Og så er det sådan set lige meget om jeg er i et lille hyggeligt sommerhus på Fanø, en gammel rød gård i Sverige, en lejlighed i indre by eller hjemme i det sorte hus på heden.
Det er ikke det, der giver følelsen af “hjemme” –
det er at sidde i ro og kunne se og høre mine 3 smukke stærke piger.
SÅ er jeg hjemme, der hører jeg til, det mærker jeg rigtigt meget lige nu…
Vi er landet i det fysiske hjemme igen efter nogle skønne dage på Fanø, vejret har været blandet, det har vist sig fra smukkeste og også vildeste side og vi har taget det hele med.
Dagene har været blandede på vejrfronten og også i stemningslejet.
Vi har grinet og grædt, været oppe og nede og famlet os lidt frem i at være den familie, som vi nu er blevet til, vi går med krykker men en dag løber vi frit og ubesværet igen.
Før eller siden.
Og heldigvis så er der da masser af vidunderlig stunder på vej hen til “en dag” og vi havde en ordentlig stak af dem på øen længst mod vest…
Fanø gør godt, vi nyder alle at være der, falder sådan rigtigt til ro og kommer så langt ned i tempo, at vi nærmest kan gå lidt baglæns.
Der er intet vi skal, men en masse vi kan og vi kan også bare lade vær’, vi gør noget sammen og noget hver for sig og ind imellem så flyder vi bare.
På sofaen, på stranden, i klitterne, i solstolen og i sengen, det er det rene flyderi og for fa’en hvor er det da skønt…
Bilen er tømt, taskerne pakket ud og de første vaske er allerede hevet ud af maskinen igen, pigerne har trukket sig tilbage på værelserne med computere, tvzapperi og lidt nydning i eget gode selskab.
Jeg tusser omkring og laver ingenting, kigger og tænker, falder i staver og bliver så aktiv i tænketanken igen.
Der er meget at få styr på –
men én ting behøver jeg dog ikke at bruge krudt på.
Jeg ved godt, hvor mit hjem og hjerte er…
22 Kommentarer
Anne, du skriver så smukt og godt, hjerteligt og varmt. Du er et rigt menneske, med en forstand der udspringer af hjertet. Og tre dejlige piger. Netkram og tak for ord til eftertanke…
Det var meget sødt skrevet af dig, Helle, tak for det…
Sikke dejlige dage, så smukt beskrevet og hvor er billedet flot 🙂
Der er mange mange smukke motiver på Fanø, jeg plejer at rende rundt med kameraet som fast inventar foran øjet, men denne gang blev det bare til ganske få.
Men gode alligevel 🙂
Og den sidste sætning er det vigtigste. Masser af varme tanker herfra.
Enig med Helle – altid så forstandigt, roligt og smukt.
Tak.
Jeg gør mit bedste for at holde fast i den tanke og følelse, Lene…
Selv tak, Ann…
Præcist Anne. I sorgen skal der skyndes på det nære. Kærligheden til dine børn vil jo aldrig høre op. I famler rundt, og så lysner det. Tro mig. Du er en god, omsorgsfuld kvinde/mor. Så kan det ikke gøres bedre:-) ferie kram til jer.
Jeg ved at det lysner, Sidsel, dag for dag, og jeg er god til at holde øje med det.
Feriekram tilbage til dig.
Skal jeg snart komme og skænke et par fadøl og ta lidt opvask…
Du skriver smukt om store ting i livet. Dermed er du med til at gøre tilværelsen større! Tak – og fortsat alle gode og varme tanker herfra!
Jeg skriver det, som jeg tænker og mærker, Charlotte, og glæder mig meget over, at det også kan give mening for andre end mig selv…
Kære Anne.
Du er havnet et sted i livet, som mange ikke kan beskrive, hvor godt de end forsøger, uden at bitterheden skinner igennem. Fra dig udstråler stadig varme og kærlighed.
Jeg er fuld af respekt og beundring…
Bitterhed æder én op indefra, Tante T, og det vil jeg ikke risikere.
Bitterhed er en følelse, der er anti-konstruktiv i mit univers, jeg bliver vred, meget vred, og ked af det i stedet for, men det går over og efterlader en ny plet af lettethed, sådan kan bitter ikke bruges, synes jeg.
Og varme og kærlighed kan vi alle trives i, så jeg sender lidt afsted mod dig og Fyn…
Der er pragtfuld på Fanø 😉
Ved havet kan der vendes mange tanker.
Det er der sikkert brug for lige nu,
men tror på du nok skal komme hel over på den anden sidde.
Bare du har dine piger.
Knus Yt.
Jeg er helt sikker på, at jeg en dag står et andet og nyt og godt sted, Yt, det er bare som om, at vejen derhen er en smule knoldet. Men jeg har heldigvis tid til at gå i og også en bevidsthed om, hvordan jeg kommer bedst afsted.
Og der spiller pigerne selvfølgelig en stor og vigtig rolle…
TAK..
Du kan noget med ord, der rør helt ind i hjertet og du er så ærlig så jeg bliver helt varm.
Jeg er lidt yngre end dig (1973) så jeg lærer stadig og har tre piger –
Jeg vil rigtig gerne lære dem hvad du har lært dine piger og hvad jeg hver gang jeg tager forbi din blog bliver mindet om – ærlighed, varme, vi skal være ordentlig og størst KÆRligheden
Mon vi nogensinde bliver færdige med at lære, Britta, 1965 eller 1973. Jeg tror det ikke, jeg lærer i alle tilfælde rigtigt meget nyt i denne tid, om mig selv, om mennesker omkring mig og om det, som jeg troede var for livet.
Det glæder mig meget, hvis du synes, at du kan finde inspiration til dit liv med dine børn her, det glæder mig og gør mig meget benovet, for jeg er jo bare mig, der tumler afsted i den historie, der hedder livet…
Kære Anne
Jeg sender dig og dine piger de varmeste tanker i denne turbolente tid, I gennemlever.
Håber jeres famlen giver klarhed og der bliver flere grin end tårer, og at I snart kan begynde at skimte lys forude…..
Helle
Der er allerede flere grin end tårer, Helle, det kan vi slet ikke lade være med, og vi finder også vej til det lysere sted, men der går tid endnu, før vi er i mål.
Tak for tankerne…
Hej, du skriver simpelthen så smukt.
Har fulgt med her på bloggen i lidt over et år, og bliver stadig overrasket over din måde at udtrykke dig på, og heldigvis altid på den positive måde.
Anne, du er en mester med ord og bilder!
Det berører meg sterkt hvordan du beskriver dine dager nettop nå. Du har en enestående måte å beskrive tanker og følelser, som for andre er lett å kjenne seg igjen i. På den måten gir du oss andre mulighet også til selvrefleksjon. Takk for alt du gir av deg selv. Håper du også har anledning til å ta godt vare på deg selv, midt oppi det jordskjelvet du nå står oppi.
Gode tanker og kraft sendes i din retning sørover fra meg.