Vi har haft gang i bageriet i dag, vi kunne hurtigt blive enige om, at dagen var oplagt til af den slags terapi.
Og for at der skulle være lidt modvægt til det grove, til frøene og fibrene, til rugen og de hele kerner, ja så måtte der også en lille sød kage til.
Udgangspunktet blev en gul pose tørgær til søde deje, som jeg har slæbt med mig hjem fra Stockholm, spørg ikke hvorfor, jeg bruger ellers aldrig tørgær, måske er jeg faldet for den fine gule pose eller bare forelsket mig i drømmen om at blive hjemmegående og svensk med kanelbullar hvirvlende omkring mig.
Hvem ved?!
Men i dag brugte jeg den gule pose og da jeg hev den af hylden i viktualierummet vidste jeg lige præcis, hvad den skulle forvandles til.
Og det blev den så.
Til semlor…
8 fine store kager stod og gjorde sig til på bordet, da jeg var færdig med at lege med dej og fyld, 8 stykker af noget, som i virkeligheden bare er en fastelavnsbolle i svensk udgave. Eller bare-og-bare, den er det godt nok på en rigtig lækker måde.
Jeg har ofte luret på disse fyldte gærboller hos bagerne og i konditorierne i Sverige, men er aldrig nået til at smage en af de “ægte”, men jeg havde en ret god fornemmelse af, i hvilken retning jeg skulle gå, for at de skulle smage os og vi er enige om, at jeg vist har fulgt kursen ret godt.
Opskriften er herfra vores køkkenbord, vi skævede til, hvordan det blev gjort andre steder, men vi kan godt li’ at lave noget, der bare lige er vores –
og jeres, hvis i gider at ha’ det.
Opskriften er skrevet og ligger klar som download.
Jeg har skrevet den med frisk gær, da der nok ikke er så mange, der ligger ind med fine gule Kronjäst-poser fra hinsidans.
Boller op boller ned –
opskriften ligger lige her…
16 Kommentarer
Åh Anne, du er altså for sjov… At bare købe tørgær, sådan bare fordi…Tænk, man er ude at småshoppe og pludselig har man tørgær med hjem- Måske var I ved at sne inde i en svensk hytte?? Jeg griner stadig. (..jeg slæber altid Nyponsuppe-pulver med hjem…arhmm)
Nu vil jeg så prøve dem der… De ser jo alt alt for lækre ud.
MUMS
Jeg ved sgi heller ikke lige hvad der skete der, Sidsel, men pose var da fin 🙂
Nuuhhh, hvor ser de lækre ud. Tusind tak for opskriften, den glæder jeg mig til at afprøve i weekenden. De bedste hilsner fra Helle.
PS. Splatter de ikke helt ud, når man sætter kagegaflen/tænderne i?
Ingen splat, da vi spiste dem, Helle, men nu er vi jo også ret øvede i kagegaffelstyring 😉
Aj tak for opskrift…jeg har også af og til luret på de der svenske gærtingester med fyld….enikke lige vidst hvordan og hvorledes…det ved jeg så nu…
Nu ved du det, Kirsten, og det er en af de ting, der er rigtigt gode at vide, for de smager uhmmmmm….
Lækker smækker mums….
Tak for opskrift, den er puttet i kagedåsen.
Lækker smækker mums og knap så lækker smækker mås, hvis vi spiser for mange af dem, Hanne, men altså
– hva’ fa’en vi ser jo ikke så tit os selv bagfra…
Og jeg der skal tabe mine graviditetskilo – sidder og bliver utrolig lækkersluten efter sine fastelavnsboller!!!!!!!!!!! UHMMMM!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
DU må ta’ et par ture op og ned ad Funder Bakke med barnevognen, Trine, to ture giver plads til mindst én bolle i regnskabet…
uhmm, så er den skrevet ud. Måske skaulle man afprøve opskriften på kollegerne. 🙂
Tak
Det vil de da måske blive glade for, Marianne 🙂
Semlor ! – endnu en af svenskernes gaver til menneskeheden !
I virkeligheden øser de jo gaver ud over os, Helle, jeg elsker dem, de svenskere…
Helt Fantastisk Anne – og tusind tak. De er afprøvet og absolut fundet værdige til en gentagelse.. eller fem 🙂
Hei! Det er no ikkje berre svenskene som har fastelavensbollar. Me her i Norge har Fastelaven no på søndag og då et me alle bollar med krem og melis og syltetøy. Noen brukar vaniljekrem. Eg gleder meg. Dei er supergode.