Dagen har været smuk og fuld af sol, men jeg har måtte nøjes med at nyde den her inde fra og har snydt mig selv for en skøn stund i det blå og strålende.
Dumt – når det nu har været rigtigt søndagstravetursvejr.
Men jeg har ordnet vores arbejdsværelse og fortabte mig i underlige ting og sager, små breve fra pigerne, udklip om hus og have, små skitser til julepynt og et hav af gamle dameblade.
Jeg har ryddet op, smidt ud, tørret af og sat på plads. Jeg har hørt musik, skruet skruer i og trukket søm ud, sat billeder i rammer og vasket en Norm af.
Og undervejs har jeg sendt foto-updates til Hanne og Sophie, der har heppet fra hver deres sofa.
Her er blevet så fint og nysseligt og meget meget lyst med de nye skinnende hvinende hvide låger og hvide kasser til garn.
Hvidt med hvidt på.
Det er godt jeg har en masse små dimser til at sætte farveklatter med…
Nu mangler jeg bare det der nye lange skrivebord, som nogen – læs min mand – gerne må få lyst til at forære mig.
Jeg har egentlig sagt, at jeg ønsker mig det i fødselsdagsgave om en uges tid, meeeeeeen jeg synes måske, at det burde høre til i kategorien “Nødvendige anskaffelser til hjemmet” og at jeg så kan få noget andet fra min alenlange og supergode ønskeseddel i stedet.
Ny stol har jeg selv sørget for, en gul gul Kevi, der er på vej fra Sjælland, jeg glæder mig til at slå mig ned på den og bare sidde her i rummet og nyde, at jeg nu efterhånden har fået rummet til at falde helt på plads.
Jeg nåede ikke turen ude, men jeg har sol indeni efter endt arbejde her i rummet.
Og det tæller vel også på sundhedskontoen…
8 Kommentarer
Det tæller stort på sundhedskontoen for uden solskin indeni er det hele da noget skidt, Anne 🙂
Tillykke med det nye, hele, dejlige og lyse arbejdsværelse. Jeg glæder mig til at se det 🙂
Heldigvis har vi begge vist masser af sol indeni, Liselotte.
Og vi glæder os til, at du finder herned…
Det tæller helt sikkert! Det lyder som den skønneste søndag. 🙂
Det var en dejlig dejlig dag, Erika…
Ja, selvfølgelig tæller det på sundhedskontoen…vi er vel selv lidt medbestemmende på den front…
Ret medbestemmende, vil jeg mene, Kirsten, vi skal bare lige bestemme os for det, ikk’…
Jeg skuer en betuttet yndighed på væggen… 😀
Betuttet er det helt rigtige ord, Tante T, jeg synes nærmest, at jeg fysisk kan mærke, hvordan jeg må ha’ haft det indeni, når jeg ser på billedet…