I dag balancerer jeg på kanten af nok.
M-E-R-E end nok!
Det føles lidt lige som om, at nogen er rendt med mine kræfter og har efterladt mig hul og hullet.
Egentlig skulle jeg måske prøve at vælte om på siden og vifte med det hvide flag.
Råbe “Stop – hold op – indstil skydningen – jeg er jo nedlagt – så STOP!”
Men det går ligesom ikke, for der er ting og sager at ordne og klare, ting, der ikke kan udsættes og sager, der virkelig kræver at jeg holder tungen lige i munden og fortsætter marchen der ud a’.
Det bliver dog ikke uden et ækle bandeord og et vredt vris, det kommer lige her om et øjeblik, så bryder du dig ikke om den slags, er du nu advaret og kan forlade kanalen før du udsættes for alt det grimme…
For for ind i helvede da – hvor har jeg bare fået nok.
Og hvor er jeg bare træt.
Træt som i fysisk træt og fandme også træt af alt det lort, der bliver ved med at vælte ind i mit liv og tage min kræfter og mit humør.
Jeg føler, at jeg har været under heftigt bombardement i noget der ligner trekvart år.
Det er da lige til at gå sukkerkold af.
Først en lang lang periode med et mavesår, der var ude af kontrol og bare gjorde ondt ondt og tærede på kræfterne.
Samtidig med det stred jeg mig igennem en efteruddannelse, der nok var givende og opbyggende, men også krævede baller af stål og hår på brystet.
Masser af undersøgelser i både den ene og den anden ende og stribevis af mere eller mindre virksomme medikamenter, der skulle hjælpe fysikken på vej.
Teenagere i fuld galop med alt hvad det indebærer af eksplosioner og humørsvingninger.
Og så en mand, der flyttede ud og hjem og ud igen og lod mig klare ærterne herhjemme.
Ærterne som i:
Stort set alt omkring pigerne, der sådan set er ret vingeskudte over optakten til og selve udmeldingen om opløsning af vores familie.
Rengøring, vedligehold og pasning af 200 kvm hus.
Pasning af 1200 kvm have med lugning af stauder, gødning, klipning, hundrede potter på terrassen, drivhus, indkørsel og fanden og hans pumpestok.
Madlavning, indkøb, vasketøj, lektiehjælp, sociale arrangementer, fødselsdage og andet familiegøgl.
Støtte og opmuntring og katastrofeafværgning i en benhård eksamenstid for skønne Laura.
Kontakt til USA, nye familier, Rotary, ambassade og udfyldelse af hundredesytten dokumenter.
Indkøb af gaver, tøj, kuffert bla bla bla bla bla til et års ophold langt hjemmefra.
En sommerferie, der aldrig rigtigt blev til noget p.g.a. uafklaret økonomi, der skulle gå fra fælles til separat.
Løvemors-agtigt forsvar af pigernes valg og fravalg og ønsker overfor gud og hver mand og også dem, der kunne være fucking ligeglade.
Et job, der ind imellem kræver at jeg er til rådighed udenover de 37 timer.
Jamen for silvan da!
Hvis det er okay med jer –
så smutter jeg lige over i hjørnet og brækker mig lidt af træthed, frustration, vantro, sorg, savn, udmattelse og raseri.
Er der lige en, der gider at holde håret, mens jeg gør det…
Jeg klarer mig, det ved jeg, mere end udemærket, når lige stormen har lagt sig!
Men hvis der er en eneste mand eller kvinde mere, der siger “Du er stærk, livet går videre!”, så får jeg altså et føl på tværs og eftersom at jeg er krympet betragteligt i løbet af de sidste par måneder eller 5, ja så har jeg ikke plads til et føl, hverken på langs eller på tværs, og det vil blive en meget grim og ubehagelig affære, hvis jeg foler.
Så lad mig nu bare være urimelig, vred, træt og lidt mere urimelig i 5 minutter.
Og når jeg så lige har fået tørret mig om munden og nettet mig lidt, så strider jeg videre, for mig selv og allermest for mine vidunderlige piger, der fortjener alt det bedste her i verden.
Og jeg skal saft suseme gøre mit til at kunne stå ved siden af dem med mod, kærlighed og rå power, når de skal til at tage deres skridt ud i det nye liv.
Èn på den anden side af Atlanten og et par stykker her i det flade midtjyske landskab.
Jeg er der – lige ved siden af dem.
De 3 skønne børn, der gør livet smukt og helstøbt.
Og bagefter –
så smutter jeg afsted til en tropeø, hvor sandet er hvidt, vandet er blåt og solen hed. Et sted, hvor alt er stille og det eneste jeg hører er bølgeskvulp og en stille susen i palmerne og så lidt chill out Café del Mar agtigt musik.
