Bagværk, Mad, Opskrifter

MADPAKKESTYKKER…

24/08/2011

Rugbrødsmadder, pitabrød, middagsrester, salater, tærte, sandwich, tortillas –

madpakkemad.

 

I dag har jeg bagt nye brød til madkassen med en øko fiberbageblanding, som jeg ikke har mødt før, med chia- og hampfrø i. Sundt og godt.

Melet blev en gang blandet godt fra hylden i viktualierummet og selvom jeg kun ha’ prøvesmagt et lillebitte hjørne af et brød, så tøver jeg ikke med at dele opskriften her, for den bid smagte ganske godt og jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i en god klapsammen med masser af grønt og en god tør spege i morgen.

 

Der blev 20 pænt store madpakkestykker af denne portion…

 

2.5 dl vand

2.5 dl A38 eller andet surmælksprodukt

1/2 pk gær

2 spsk olie

1/2 spsk salt

100 g fiberbageblanding

150 g revet gulerod

100 g græskarkerner

100 g grahamsspeltmel

100 g durummel

450-550 g hvedemel

 

Fremgangsmåden som ved næsten alt andet gærdej, altså gæren opløses i væsken og resten af ingredienserne tilsætte. Hold igen med hvedemelet, ælt lidt i af gangen til dejen har en tilpas fjedrende og let klistret konsistens.

Lad dejen hæve en times tid og del den så i fire.

Hver del rulles med kagerulles ud til en lang flad rektangel, der lægges til efterhævning på bageplade.

 

Efter en gang efterhævning på ca 45 min bruges et pizzahjul til at skære de lange flade stykker igennem på tværs. Ca 5 stk af hver rektangel.

Pensl med sammenpisket æg og drys evt med lidt flagesalt på toppen, dette er selvfølgelig bedst, hvis de skal bruges til kødpålæg og ikke marmelade.

 

Madpakkestykkerne bages i ca 20 min ved 210 gr og lægges så til afkøling på rist. Når de er afkølede, brækkes de der, hvor pizzahjulet har skåret for.

 

God bagelyst…

You Might Also Like

25 Kommentarer

  • Reply Lone H 24/08/2011 at 23:14

    mmm de ser gode ud, og opskriften lover godt…
    Jeg har lige sat en surdej igang, vil bage rugbrød igen, så nu er jeg på udkig efter en god opskrift, uden gær tror jeg.
    God appetit imorgen…

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:25

      Min surdej er vist gået til de evige brødmarker her i sommer. Måske skulle jeg også starte en ny en op?! Det tror jeg. I morgen…

  • Reply Karen Sillemann 25/08/2011 at 07:21

    Jeg ville netop have sagt det samme, men tilføje at jeg ville prøve opskriften med surdej. Det er nemlig ved at blive min foretrukne bagemetode. Jeg vil tro, at jeg bare kan gøre som jeg plejer, altså lade dejen hæve til næste dag, men ellers følge opskriften. Jeg plejer så bare at lave dej på slump, men man skal jo ikke altid gøre det samme, vel?

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:26

      Jeg vil øve mig i at lave en lys surdej til landbrød og den slags, Karen, og den ville sikkert også kunne gå til disse her.
      Jeg bager også på slump, det er kun, når jeg gerne vil dele med jer andre, at jeg vejer af efterhånden…

  • Reply Tora 25/08/2011 at 07:52

    De ser lekre ut! Mon tro om man ikke skal prøve.. Takk for inspirasjon og oppskrift!

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:26

      Velbekomme, Tora 🙂

  • Reply mette b 25/08/2011 at 09:36

    Uhm, det ser lækkert ud. MÅ.BAGE.NU
    God dag til dig

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:27

      Håber, at du fik det klaret, Mette.
      Og så god weekend til dig nu…

  • Reply Frau Putz 25/08/2011 at 10:38

    Tror da lige, at jeg skal prøve den der med pizza-hjulet næste gang, jeg ikke lige gider at forme 80 boller…
    I øjeblikket bliver det mest til store brød bagt i form her i huset, for jeg orker ikke at stå med klistret dej op til albuerne. Sådan er det i perioder… og heldigvis kan man jo så slippe let om ved det vha. brødformene 😉
    Tror jeg prøver brække-brød næste gang.

    Velbekomme!

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:29

      Brække-brød er godt, Putz-frue, og jo dødnemt at klare med pizzahjulet.
      Jeg kender også godt det med periodebagningen, her er det bare mest kagerne, der kommer i stimer, brød er en nødvendighed…

  • Reply Dorthe 25/08/2011 at 15:16

    Uhmmm

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:29

      Nemlig, Dorthe…

  • Reply Karin 25/08/2011 at 16:42

    Det ser da bare helt vildt lækkert ud. De skal helt sikkert eftergøres her hjemme 🙂

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:29

      God fornøjelse med dem, Karin…

  • Reply Heidi 25/08/2011 at 19:06

    Ser lækkert ud. Elsker en tør spege, men synes de er svære at finde. Nogle forslag?

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:36

      Jeg køber faktisk bare en god slagter-spege og lader så være med at pakke den i andet end et stykke madpapir. Så bliver den stille og roligt meget mere fast og tør i det…

  • Reply Elisabeth 25/08/2011 at 21:50

    Takk for tipset, Anne. Moms! Skal prøves.

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:37

      Velbekomme, Elisabeth! Hvis du ikke kan finde den bageblanding, så kan du helt sikkert læse, hvad der er i af forskellige ting på Urtekrams hjemmeside…

  • Reply MissMuffin 26/08/2011 at 08:28

    Uhm, de lyder go’e!
    Må straks ud og finde sån en omgang fiberblanding, for snart er jeg med på madpakke-vognen igen og det kræver gode boller hvis det ikke skal blive for kedeligt!
    Tak for den fine opskrift:)

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:38

      Madpakker – den evige udfordring 😉

  • Reply Dell 26/08/2011 at 15:08

    Uhm, dine madpakke-brød ser lækre ud, de må afprøves. Dejligt du deler!
    God week-end

    • Reply Anne 26/08/2011 at 18:38

      Jeg deler gerne, Dell…

  • Reply Karin 31/08/2011 at 15:07

    Vil gerne lige takke for denne lækre og nemme opskrift. De blev bagt idag og nydt til lyden af langstrakte umm-udbryd.

  • Reply Til frokost og andet « 08/09/2011 at 13:51

    […] er fundet her, og tak for […]

  • Reply Sifka 23/10/2011 at 14:23

    Jeg trængte lige til lidt inspiration, og så endda med hamp! Tak, for det. Og fortsat god søndag:)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.