Indlægget her handler ikke om de tomater, der langsomt – men sikkert – vokser frem af de gule blomster på planterne i drivhuset.
Der er ellers mange lækre slags, store og små, bøffer og blomme, sorte og stribede og uhm som de skal smage os.
Men det er ikke dem, der er på tapetet, det er mig, matte mig, der har tabt blog-energien et sted her hjemme i det virkelige liv.
Jeg leder og leder efter den, for den er savnet af mig selv og måske også en enkelt anden.
Måske ligger den et sted i en af de bunker, der har det med at hobe sig, når livet byder på mere lort end lagkage.
Jeg må kigge efter den – grundigere end hidtil…
Det er jo ikke fordi, at der ikke er noget at skrive om eller tage billeder af.
Livet er her jo, det gode hverdagsliv med alt det, som jeg elsker.
Huset, have, blomsterne, pigerne, hunden, kattene, jobbet, drivhuset, strikkerierne, madlavningen, oplevelserne og bageriet.
Det er her det hele, helt ligesom det plejer, men energien til at dele det ædes af andet.
Mit lille liv har fået et ordentlig hug, ikke noget det dør af, men det tager tid-tid-tid, energi-energi-energi og vilje-vilje-vilje til at få det tilbage på sporet. Jeg trasker af ukendte stier for at finde det skide spor og det gør mig mat i sokkerne…
Tid og fokus er ikke til gode og velformulerede indlæg med skønne billeder, jeg ville ønske at den var, for det ville måske kunne feje noget af matheden væk.
Jeg kommer ikke rigtigt rundt hos alle jer andre, og får da slet ikke skrevet de gode ord, som jeg ellers synes, at jeres udfoldelser af den ene og anden art fortjener, jeg lister omkring ude langs kanten og trykker mig lidt, men jeg er der dog.
Tanker omkring aflivning af bloggen har strejfet mig, mere end én gang, meget mere, men det er jeg ikke parat til, så hellere lidt misligehold og ignorering, for her er jo skønt for mig at færdes og lege, når livet giver mulighed for det.
Siden her er min – på godt og ondt – i modgang og medgang.
Den ene slags gang fylder bare lige lidt rigeligt for tiden.
Ud over min egen mathed, så ved jeg også, at den drejning som en del af blogverdenen har taget, er med til at dæmpe skrivelysten, den heftige selvpromovering og selvforherligelse og til tider totalt manglende selvkritik giver mig udslæt og krumme tæer, men det er en helt anden historie.
Jeg snupper et kapitel af den en dag, når mat er mindre…
44 Kommentarer
Kære Anne. Jeg glæder mig når du er der, og forstår dig når du ikke er der. Livet er fyldt af mange ting, livet går op og ned:( , livet er skønt, livet er hårdt , men vi er i livet.
Håber de mindre gode ting vil optage mindre og mindre energi fra dig, og glæder mig til du er der igen.
Du var en af de første blogs jeg fandt interessant 🙂 .
Dejlig søndag aften til dig og dine fra MarianneL
Anne, jeg er så vild med din blog det ved du og jeg elsker at du ikke er med i flokken af selvpromoverende, selvforherligende og til tider totalt manglende selvkritikere. Det er nemlig også noget af det som afholder mig fra at være meget aktiv blogger og som ofte gør at jeg overvejer om jeg gider. Når det er sagt så er der jo også så utroligt mange goder ved bloggeriet og jeg håber at du holder ved, vi kan ikke undvære dig og sin skønne blog.
Måske en sommerpause kan gøre det?
Kære Anne, du rumsterer noget i mine tanker for tiden. Og kunne jeg give dig en kæmpe pose et eller andet der kunne få livet i det rigtige spor igen, så sendte jeg det din vej lige med det samme. Det under jeg dig af hele mit hjerte.
Men det har jeg ikke…i stedet vil jeg sende dig masser af knus, tanker og en helt stor mængde omsorg. Den slags omsorg som gives i ord og kærlig venskabelighed.
Kh
Ulla
Det er HELT forståeligt. Livet som presser sig på, må man jo tage sig af.