Jeg skal sove i hundrede år, mere end det måske, og så vil jeg vågne op med fornyet energi, nedsvælge en stor isnende kold G&T og så ellers kaste mig ud i det gode liv, som venter på mig. For det ved jeg at det gør, jeg har bare så meget træthed inden i, at jeg lidt har mistet falkeblikket, der plejer at spotte det skønne.
Fucking pisse hårde liv lige nu!
Skrid!
La’ mig være!
Jeg er mættet!
Og det var så det –
jeg er færdig med at skælde ud.
Og for retfærdighedens skyld så vil jeg da gerne sige, at jeg ikke slår græsset på den store plæne, det er der en anden, der tager sig af…
51 Kommentarer
Jaja livet går videre – selvfølgelig gør det det !!! MEN !!! man skal altså også have lov at melde fra – stemple ud – sige STOP !!! Man kan IKKE klare alt – hvor gerne man ellers vil – så kan det bare ikke lade sig gøre. Hvem siger, man bliver / er et bedre menneske fordi man kan / skal kunne klare alt – Pladderromantik !!! Jeg tror, man bliver et bedre og stærkere menneske, hvis man siger stop – beder om hjælp eller hvad det nu er der skal til !! Nemt er det ikke – jeg ved det fra mig selv – men når man er så hængt op – træt – og brugt op, som du er nu, så er det ikke en skam – men en nødvendighed at tænke på sig selv og melde fra og sige STOP !!! Jeg holder gerne håret !!! :o))
Knus 🙂
Pyha- at du stadig står er ubegribeligt.
Kærlige tanker sendes i din retning.
Tag mig med på den ø. Jeg har været alene med 3 i 20 år, tro mig, jeg har brækket mig 🙂
Jeg sender lige et kram 😉
Da der nok er nogle der kan nå hurtigere frem end jeg kan.
Kan skisme godt forstå det er et sejt træk lige nu, så må det være svært at se lyse for enden,
selvom man ved det er der et sted.
Krammer fra Yt.
jo, livet går videre, og jo, du er dælme stærk; men derfor skal du alligevel have lov til at være vred og ked og træt og vrissen. og som du selv jo har sagt, det ville jo ikke sige meget om det liv I har haft indtil nu hvis ikke det gjorde ondt at bryde det op. godt du fik det ud, det er godt og livsbekræftende at komme af med sine fölelser, også de mindre gode; ellers kommer man ikke videre.
mange varme knus herfra Island
Frida
Fatter satme godt at du er TRÆT!!!! Og gal og ked og frustreret…. Hvorfor er det man ikke må smide sig ned og råbe: SLUT NU.??? Det har jeg undret mig meget over.. Utroligt hvad kvinder skal klare.. Det ER hårdt at blive skilt, det er det mest rådne man kommer igennem.. Alle følelserne er i spil. Og ikke mindst den ubeskrivelige træthed..(som du fint beskriver)…Guuud, hvor jeg dog pludselig kan mærke den rædsomme afmagt igen. Og kaos pga økonomi…som igen tager en 3. verdenskrig at få styr på.
Kæreste Anne, G&T i stride strømme og sandstrand kan jeg tilbyde…Og ro. Jeg sender dig de bedste tanker med håb om at du får batterierne ladt bare lidt op…..
PS, det er ok at være magtesløs…. det er ok.
Åh, Anne! Jeg kommer IKKE med kloge, opløftende ord.
Jeg læser med, fra top til bund, og jeg sender tanker, varme tanker…
Jeg holder gerne både hår og bryster ;0)
Jeg får sådan en lyst til at komme og hente dig ud af kaos og holde dit hår til du ikke har behov mere. At du stadig står er mig en gåde. Alle de udfordringer og omvæltninger på én gang er bare for meget for selv de bredeste skuldre.
Band og svovl, råb og skrig, tud og og forkæl dig selv, når du kan. Eller lad nogle (af os) andre gøre det.
– og så kunne jeg og en masse andre godt komme med en masse gode råd om at sortere de mest uvæsentlige ting fra, men det lader jeg være med 😉
Knus og kærlige tanker fra
mette
Tilslutter mig fuldt ud Tante T.
Hvor er det dejligt, at du sætter ord på og melder ud. Lige sådan er det nemlig at stå midt i det hele. ?????? Det får du 6 stjerner for.
Alle varme tanker fra mig. ??????
Ja, og alle de spørgsmålstegn skulle så være stjerner og hjerter…., hvorfor vises de mon sådan?
