker på Laura, der trisser rundt med uglet hår i skiundertøj og lange sokker, og som ømmer sig lidt over en usamarbejdsvillig ryg, der stadig gør knuder, efter hun var i et mindre biluheld med en klassekammerats forældre for snart længe siden. Hjernen tænker løsninger og hjertet længes.
Jeg må samle mig sammen, ryste hovedet og sætte hyggegenet på pause og så stramme op.
10 timers arbejde og så har jeg fri igen.
Resten af ugen.
Dejligt…
24 Kommentarer
Anne…sådan har jeg det med mandag i uge 8…for længe siden var det mest logisk at dot dot dot , nu i dag, hvor uge 8 nærmer sig øv bøv
God arbejdslyst 😀
Ja, sådan kan vi være lidt for “gode” til at planlægge vores tid ind imellem, Anne 😉
Timerne flyver af sted – om et øjeblik er du hjemme igen 🙂
God arbejdslyst 😉
Det var jeg bare, Liselotte, hjemme igen –
men med en led led migræne fremkaldt af en heftig parfume, som jeg mødte på jobbet…
10 timer !!
Stakkel 🙁
Ja det var da lige en stak timer, der var til at tage og føle på, Miri, men jeg overlevede. Det gør man jo heldigvis…
Sus afsted…i langsomt tempo forståes med al den sne…og snart så er du tilbage midt i hyggen og kærligheden. Men at det er en træls ting med en ude arbejdsdag midt i ferien, kan jeg sulme godt forstå.
Du kan lige regne med, at det bliver sidste gang, at jeg lægger planer af den slags, Ulla, det var ikke en ret god idé, da dagen oprandt…
Du er hurtig hjemme igen, i blødt tøj og med hyggestemning.
God dag.
Det var jeg jo, Sonnie, tiden løber, når man er afsted og der var heldigvis mere ferie at tage af, da jeg landede hjemme igen…
Den er hurtigt klaret, Anne.
Når først man er ude over matriklen, over dørtærsklen, går alting meget nemmere. Min største hurdle er altid at komme i bad, få makeuppen lagt og håret sat… når det først er klaret, er resten peace of cake! Og så værdsætter du måske de sidste trissedage endnu mere 😉
Knus fra Eva
Hurra for trissedagene, Eva, dem kan vi li’…
Når du læser dette, er du atter hjemme og kan trisse videre og slippe hyggen løs sammen med dem, der er hjemme! Nyd det rigtig meget!
Jeg er sikker på, at Laura har det super fint på turen. Husker lige nu tilbage på mange dejlige Påsketure til udlandet med unge fra byens ungdomsklub. Her havde jeg min gang om aftenen i vinterhalvåret gennem 16 år. Det gav så mange dejlige opolevelser.
Laura har det nemlig rigtigt godt, Marie, det kan jeg tydeligt høre, når hun ringer hjem og fortæller om ALT det, de oplever. I morgen er hun her igen og jeg glæder mig til at kramme hende…
10 timer! Pyha, – nu hvor jeg læser dette, er du heldigvis allerede over halv-vejs…
Håber der er lidt aften tilbage at nyde 😀
Ja det var lige en af de lidt længere, Tante T, men vi havde spændende ting på programmet, så timerne fløj…
Uf kender den slags planlægning alt for godt.
Har selv været på arbejde i dag – midt i ferien. Men de timer gik nu meget godt. Først to timers arbejde (forberedelse til mødet senere) her hjemme og så afsted i sneen til tre og en halv times møde.
Det var faktisk helt ok at arbejde på en fridag 🙂
Det er for det meste okay, når først man står i det, Solrun, men det er lige med at få sig skubbet i gang…
Min mund kunne også være kommet til at sige ja til sådan et arrangement.
Nu ligger der mere ferie foran dine fødder, håber det bliver noget go´noget af slagsen.
Det kunne din mund garanteret let, Hanne, det ved jeg 🙂
Måske vores munde snart skal sige ja til kaffemik sammen, enten her eller der…
Det er sjovt som vi aldrig lærer det..det der med langtidsplanlægning og at det nok går an…Måske havde det været bedre at have lagt arbejdsonsdagen i mandags så hjernet stadig var tunet ind på arbejde… Det er ligesom at et afbræk i en ferie alligevel stresser en på en måde… Åh, det er altid nemt, at være klog på andres vegne…Jeg kunne jo have fundet på akkurat det samme…
Mandag var ikke en mulighed, Kirsten, for der var mange andre involveret, så det måtte være onsdag. Jeg overlevede, men hjælp mig lige med aldrig at lave sådanne aftaler igen ikk’ 😉
Uha hvor jeg kender den slags afbræk. De er så lette, at planlægge på afstand, men så svære at udføre i nuet. Jeg håber du kom nogenlunde igennem din dag og igen har genoptaget din ferie.
Vi skal blive bedre til at huske hvor dejlig feriedagene er, Olines, også når de ligger længere væk, end lige om hjørnet.
Havde nogen spurgt i sidste uge, om jeg kunne arbejde onsdag, så havde det være let at sige nej, det var det ikke i november…