Hvis du nogensinde har set en Rotary udvekslings-student i “uniform”, så har du set et ungt menneske iklædt en blå blazer påsat så mange pins, at den nærmest har vejet mere end den, som bar den.
Hundredevis af små og store pins, som man har byttet sig til og fået forærende af andre udvekslings-studenter, farvestrålende og mere eller mindre fantasifulde, nogen fabriksfremstillede og andre hjemmekreerede.
Jo flere –
jo bedre…
Laura har blazeren klar, marineblå, figursyet og nydelig, hun glæder sig vist rigtigt meget til at dekorere den, så den mister lidt af det nydelige, og i kufferten ligger der pins i massevis, en ordentlig stak fra Rotary og så nogle håndfulde af egen fabrikation.
Nogle med dannebro af miniature hama-perler og sikkerhedsnåle, og andre som badges med billeder af kongefamilien, H.C. Andersen eller Laura selv med stort smil og dansk/amerikanske flag på kinderne.
I aften skal vi sy røde bånd på de mange perle-ordner.
Hanne har lovet at hjælpe os med symaskinen.
Det er vi glade for…
10 Kommentarer
Og man kan slet ikke få for mange! Må vist op og finde min gamle Rotary Blazer frem – hver eneste pin (bestik, fløjte, nøglering og hvad der ellers blev hængt på) repræsenterer et særligt minde. Det er en skøn måde at huske alle sine oplevelser og alle de skønne folk man møder på sin vej. Go’ tur!
Laura er klar til at overbrodere jakken, Bolette, hun er ikke ret vild med det fine ladylike look, den har lige nu, så på med pins!
Jeg tror planen er, at de begynder bytteriet, når de mødes i Kastrup torsdag kl meget meget tidligt…
Uh, man kan nærme, at det nærmer sig….
God aften ved symaskinen.
Det er lige om lidt, Eva…
Hvor er de fine!
Der bliver travlt ved symaskinen i aften 🙂
Hanne styrede penalen, som kørte hun Formel !. Vi var hurtigt færdige og kom så selvfølgelig til at kaste os ud i en anden udgave af flag, denne gang med garn…
Som I dog har noget at se til. Godt Hanne kommer og assisterer, men jeg er helt sikker på, at Laura er klædt helt rigtigt på – både bogstaveligt og i overført betydning – når hun letter lige om lidt. Hun er heldig med sin mor 🙂
Det kan du bare lige regne med, at vi har, Liselotte. Der er ikke mange minutter til stillesidning og pust i sofaen, men det er sjovt og vi hygger os med det. Stemningen er på kogepunktet på den helt gode måde og for pokker hvor jeg bare under hende skønne Laura det hele.
Og tak –
det har moderen brug for at blive forsikret om for tiden…
Sikke en herlig tradition. Jeg skal ellers love for at der er mange detaljer og gøremål inden du kan sende hende afsted.
Skønne pins, I har lavet 🙂
Hvor er de fine, de små pins. Vi har været i gang med at lime sikkerhedsnåle på næsten 50 små Lego-mænd, som er indkøbt hos lillebror og hans venner. Sikker på de små Klods-Hanser vil vække begejstring hvor de end kommer hen, men det varer længe inden jeg skal lege med Lego igen :O)