Bare ud med det!!!
Uh hvor lyder det bekendt…. Jeg kan godt sætte mig ind i følelsen af, at “nu må det sgu stoppe – jeg vil ikke mere”……..!
Når jeg ser tilbage på vores sidste år, har der godt nok været mange bump på vejen og jeg underer mig over, hvordan vi dog er kommet i gennem alle de frygtelige ting.
MEN som jeg plejer at sige til min mand, så der det jo “bare livet”. Det går op og ned og i perioder kommer der bare mere lort end i andre.
Det du skriver om, at have ansvaret for alverdens ting på sine skuldre – uh vor jeg kender det. Netop det ikke bare kunne give slip og være ligeglad bare en halv dag……jeg kan lige genkalde den tunge fornemmelse i maven…..
Kæmpe knus herfra!
Kære Anne.
Bare bræk dig over det hele, ud med det! Jeg holder dit hår og tørrer dig om mund og øjne.
Knus og tanker.
Kære Anne
…. ups jeg prøver igen … husk dine egne ord: 70% er godt nok, det har jeg brugt som mantra. Hilsen fra en du ikke kender, men som er helt med på hvordan du kæmper…
Jeg vil altid gerne holde håret :O)
Kære Anne
Du fortjener så meget bedre. Og det er helt sikkert, at alt det bedste for dig og dine tre piger er lige om hjørnet. Hold ud!!
Kh Mette
Kære Anne – jeg har været lige hvor du er nu, og det er bare så godt, at du giver dig selv lov til at få luft, det hjælper. Og bare rolig med sådan en mor skal pigerne nok klare sig. Knus og gode tanker
Søde, søde Anne…
Såh, såh, lille pus, kom bare ud med det hele, vi er nogle der gerne vil holde dit hår tilbage, tørre bræk af læben og række dig et glas vand når det værste er overstået!
Jeg kender så godt følelsen efter at have kæmpet røven ud af bukserne de sidste par år, med en mand som fysisk ingenting kan, efter diskusprolapser, min diagnose med Type 2 diabetes, Jonatans Cøliaki diagnose og et lortejob som jeg ikke synes at kunne slippe fra.. Jeg savner SÅ meget at der kommer nogen og redder mig, måske bare et par dage, så jeg kunne ligge lidt i fosterstilling og ikke tænke på alt det jeg skal huske, gøre og klare!
Selvfølgelig kommer vi ud på den anden side og jeg tror både du og jeg er typen der fanden fiseme nok skal klare det, for vi kæmper med næb og klør, men bare engang imellem ikk´? Bare et øjeblik til at syntes det er synd for os, til at tude og til at nogen omfavner os og siger … Såh, såh lille skat!
Tanker fra Laila
Godt brølt, Løve!
Hvor er det godt at høre dig sådan 🙂 For pokker
Hvor du dog bliver rusket af livet og rystet og bokset til og hevet i og strakt til det uudholdelige, som et træ i en piv-orkan…og du bøjer dig og vender dig og giver dig og strækker dig på alle måder i alle ender og kanter ….
Sejt som et piletræ bøjer du og bøjer uden at knække..
Måske kan du finde orkanens øje, hvor der er helt stille mens det raser omkring dig.
Mediterer du stadig
Måske en idé når du har råbt og sparket og raset … men G&T er også godt 🙂
Det er så sejt.
De bedste bedste ønsker til dig og dine piger.
Åh tak! Så er det altså helt normalt at brække sig af træthed indimellem? .. Hurra for ærligheden!
Det er utroligt hvad kvinder skal stå for og imod, hvorfor tror andre man kan klare det hele ?
Nogen gange bliver vi nødt til at bede om omsorg og så håbe at dem omkring os forstår det.
Men det er svært, for hulen da det er svært !!!
Men skønt at få luft, håber du kommer godt ud på den anden side af alt det rod, der er i dit liv lige nu.
knus til både dig og pigerne
Kære Anne!
Jeg kan sgu godt forstå du er træt og trænger til at skælde ud og brække dig i lårfede stråler! Sig til hvis det rammer gulvet, så kommer jeg og tørrer op! 😉
Anne, man SKAL have luft – godt brølet!!
Mange tanker,
Heidi
Kæft, hvor du bare beskriver det hele SÅ godt….
Her har hestebestanden også været tæt på at blive forøget et par gange eller fem…
De varmeste hilsner til dig.
Du er fantastisk! Tænk, at vokse op med dig som mor; det må gi nogle hulens skarpe og seje små kvindfolk.
De allerbedste ønsker herfra.