Jeg kigger skam forbi jævnligt og glædes altid af dine ord, billeder og kreativiteter.
Men ønsker mest af alt, at du finder din energi. Knus fra mig. <3 <3 <3
Jeg er og bliver lige her. Ved siden af og med bløde arme og varme hænder. Vi skal ses om snart.
Åh, jeg får mig altid formuleret på sådan en skrumlet måde…men jeg håber at du forstår essensen alligevel, kære Anne.
Kæreste Anne.
HELT forståeligt at du ikke har overskud til bloggen lige nu…ork den når du kan og glem den når du har brug for det! Brug de kræfter/det ork du har på dig selv nu da livet er svært. PAS på dig selv…på gensyn!
Min blogenergi er ej heller særlig stor for tiden…hverdagen spiser al energi…Jeg læser med glæde med her hos dig, men bloggeriet er som alt andet, det går op ned som bølgerne på havet… Den megen selvpromovering og den manglende selvkritik, tror jeg vi mener omtrent det samme om… Varme tanker herfra!
Jeg bliver glad når jeg findet et nyt indlaeg fra dig. En gang indimellem har vi alle brug for at samle kraft og energi. Brug dine krafter på dig selv lige nu. Sender varme tanker til dig.
Kim
Forsvind ikke fra os, der følger med i alt, det du vil dele – JEG venter gerne til du er tilbage på sporet! Best of luck-:)
Kärlige hilsener her fra. Jeg ville savne dig, der er ikke for mange intelligente blogge i verden.
Pas paa dig selv!
Jeg forstår godt at andet end den daglige opdatering, kan kræve opmærksomhed, men jeg kigger bare forbi hver dag alligevel, for det har jeg gjort længe, og jeg elsker dine fotos og små kommentarer. Pas på dig selv og dine
<3 Lene
Nogle gange skal man kun tænke på sig selv og sine egne.
Jeg er glad for, du ikke nedlægger bloggen, for du skriver så dejligt og spændende.
Pas godt på dig selv.
Varme tanker og knus herfra… Jeg håber den gode energi kommer tilbage til dig igen. Pas på dig selv så længe…
Tak fordi du misligholder og ignorer, – i stedet for at aflive ;-D
Kæreste Anne
Jeg sender al min gode energi og varme tanker i din retning. Livets kampe udkæmper vi alene – men det er vigtigt at læne sig op af det og af de mennesker, der giver energi, støtte og omsorg. God kamp til dig – og selvom det er fortærsket er det ikke mindre sandt – at det der ikke slår os ihjel, bliver vi stærkere af….
Kærlige tanker
Mie
Kære Anne – ja, det er måske underligt at skrive, til et menneske, jeg kun ved om her – men, det er nu sådan, jeg har det med dig! En blog er altid bedst, når den spejler et levende liv. Det gør din. Tag al den pause du behøver – tak for din ærlighed. Og pas godt på dig!
Uh jeg ville savne din blog. Men pas godt på dig selv.
Jeg elsker bloggen din. Men livet er langt viktigere. Gode tanker til deg.
Fuld forståelse herfra, du vil være savnet, men giv dig tid.
Å Søde. Vi elsker jo din blog både når du har glæde og energi og når livet trykker dig ned. Sender masser af store kram og håber snart medvinden blæser din vej.
Kæreste Anne, din blog var den første jeg dumpede ind på ved at google “emmermel” for et par år siden, og vender gladeligt tilbage, og lige i dette øjeblik stiller jeg mig selv spørgsmålet, hvad er det der gør din blog helt speciel? Jeg kommer frem til en ærlig og inspirende blog hvor jeg har hentet masser af inspiration til mit kreagen, og jeg kan lide din tone, nogle gange lidt skarp når det er berettiget, og mild og omsorgsfuld når du omtaler især dine tøser og andre bløde dyr.
Nu er du ramt af livet, håber du finder kilden til fornyet energi som vil give dig overskud i livet.
De kærligste tanker
Hej Anne!
