Jeg ved, at Sophie med længsel venter på at kunne lune sig i sin Amanda i de kølige juli dage.
Jeg ved, at hun ved, at jeg kan strikke med lynets hast, når det er nødvendigt.
Og det er vel nødvendigt, nu når sommeren har bestemt sig for ikke at være varm og solrig, for så må man iklædes andet og mere end bare luftigt og let.
En ulden trøje ville faktisk være helt på sin plads…
Men ak og ve –
den frysende ungmø må fryse lidt endnu.
Det ses så tydeligt, når man kaster et blik på DMIs varsler og også på moderens ringe tempo udi snoninger og bikuber.
Ak ak.
DMI kan vi ikke styre og jeg har åbenbart heller ikke ret meget styr på mine ellers gode strikkekompetencer.
Jeg er udfordret, jeg har mistet overblikket og evnen til at være fokuseret og har nu strikket venstre forstykke 3 gange, ikke helt færdigt hver gang, men hvis jeg havde tal på de strikkede masker, så ville forstykket ha’ været færdigt mindst halvanden gang…
Min hjerne er træt, den bruger sine kræfter på at holde tungen lige i munden og kursen fremad, den tænker, reflekterer, sørger, grubler, regner, organiserer og arrangerer. Og den kan ikke sættes på stand by, lige meget hvor gerne jeg end ville ønske at den kunne.
Og så er det at jeg kommer til at slå op til den forkerte størrelse, at jeg glemmer et knaphul i den nederste ribkant, at jeg strikker to højre forstykker og drejer snoningerne den forkerte vej.
Jeg har tabt koncentrationen.
Og for øvrigt også 10 kilo.
Og lysten til nogensinde at spise biksemad igen.
Det hele behøver ikke at vende tilbage –
men altså den der Amanda, den skal jeg jo gerne ha’ færdig…
14 Kommentarer
Hvor ser den dog skøn ud den sweater, heldige Sophie. Held og lykke med snoningerne både dem på trøjen og dem i resten af tilværelsen, håber at alt flasker sig i en ny god retning lige så stille. Tak for en dejlig blok og tak for at få mit blik i hækleretningen, måtte bare forsøge mig med et drops tæppe efter at have set dine herlige produktioner. Havde fuldstændig glemt hvor skægt det er at bruge hænderne, det er alt for mange år siden sidst – ses også på ruderne, som min datter har bemærket ikke er lige store! Det bliver vist et spraglet tæppe i mere end en forstand.
Mange hilsner fra Trine
tröjen bliver skön når nu den engang bliver færdig. og mon ikke Sophie har forståelse for at mor ikke er helt på toppen lige nu. pas nu på dig selv söde Anne, at miste 10kg på kort tid kan være en af kroppens metoder til at at advare dig.
kh.fra Island
Frida
…jeg synes nu også, at det er noget af et projekt, Anne, med alle de tanker du har at holde styr på. Respekt, jeg havde ikke slået op til så udfordrende et strikketøj. Det skal nok lykkes dig. kærlige tanker fra Sjælland
Kære Anne
Jeg havde af en eller anden grund mine bange anelser, da du satte bloggen på standby, fordi du var mat – og hvor er jeg ked af at komme hjem og få de anelser bekræftet. Det er en hård nyser for alle parter uanset omstændighederne, og det kræver tid og kræfter at komme på fode igen. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det nok skal lykkes, og at du er godt på vej, for jeg har indtryk af, at du er stærk og ikke sådan at vælte omkuld.
Jeg vil bare sende dig et læs varme tanker og gode ønsker! Og et cyberknus…
Ja, det er ikke nemt at holde styr på alt det.
Måske de vanskelige pinde kan aflede tankerne lidt.
Knus Yt.
Åh, du ved ikke, hvor godt jeg forstår din hjerne lige nu.
Du kommer nok til at måtte ændre din holdning til dit strik – en tid – fra noget, du bare spyttede ud af venstre ærme til noget, der mere handler om langsommelig tålmodighed og om igen mange gange.
Uanset, hvilken form hjernen er i, vil strik dog alligevel være en tiltrængt lise for sjælen.
Keep up the good spirit!
Måske skulle du bare lægge din Amanda-trøje til side lidt, mens du lige ryster en lille nem og lækker sag ud af ærmet… Hører du i øvrigt nogensinde lydbøger? Det har jeg altid haft stor glæde af, imens jeg strikker osv. Og så glemmer man for en stund. Min mor brugte det meget, da hun var nogenlunde samme sted som dig i livet…
Uha – det ser kompliceret men også flot ud. Må du lykkes med alle snoningerne både i trøjen og i livet – mon ikke det hjælper at holde det endelige mål for øje – det tror jeg!
Kjære søte Anne – jeg kan se at den genseren blir helt fantastisk fin til slutt! Jeg håper og tror at livet også smiler til deg igjen etterhvert. Sender deg en stor virtuell klem og mange gode tanker.
Nu må du ikke svinde ind til det rene ingenting, kære Anne! Jeg har det på akkurat samme måde, spekulationer høvler også mange kilo af mig. Der er tanker, der skal tænkes, og beslutninger, der skal træffes – og pludselig en dag er der et lille øjeblik, hvor tankerne er i ro. Med tiden besøger tankerne oftere og oftere det rolige sted, og en dag er der atter balance i krop og sjæl….og måske også et par kilo mere på kroppen end nu :0)
Vi har det i øvrigt skønt herovre, jeg hiver Krølle Bølle i halen fra dig!
Kh Julie
Kære Anne, Der er ikke noget at sige til det, hvis din hjerne står af engang imellem.
Den er sikkert på overarbejde i øjeblikket i den meget krævende situation du befinder dig i.
Når du laver de fejl du gør, er det fordi der er overload i din hjerne.
Jeg kan ikke lade være at nævne mindfulness-teknikker, som er en meget effektiv metode til at flytte opmærksomheden fra de automatiske tanker til det du er i gang med lige nu, f.eks. smuk snoning-strik. Mindfulness kan give ro og afspænding blandt meget andet godt.
Det er en svær svær periode af dit liv, og du har jo brug for al den medfølelse og omsorg du kan få – også fra dig selv.
Jeg har ofte hørt at du har svært ved det, men jeg siger det alligevel – tag den pause du har brug for og lev livet langsomt i en periode.
Gode tanker og medfølelse
Lone H
Jeg tabte 18kg da jeg blev skilt, saadan helt af sig selv, jeg mener uden at göre noget ekstra for det. Min nu-värende mand i övrigt ogsaa. Vi saa faktiskt nästen ud som da vi mödte hinanden!! Nu er de tabte kilo kommet snigende igen. Saadan er det saa 🙂
Sendet dig god energi.
Jeg synes det samme, som Irene:-)
Hjernen og hjertet. Hjernen koger over, når hjertet er fuldt. Fyldt af sorg. Du må hele, min cyberven. Sætte den ene ben foran det andet. At rejse sig og få styr, det koster. Og du siger nej tak til biksemad. Jeg åd nudlekopper i et halvt år, …. Sådan kan livet vende. Anne, du har kræfterne. Det kommer fordi det skal. Og fed trøje, det skal nok lykkes. 🙂 knus til dig.