En dag skal jeg være en mormor.
På sigt forhåbentlig mormor med en herlig stor flok børnebørn, der har lyst til at komme og nyde rolige dage med masser af tid til hyggelige gøremål sammen med mig.
Vi skal spille, læse bøger, bage og brase i køkkenet og sove en middagslur.
Vi skal gå i haven og samler bær, lave kastaniedyr og synge gode sange.
Og så skal vi spise små gode rugbrødsmadder til frokost og ha’ en hyggelig snak imens.
I dag har jeg købt en lille tallerken, som vil være helt perfekt til en serverings af mormors bedste kvarte madder med gode sager på.
Man kan vel kalde den en slags investering i fremtiden…
Mon ikke man kan finde på gode historier om børnene, der lever deres liv der på det krakelerede porcelæn?
Fortælle om Holger, der er ude at køre en tur på sin nye cykel, som han har ønsket sig så længe.
Eller om hunden Fister, der hver dag står i hundehuset og venter på at Betjent Bøjlesen kommer hjem fra jobbet, hvor han sørger for at alle skolebørnene kommer trygt og sikkert over byens store vej.
Jeg tror, at der er basis for en fortælling eller tre, mens madderne glider ned…
Den søde tallerken er den eneste overlevende del af et børnesæt i tre dele, koppen og den dybe tallerken er nok gået til undervejs og denne her er heller ikke i allerbedste stand.
Inger Waage har malet den i sin tid hos Stavanger Flint, som sidst i 60’erne fusionerede med Figgjo, hvor jeg ofte har købt loppefund fra, jeg er vild med den lidt naivistiske streg på tallerkenen her, der er så meget liv i den.
Måske holder denne tallerken ikke helt til den dag, hvor jeg skal være en mormor, men nu er den her og kan når den bruges til eftermiddagsbrød og frugt, minde mig om, at jeg skal holde øjnene åbne, så jeg en dag får øje på en, der ikke lyder “skruk”, når den rammer bordet.
Det er nemlig rigeligt, at jeg er skruk – børnebørnsskruk…
21 Kommentarer
Arj, hvor er den skøn – må man også få pålle-madder serveret på den?
Måske har Sune en makker stående, han er specialist i Inger Waage og har rigtig mange af hendes ting.
Man må altid gerne for den slags madder, Hanne, hvis bare rugbrødet under er af god kvalitet.
Denne her er faktisk nede fra Sune og han havde kun denne her med “hul lyd”. Men nu er den her og kan hjælpe mig med at huske at lede efter en i bedre stand…
Glæd dig Anne. Børnebørn er herlige, er farmor til tre. God aften.
Jeg glæder mig, men noget siger mig, at jeg kommer til at vente noget endnu…
Dine børnebørn vil garanteret elske at få fortalt historier fra tallerkens dekoration. Jeg kan heller ikke stå for naivistiske streger…eller drømme om børnebørn.
Og hvor er det bare sjovt som snak om kvarte rugbrødsmadder bringer billeder frem på nethinden. 🙂
Og drømme må man heldigvis altid ha’, Ulla.
Selv om her nu ikke længere bor små børn, så laver jeg stadig ind imellem et stort fad med kvarter, det elsker vi alle. Faktisk fik Amanda og jeg sådan en omgang sidste weekend, men med et noget mindre antal madder, end her tidligere har været brug for…
Det er en dejlig tallerken, og sikke planer der kan laves med den:)
Ja man behøver ikke ret meget for at lægge gode store planer, Eva, sådan er det jo og hurra for det 🙂
Dine kommende børnebørn, og deres mødre, er heldige at få en så entusiatisk mormor.
Hos os har vi ingen mormor. Vi har så meget andet og mine børn mangler ikke kærlighed eller opmærksomhed fra bedsteforældresiden. Jeg savner bare alligevel det helt særlige som jeg ved min mor ville have givet dem hvis hun havde fået lov at leve længe nok til det.
Det kan jeg godt forstå, at du gør, Laura, for rigtigt mange kvinder er mor/mormor det allervigtigste familiemedlem udover kernen.
Men det er godt, at du husker på, at i har andre, der vil jer det bedste…
Hej Anne!
Jeg siger dig, brtnebørn er bare livets dessert. Dog har jeg kun eet barnebarn på 3 år, men han er bare dejlig og siger så mange sjove ting. Jeg nyder bare så meget at være sammen med ham, så glæd dig!!!!!!
Jeg elsker dessert, Jonna, i alle afskygninger 🙂
Hvor er den fin… Husker min egen gamle tallerken, øv…at den ikke er gemt. Tænk, at du kan bliver mormor, mange gange, med de 3 piger du har. Jeg bliver farmor, og på en eller anden måde, så har farmor ikke så høj kurs som mormor…. Suuuuk. Skulle ha fået flere børn. Jeg skal nok kigge efter tallerkener på min vej rundt, finder jeg en, sender jeg den…. Dine børnebørn skal da ikke mangle..
Du bliver det ene og jeg bliver det andet, vi har ikke haft det store mix i vores børneflokke, Sidsel, det har været 2-3 af en slags, men hvilken slags, vi kan roligt være tilfredse.
Dejligt at du holde øjnene åbne, måske ender jeg med en tallerken, der faktisk vil kunne holde til at blive brugt godt og grundigt…
Selvfoelgelig bliver du MORMOR en dag, og jeg kan fortaelle dig at det er en af de skoenneste roller her i livet. Jeg har nydt hvert et minut fra den foerste dag. Vi har lige haft dem i en uge helt for os selv, og nu hvor de er 8 og 10 aar er det om at vaere ” on your toes” hele tiden, skoent. Sidst i November bliver jeg FARMOR til en lille pige!!
Ann i Vancouver
Du er et heldigt menneske, Ann, og det ved jeg at du mærker og siger, dejligt…
Så er jeg ikke alene om at være børnebørns-skruk og der er rigtig, rigtig lange udsigter før de bare tænker på at få børn, men så til gengæld rigtig, rigtig mange år,som jeg kan glæde mig i, til at blive mormor/farmor. Dejlig tallerken, iøvrigt.
Vi må sætte vores lid til de ældste af vores børn, Dorthe, de kunne nu godt gå i gang! De er vel begge noget ældre, end da vi to fik dem?!
Så hvad venter de egentlig på 🙂
Iiih hvor får dine børnebørn det bare godt – jeg kunne da godt tænke mig at gå lidt i barndom og komme forbi til en snak og en god rugbrødsmad :0) Tak for din kommentar, så pudsigt for jeg tænkte på dig her i formiddag, at det var alt for længe siden jeg havde kigget forbi hos dig, her er nemlig så dejligt!
Dejlig søndag til dig – KH Karen Marie
🙂 Og lige pludselig er man farmor, for mit vedkommende! Og det ér fantastisk! Slet ikke urimeligt at begynde at samle lidt sammen i god tid!
Så nydeleg! Trur barnebarna dine kjem til å trivest hos bestemor si!