Bloggen skulle vel helst være et fristed og ikke en pligt- som man kan vælge til når energien er der- jeg har skrevet mange blogindlæg i tankerne til min egen ikke vedligeholdte blog- men tiden ved pc’en går jo fra det virkelige liv- og hvem er vi hvis ikke vi lever IRL ?
Held og lykke med det der kræver dit nærvær. Jeg er glad for at du ikke lukker biksen helt, vil glæde mig til at høre om stort og småt senere 🙂
Kære Anne.
Det ville være et stort tab for Bloglandsbyen, hvis du ikke længere havde dit lille hus her – med fine vinduer med frugt og kager, blomster, tomater og alskens andre dejlige sager… men jeg forstår dig godt. At blogge er indimellem en underlig vekselvirkning mellem at være det skønneste instrument til at se og huske livets skønhed – og så en krævende tidsrøver…
Jeg håber dog, ligesom de andre, at du får lysten til at blogge tilbage. Du er jo i dén grad en af mine yndllingsbloggere 🙂 Men hvis ikke, vil jeg gi’ en medkommentator ret: Livet er trods alt langt vigtigere.
Kh. Eva
Men Anne, man læser da bare udenom de selvsmagende blogs 😉 Du og Liselotte, har væreet mine favoritter de sidste 6 år – netop fordi i poster med indhold. Så hellere færre Anne-indlæg, end ingen. Bliv lidt endnu, hva? 🙂 Mette
Hey Anne
Vi ses bare på den anden side – men lad endelig vær med at nedlægge bloggen. Det kunne jo være du en dag synes du vil dele igen, og så ved vi hvor vi skal finde dig….
Hilsen Helle
Jeg er også fast læser af din blog gennem lang tid. Jeg er netop ved at strikke kanter på Folkloretrøjen, som du har lavet opskrift til. Den bliver helt utrolig flot og har kostet mange timer.
Jeg håber du snart får overskud igen og håber i det hele taget det bedste for dig.
Venlig hilsen Annegrete
Kære Anne
Jeg elsker at læse din blog, du laver så meget fantastisk strik. Håber du får lyst til at blogge på et tidspunkt igen.
Diana
Sender en bunke varme tanker til dig…
Kære Anne
Jeg er – også – en af de stille lyttere, som meget sjældent giver lyd tilbage. I aften hørte jeg en norsk digter (Hans Børli) citeret, og det fik mig til at tænke på dig… Et er nødvendigt / hér i denne vor vanskelige verden / af husvilde og hjemløse: / At tage bolig i sig selv. / Gå ind i mørket / og pudse sodet af lampen / sådan at mennesker på vejene / kan skimte lys / i dine beboede øjne
Jeg gør mig vel ingen begreb om det du slås med – men jeg ønsker for dit arbejde med det, at det må være med til at pudse sodet af lampen, så både du og dem du deler liv med må se lyset…
Håber du finder lysten igen – jeg elsker at følge med på din fine blog! :o)
Kære Anne
Jeg har også lyst til at give lyd 🙂
Jeg nyder ofte din skønne blog, og det gør mig ondt, at livet lige nu gør knuder hos dig!
Håber, du finder lysten til at skrive igen på et tidspunkt!
Mange hilsner – og tak for dejlige skriverier og skønne billeder
Merete
Kære Anne,
Hvor gør det mig ked af det at læse, at livet giver dig modstand for tiden. Jeg sender dig de kærligste tanker!
Selv har jeg jo også holdt en blogpause, fordi jeg har været syg – og jeg synes, at det er helt fint at trække stikket, når energien, lysten og/eller motivationen mangler.
Jeg elsker din blog – det tror jeg, at du ved – fordi man så tydeligt kan mærke dig bag ord og billeder. Jeg samler lidt på blogs skrevet af kloge kvinder, der gerne deler, og jeg føler mig meget priviligeret over at få lov til at kigge og snakke med. 🙂
Anyway, jeg håber, at du lader bloggen ligge, selv hvis du tager en pause. Jeg kan nemlig også godt lide at læse tilbage og nogle gange finde et yndlingsindlæg, som ligger laaaangt tilbage.
Jeg sender kærlige tanker og håber, at vinden vender, og at du snart kommer til at mærke medvinden.