Wow! Jeg er intet mindre enn meget imponert!!! Litt av en prestasjon i seg selv å fortsatt være oppegående etter hva du har vært gjennom den siste tiden…. Ta vare på deg selv for deg selv og for jentene, og jeg syns faktisk at du skal ta 2 TG jeg 🙂 Det fortjener du!
Vakre tanker og god ferie fra Kari*
Den er jeg bare nødt til at kommentere …. Ihhhh, hvor jeg husker følelsen – jeg var selv enlig mor, til to skønne teenagepiger, som bare var teenagere – med alt hvad det indebærer … Jeg udtrykte det dengang som: Jeg ved aldrig hvad der sker, når jeg kommer hjem og åbner min dør … Det var en tid, som bare var så følsomt krævende, fordi de to dejlige tøser, som lige havde siddet på skødet i deres farvestrålende pigekjoler nu var blevet til humørsvingende, påståelige, krævende, oprørske … og helt vidunderlige unge damer. Det kræver sin kvinde på alle fronter – også alle de dejlige fronter, som opstå i sådan en tid.
Jeg har kun læst din blog i kort tid, men jeg er sikker på, at med det du indeholder, så kommer I alle ud på den anden side som sunde, stærke og seje kvinder og kan (som jeg) se tilbage på tiden med en lille knude i maven og nogle overbærende træk på skulderne og et skævt smil
Kære Anne.
Det er da virkelig benhårdt at være dig lige nu.
Jeg nyder at læse dig blog og beundrer dig virkelig.
Du er en stærk og smuk kvinde, uden på og indeni.
Vi vil for alt i verden gøre alt for vores skønne børn (og dine er tilmed smukke), og derfor skubber vi os selv i baggrunden – gang på gang.
Giv dig selv et klap på skulderen og vær stolt af dig selv.
Kærlig hilsen Louise
Kære Anne
Selvfølgelig har du fået nok. Hvem-som-helst ville have fået nok for længe siden med alt det du har været igennem. Og så er det faktisk helt okay at brække lidt i hjørnerne og efterlade en tom tonic-flaske eller to. Faktisk er det det man skal. Især da hvis I ikke har fået vurderet huset endnu, og det er dig der skal overtage det! Glæd díg over at en forhåbentlig fantastisk familie tager lidt at ansvart for Laura fra lige om lidt, og vær sammen med og noget for de to andre skønne døtre. I er heldige at I har hinanden. Så kan man godt lade både græs, ukrudt og nullermænd gro. Og det behøver altså ikke være hjemmebagt eller hjemmestrikket til hver eneste fødselsdag.
Mange hilsner
Birgitte, der efter dit brøl faktisk er helt lettet over at det er hende der flytter og efterlader manden med teenagere, græsplæne, ny kæreste og 280 kvadrartmeter gulvvask – selvom det også er svært.
Mange varme tanker!
-Signe
Godt brølt løvinde! – jeg føler med dig og holder gerne håret.
Af og til er eder og forbandelser det der skal til. Håber der er nogen i din nærhed, der kan række nogle hjælpende hænder både til det ene og det andet.
Kære søde Anne
For syv år siden kæmpede jeg som dig på åbent oprørt hav.
Min læge sagde dengang til mig:
-Du er en sej kælling,der altid har haft kontrol over dit liv ….styr på din familie,dit arbejdsliv ,dit hjem og i det hele taget på dit liv.Mange ser op til dig og dit liv.Nu kan du ikke kontrollere det mere, derfor slår det ekstra hårdt, og du har det ekstremt dårligt.Min erfaring er at din slags bliver “straffet hårdere”.
Min læge er alletiders, men hvor var jeg vred over hans udmelding dengang.Jeg var da ikke “kontrollerende”…
Jeg måtte ty til medikamenter en overgang for at klare hverdagen.
I dag kan jeg se at min læge havde ret.Men man er jo som man er.
I dag har vi det alle rigtig godt,kærligheden er igen kommet til mig.Jeg er, som jeg altid har været.Jeg lever bedst med orden i mit liv,sådan er jeg, og det ændrer sig ikke.
Den utrolig hårde periode glemmer jeg aldrig,men nu er den blevet til en lille sten,der engang imellem generer i skoen.
Anne hvor jeg forstår din reaktion.Har jo selv været der.Dit indlæg viser at du har en sund reaktion på noget, der bare er så uudholdeligt.Vær du glad for at du kan udtrykke din frustration.Og det kan du.Dit indlæg er så supergodt formuleret og så ærligt og ind til benet.Så overskudtagtigt….ja det er det virkeligt.Det kan hjælpe andre,der har det som dig,men ikke tør vise,sige tingene,som de er.Godt gået.
