Planen med de mange små kulørte lapper var klar for første akavede maske med hæklenålen.
Et lille lunt og hyggeligt tæppe til Laura, et tæppe, der kan lægges i kufferten til august, når turen går over Atlanten og som kan være med til at holde hende varm udenpå og indeni, hvis der kommer dage, hvor hun trænger til det.
En slags mommy-comfort med ihæklet omsorg og kærlighed.
Ulden varme, når mine arme nu kommer til at være skrækkeligt (for mig) langt væk i 11 mdr…
Jeg opgav at hækle sammen som opskriften foreskrev, fik ellers mange fif og god vejledning fra mange af jer læsere, rigtigt mange tak for det, men jeg kunne ved den søde grød ikke få det til at se ordentligt ud, så derfor denne alternative løsning.
Luftmasker og fastmasker og jeg er ganske tilfreds!
Jeg har også undladt den ene omgang stangmasker rundt om tæppet, kanten ville blive for dominerende, synes jeg, når der nu ikke er “brede” grønne spor på kryds og tværs af tæppet.
Men ellers har jeg forsøgt at gøre, som opskriften fortalte mig.
Og jeg kan nu læse hæklsk og også til husbehov udføre øvelserne med nål…
Laura blev rigtig glad, da hun åbnede silkepapiret, som jeg havde svøbt om tæppet, meget overrasket over, at de småhæklerier, som hun jo godt havde set, nu “pludselig” var samlet til et godt og lunt tæppe til hende.
Hun troede, at jeg var i gang til Sophie, og hele sammenhæklingen og kantarbejdet var klaret sent om aftenen i den sidste uge, så hun havde på intet tidspunkt set noget, der var større end 10 x 10.
Herligt at se hendes store smilende mund og glade glade øjne…
FAKTABOKS
Mønster Hæklet DROPS tæppe Min udgave endte i størrelsen 75 x 135 cm, ikke stort men meget passende til at pakke i kufferten.
Garn DROPS Delight 4 ngl i farve 11 2 ngl i farve 12 pg 1 ngl i både 10 og 14. Jeg har brugt lidt mere gang, end opskriften siger, men det er altså fordi, at jeg har øvet mig og har måtte smide nogle lapper ud, fordi de var for grimme.
Sammenhæklingen og kant arbejdet er klaret i Arwetta i en saftig grøn farve, sort er for hårdt synes jeg og grønt passer godt til alt det spraglede. Bare 1.5 nøgle af den klassiske Arwetta i farve 191 er der brugt.
Grej Clover hæklenål nr 5 til lapperne og 4 til sammenhækling og kant, sådan blev det pænest.
Egne krumspring Ja ud over den der totalt akavede måde, som jeg holder nålen på, ja så er mine egne streger vist beskrevet herover.
Jeg er ved lap nummer 56 til tæppe 2.
Sophie står for tur, i samme farver som søsteren men nok med noget orange til kant, sådan lyder ønsket lige nu men det kan jo forandre sig.
Amanda har udbedt sig et noget mere diskret et af slagsen. Noget med farvet center og så grå nuancer udenom.
Det bliver godt for mine øjne at få lidt farveaflastning…
38 Kommentarer
Hvor er det et dejligt tæppe og jeg er sikker på, at det vil opslutte hende med både varme og kærlighed på hendes livs rejse!
Det håber jeg, at det vil, Olines…
Flot, flot tæppe!!! Og DEJLIGT at få livstegn fra dig! HÅBER du har det godt!!!g!!!!
Jeg har det godt, Karen-Vibeke, tak 🙂
Wauv for et dejligt tæppe at kunne tage med på rejsen. Et tæppe hæklet af mor med masser af kærlighed….det kan ikke være smukkere!
Hun ser ud som om, at hun er godt tilfreds med det, Jane, og så er jeg det i alle tilfælde også…
Det er simpelthen så flot. Og en dejlig tanke med ihæklet kærlighed og varme.
Masser og masser af kærlighed, Eva, og en enkelt længselståre på forhånd…
Det ser dejligt ud, og giver mig stadig lyst til at gribe hæklenålen 🙂
Du må i gang, Pernille, der er ikke andet for…
Dejligt taeppe med varme tanker i – det må vaere perfekt at ta med et stykke kaerlighed på denne måde. Glaeder mig at du er tilbage igen!