Anne – jeg er også glad for at læse med hos dig – jeg håber energien kommer igen og at du lander igen.
Kære Anne Åh, hvor vil jeg komme til at savne dig!! Både din kreative side og dig selv med dine kloge, eftertænksomme tanker!!
Jeg HÅBER, du en dag vender tilbage.
Alle gode tanker herfra!
VH
K-V
Kære Anne
held og lykke med at finde vej til der hvor energien blomstrer!!! Jeg er *helt* sikker på det vil lykkes! Du virker som en stærk kvinde med mange -rigtig mange- beundringsværdige talenter, og jeg tror simpelthen ikke på at nogen eller noget kan holde dig nede i det lange løb 🙂 Det finder du dig ikke i 🙂
Jeg ønsker dig masser af medvind på livets cykelsti, og sidder klar med strikkepindene næste gang du har overskud til at sende en stråle af din vidunderlige kreative energi ud i blogland! Tak for alt det vi har fået indtil nu!
På gensyn!
kh
Tine
Du må ikke aflive noget, søde Anne – jeg tror vi er rigtigt, rigtigt mange, som gerne venter den tid du skal ha’ og ta’. I mellemtiden må du så få et ordentlig læsfuld varme tanke-knus … og du siger bare til hvis du har brug for flere!
Du skal huske dig selv, passe på dig selv og er blogging ikke en del af pasningen, er det ikke lige nu der er tid og lyst, så er det sådan det er. For er der ingen inspiration, lyst eller glæde ved skriverierne, giver det ikke tilbage og giver det ikke mening.
Jeg lærte engang at man skal tage det man kan bruge, og lade resten være. Det synes jeg er en god indstilling til rigtig mange ting, også de dele af Blogland, der ikke taler til den enkelte.
Og får du lysten tilbage, læser jeg gerne med. For du er en af dem, jeg nyder at kigge med hos, også selvom jeg ikke er en af dem, der bidrager med alt for mange kommentarer 🙂
kære Anne
Det virkelige liv er jo det vigtigste, og er der uro i det, så er det der energien må koncentreres. Det virtuelle venter jo gerne og du skylder jo ikke nogen noget, bare fordi du er så large at du vil dele din dagbog med os. Vi må bare vente og det gør vi gerne 🙂
stort knus til dig, som du kan gå herind og hente når du trænger, sammen med alle de andre knus der bare venter 🙂
Kære Anne – Ja det kan være svært ind imellem at finde den gode gamle vej, eller i det mindste bare finde en ny god vej. Jeg håver at den MAT du bærer rundt på tager imod den omsorg du helt sikkert giver den, at solen vil skinne lidt ekstra på dit drivhus i denne tid og at de lune sommervinde vil smyge sig kærligt om den lille MAT :0)
Og selv om den lille MAT ikke kan finde vej, så er det nu alligevel dejligt at den kan gi` lyd fra sig, også selv om det bare er et lille pjef en gang imellem;0)
Kærlige tanker og kram – Karen Marie
Hej Anne – ja det kan være svært at finde tid, lyst og overskud til at blogge, men jeg håber du tager tråden op igen – de “gamle” blogs som din er noget særligt. Og så er jeg glad for at du nævner “den heftige selvpronovering osv.” – jeg troede det kun var mig der havde det på den måde!
Anne – 1000 tak for dine velskrevne og spændende ord og billeder. Din “stemme” med meninger og holdinger, fortællinger har været umådelig dejlig at følge. Håber du finder inspiration og lysten til at samle tråden op igen.
Kærlige tanker – Gitte
Pass godt på deg selv, Anne. Det er det bare du som kan.
Ta den tiden du måtte trenge. Vi andre venter her sålenge.
Bloggen din er en av mine favoritter.
Du inspirerer og vekker meg med meningsfulle ord og spesielt vakre bilder.
Nettopp din blogg har gitt meg mot og lyst til å starte min egen blogg.
God pinse.
Tak for alle jeres gode varme ord, de er læst og gemt i hjertet, hvor de ligger og gør rigtigt godt…