Laura er fremme i sin nye by, i sin nye familie og i gang med sit nye liv.
Hun har lige opdateret sin Facebook profil “Bor i Hartford, Wisconsin” og hvor jeg bare håber, at det bliver et dejligt sted at bo.
Jeg talte med hende i telefonen ved midnatstid og har fået en kort mail her i eftermiddag, det gjorde godt i det ømme hjerte og den urolige mave.
Og hvor vil jeg glæde mig til at høre meget meget mere om alt det hele.
Når hun får tid…
17 Kommentarer
Kaere Anne,
jeg har taenkt saa meget paa dig i de sidste doegn og naesten fulgt Lauras rejse her til det store kontinent. Hartford, Wisconsin er ca halvvejs fra DK til Vancouver, saa desvaerre er jeg jeg ikke til megen nytte, hvad angaar at servere hende et godt dansk maaltid!
Dejligt at du stadig har Amanda at hygge med.
Mange hilsner
Ann i Vancouver
Ja hun kommer nok ikke lige forbi til en gang frikadeller, Ann, men tak for dine gode tanker, som du sender afsted til os.
Og ja, jeg er meget meget glad for, at Amanda ikke havde planer om at rejse hjemmefra i år…
Det er godt,at hun er nået godt frem, så det ømme hjerte fik lidt ro for dét – i det mindste …
Lige netop, et cetera, i det mindste…
Dejligt hun er nået godt frem og rigtig dejligt hun lige gir sig tid til at skrive hjem – nu kan du sove lidt bedre i nat 🙂
Både en opringning og en lille mail, Marianne, det er dobbelt op på glæden og nattesøvnen…
Godt at høre at rejsen er gået godt, at hun tager Wisconsin i besiddelse 🙂
Ønsker ro til dig 🙂
Hun kommer til at elske det, Lone, det ved jeg bare.
Og tak for ønskerne om ro, jeg trænger meget…
Uh, Wisconsin er jo der, hvor Laura Ingalls blev født og boede i de store skove….., det kan kun blive godt:)
Det er nemlig lige præcis der, Eva, vi talte lige om det forleden og jeg fik helt lyst til at læse alle de gamle bøger igen, der er en særlig stemning i dem…
Godt hun er kommet frem i god behold 😉
Nu kan hendes mor slappe lidt af 😉
og begynde at vende sig til at der kun er 2 i huset
de næste 11 mnd.
Sikker på hun er hjemme inden du ser dig om,
med en rygsæk fuld af oplevelser 😉
Yt.
Jeg kan fortælle dig, Yt, at huset føles frygteligt stort og tomt, vi fylder kun et lillebitte hjørne ud.
Og ja, lige pludselig så er hun her igen…
Du er mye heldigere enn det min mor var. Da jeg reiste til USA som 18 åring, fantes ikke facebook, og det var ingen pc i nærheten, kun en tlf, som jeg måtte spørre pent om å låne, og snakke hurtig, siden det kostet så mye å ringe.
Det går helt fint med laura, det er helt sikkert!
Jeg er meget meget heldig på det område, Sylvia, og det kan du også lige regne med, at jeg husker mig selv på 🙂
Forstår godt hvor du har tankene dine disse dagene, Anne. Blir mye på en gang alt dette. Men slik er det jo ofte.
Hun er jammen tøff, din Amanda. Godt du raskt har hørt at reisen hennes gikk fint.
Husker når min sønn reiste til Japan for å studere der i 1 år. Det gikk 3 dager før vi fikk livstegn. Hans mob.telefon funket ikke i Japan, og det tok så lang tid før han fikk områdd seg, kjøpt ny mob og mailet oss. Hjelp, da var vi bekymret gitt.
Mange gode tanker herfra.
Ja vi kan desværre ikke selv vælge, hvor mange udfordringer der skal dumpe ned i livet af gangen, Elisabeth, ellers havde jeg nu også sagt stop og nej tak til et par stykker her på det seneste.
Uha, jeg tør slet ikke tænke på, hvordan du må ha’ haft det i de 3 dage, nærmest lidt i panik kan jeg forestille mig.
Og Amanda, hun er altså ikke rejst nogen steder 😉
Dejligt at Laura er kommet trygt i sin nye havn, og at der er lidt ro mave og hjerte – det har været stærkt at følge den skønne måde I har fået sendt hende afsted på 🙂
– mon ikke også det bliver et specielt år for Amanda med mor på “enmandshånd” 😉
Gode tanker Anette