Jeg har kærlighed nok til tusindevis af tæpper til den unge, Kim, men jeg tror, at hun må nøjes med det ene, resten bliver sendt afsted med luftkys over atlanten…
Du er rigtig flittig og en dejlig ting at ha med på rejsen.
Jeg blev fuldstændig bidt af at hækle de lapper, Jonna, jeg kan nærmest ikke få holdt igen…
Hvor er det altså bare smukt.
De farver skriger da glæde, omsorg, positivitet, oplevelser, hemmeligheder og livsglæde
Der er gang i den, Frk Holm, ligesom i hende min skønne Laura…
Nydelig…
Kunne bli fristet til å prøve heklenålen her også..!
Prøv du bare, Elin, jeg har lært at hækle ved at lave dette tæppe…
NEJ, hvor er det dejligt og lækkert. Det skal nok blive en god “klud” når mor er langt væk 😉
Dejligt med en lidt liv på bloggen Anne.
Knus og kram.
Og knus tilbage til dig, M-L…
Så glade farger – superfint ble det! Heldige Laura!
Jeg hekler det samme (nesten, litt andre farger) – inspirert av deg! 🙂
Hvilke farver har du mon valgt, Karen, nogle grålige…
Det er SÅ smukt.
Så helt igennem mor-kærligt.
Det vil helt sikkert varme på alle måder derover i Kamerika.
Det er blevet så flot, dit tæppe til Laura. Det luner garanteret om både sjæl og krop.
Det satser vi på, Dorthe…
Et meget smukt tæppe og en meget smuk tanke. Jeg har 3 børn som alle har været udvekslingsstudenter, og jeg har set bunken af sager, som de mener at skulle have med, når der skal pakkes. Jeg har også set det ene stykke efter det andet blive fjernet fra kufferten, når vægten skal holdes, så bare der bliver plads…….
Laura har ikke så meget (endnu), som hun tænker skal med, hun glæder sig vist til at få ny amerikansk garderobe, stakkevis af jeans og bjerge af Converse, så er hun glad.
Planen for kufferten er indtil videre gaver, fodboldstøvler og tæppe 🙂
Hvor er det blevet fint 😉
Kan godt forstå de vil have et hver.
Det skal nok blive nusset godt på den lange rejse.
Yt
Nummer to er inde i slutspurten, Yt, mindre end 20 lapper tilbage…
Det er vel nok et skønt tæppe – og dejligt at du skriver igen – tak for det!
Tak og velbekomme, Camilla 🙂
Det er blevet superflot. En meget smukkere udgave i farverne. Især godt det ikke fik sort kant. Jeg kæmper med lapperne. Umuligt at trævle op igen, så jeg har købt ekstra garn.
Dejligt at se dig på bloggen igen. Håber sådan at du får fred og ro og energi tilbage i sjælen.
Nok svært når ens barn står for at forlade reden for en stund. Godt hun får mor hygge-nygge med;-)
Det er TOTALT umuligt at pille op, jeg har også smidt nogle lapper i skraldespanden, Sidsel, jeg måtte også ud i flere nøgler, end beskrevet…
Hvor er det skønt du har overskud til at blogge igen, jeg har savnet dine smukke, sjove, inspirende, og til tider bestemte indlæg. Det er så fint dit tæppe, kærlighed i firkanter, så fås det ikke smukkere. Jeg er igen blevet inspireret at din blog, så garnet og hæklenål er i hus, meeen konen kan ikke hækle…. 😉
Jeg kunne heller ikke hækle, Helle, men nu kan jeg da i alle tilfælde hækle lapper og en simpel kant, så det er da noget.
Der er masser af små hæklevideoer på YouTube, det er en god hjælp. Kast dig bare ud i det.
Og tak for dine gode ord til mig, dem vil jeg huske…
Superflot tæppe med megen kærlighed – rigtigt godt at du har lyst til at skrive igen 🙂
Tak og tak, Kirsten…
Så kan man endelig komme til at kommentere:-) Det er et ualmindelig smukt tæppe. Farverne er så dejlige. Jeg nyder at se dine dejlige arbejder!