Nybrygget te.
En frisk og ulæst bog.
Og fra ovnen dufter grove boller.
Jeg har intet at udsætte på denne stille lørdag morgen.
Jeg er endda ligeglad med regnen, for jeg har sørget for at bringe nye bøger, gode magasiner og så et lille udvalg af film til huset.
Så indesysler er okay for mig i dag…
Amanda pusler ovenpå sammen med en god veninde, de sniksnakker og fniser på en meget 15 års-agtig måde, hyggeligt at lytte til, og på Lauras værelse er ALT stille, hun kom vist først til køjs, da natten blev til dag.
Hun sagde godnat til mig ved 01 tiden, men var “kommet til” at tilbringe de sene timer med at more sig med You Tube og så bestille en hel masse musik på ITunes, hvor hun har gode gavekort til. Hun er en natteravn.
Så fredelig lørdag her i huset på heden, det er jeg næsten sikker på.
Den skal være så velkommen…
13 Kommentarer
Her er der også grovboller i ovnen, og de levende lys er tændt. Men jeg græder. Dette er ikke nogen god morgen. Tragedien i Norge er så frygtelig. Jeg græder for alle de familier, der har mistet et barn, en bror, en søster.
Det er en frygtelig tragedie, Lone, og meget surrealistisk også.
Stakkels stakkels mennesker…
Det lyder dejligt! Og tiltrængt! Nydning i fulde drag til dig og pigerne!
Tak skal du ha’, Charlotte, vi er godt i gang 🙂
Her er så stille nu… regnen holder en pause, den havde meget travlt i nat. Jeg har nydt en kande te og en rundtur i blogland og lige om lidt går det løs: vi skal have egetrinene af trappen, der skal slibes og lakeres og males, så den kan blive fin igen.
Ingen piger hjemme, men på fredag er der liv i huset igen for en kort stund. 3. august kører jeg nemlig Bella på efterskole. Og ved godt, hvem der har behov for et lommetørklæde…
Nyd din lørdag,
klem fra
mette
Jeg nyder faktisk sådanne istandsættelsesgøremål, Mette, det er helt vidunderligt at kunne nyde nymalet, nyslebet, nypudset, nymonteret interiør.
Duften af nyt er dejlig…
Uha ja, lommetørklæder, vi må købe os en stak, jeg får brug for mine d.11.8., når Laura skal sendes afsted til 1 mdr i USA. Uuhuhuuuhhuuuuuu…
Det er dejligt at sidde her efter en god dags arbejde. Det gør en kæmpe forskel og det er dejligt.
Du får da brug for en ordentlig stak lommetørklæder den 11. Det er godt at mail, skype og fb er opfundet, så I kan holde kontakt i løbet af året.
Heldigvis skal Bella kun til Als, og jeg får hende hjem nogle gange i løbet af året, så jeg er sikker på, at det bliver godt.
Trods de tragiske hændelser i Norge, er det en dejlig dag. Synes det lysner op derude og Mette Blomsterbergs citronmåne står i ovnen – hold k…, hvor bliver jeg tyk af at spise den, men den er sikker god!
Elsker dit billede med skøn stemning. Kan li´det lyse og træet med et pift af pastel 🙂
Du kan da sende et stykke af månen herned, Jeanette, så bliver du da ikke tyk af lige præcis det stykke 😉
God lørdag i stille nydning.
Nydning er altid godt, Eva, og vi er gode til at skabe det her…
Dejlig lørdags-nydning, Anne. Trods tragedien i Norge…. Vi skal huske, at leve livet hver dag trods dets mange udfordringer på godt og ondt. Dejlig stemningsbillede – jeg gad godt kigge forbi til lidt stille-siddende-lørdags-hygge. tanker herfra
Jeg forsøger hver dag at huske mig selv på alt det skønne, som jeg faktisk har i mit liv, Mette, og det lykkes rigtigt mange af dem.
Og du ved vel, at du altid er velkommen her, jeg er god til at lave lørdagshygge…