Din store kærlighed til dine børn rører mig dybt inde,der hvor det kræver en lille tåre.Dejligt for dine børn at have sådan en mor.Din kærlige indstilling vil betyde alt for dem senere i livet.
Bare der var flere af din slags.
Kærlige tanker fra én mere der visuelt holde håret…
Lad det hele sejle en tid. Du behøver ikke være den stærke og den der skal klare alting. Ungerne klarer sig selvom deres mor skrider lidt ud. Deres grund-livs-opfattelse/opdragelse er i orden. Specielt piger kan godt absorbere(og har måske ligefrem godt af) at deres rolle-model bare er en helt almindelig kvinde der har sine grænser. Det samme ville du jo forvente og opfordre dine piger til. De må gerne have en grænse. Og det må deres mor også.
Ønsker dig alt det bedste
Kjære Anne, du må trekke ut kontakten, rulle ned gardinene og ta deg en dynedag eller fem! Dette er for mye for et stakkars stort, lite menneske. Sender deg 1000 varme tanker, virtuelt hårhold og en kald klut til pannen. Jeg er helt sikker på at du klarer alt – men jeg er også sikker på at du trenger og fortjener mange time-outs underveis, det er så viktig! Alt godt.
Jeg melder mig gerne i gruppen til at holde dit hår, mens du kaster op! Skriv mig gerne på listen!
Å, fy f…
Sender gode vibber og imaginære cocktails i din retning.
Det rager jo overhovedet ikke mig (og mit indlæg her kræver ingen tilbagemelidng og svar..), men imellem dine linier fornemmer jeg at børnenes far er mere fraværende end nærværende. Og forholder det sig sådan, må man spørge hvorfor han dog ikke stadig er ansvarlig for mange af de praktiske tiltag vedr. jeres fælles børn – selv om han nu opholder sig på en anden matrikel !
Forholder det sig sådan må det lyde herfra: “Så kom dog ind i kampen mand “!.
Måske gør jeg ham uret. I så fald beklager jeg min udtalelse her.
Jeg er, som alle andre, helt sikker på at du er en særdeles stærk kvinde der er der for dine børn og med tiden, også for dig selv. Jeg har bare undret mig over hvor manden var blevet af..
De bedste tanker til dig herfra.
Ja, livet kan være fucking hårdt. Det ved de fleste, men man glemmer som regel også hvor hårdt, end til det står og rusker i en. Jeg skulle lige til at sige til dig, at du også skal tage af dig selv, for ellers går det ikke, men det ved du jo også godt allerede.
Tag dig den tid det tager og pas godt på dig selv, det er ikke nogen nem sag du befinder dig i.
Se nogle gode film, læs skønne bøger, strik, vær sammen med dine dejlige piger og vær noget godt for dig selv.
Knus og kram
Marie-Louise
Anne – der er ikke noget at sige til at du er træt og slidt – jeg kan godt forstå at det er megahårdt at være der hvor du er lige nu. Det er godt at du giver dig selv lov til at rase ud og komme af med alt det som fylder – det giver jo som regel lidt fornyet energi 🙂
Jeg håber at der er nogle omkring dig som ser at du ligenu har brug for ekstra omsorg for det har stærke kvinder også når de er nede og bide i græsset.
Godt du fik det ud!!! Har tit – når jeg læste mellem linjerne på din blog – haft på fornemmelsen at du stod for stort set ALT derhjemme.. godt du brokker dig! (Og når du keommer ud på den anden side er du stærkere end nogensinde før:.) Mange knus og tanker – Bodil
Ønsker dig en god, afslappende og energigivende weekend. Pas godt på dig selv
Holder både hår OG spand for dig… og tørrer op… og holder af og om.
Jeg er også Så træt af at skulle være så fantastisk hårdfør, og må jeg ikke nok lægge mig ned i hjørnet og dø lidt?
Men det funker bare så meget bedre, når jeg står fast på de stædige æselben…
Og det gør det også for dig. Men engang imellem må man gerne rejse sig og råbe RØØØØV!
og mene det!
Lorteliv…. JEG samlede kloakvand op fra den fucking kælder i bare fødder, jeg spartlede og polyfillaede og malede TOUT SEULE!!!. Samtidig med at jeg var mor til en nullermand, der skulle have en sjov sommer. Huset er næsten solgt! Alle de ting jeg satte fingeren på som vigtige, VAR vigtige punkter at gøre noget ved.
Og den eneste der giver mig medaljen er mig selv.
Så søde ven, klap dig selv på skulderen fra mig. Du trænger. Og du fortjener det.
Og hvorfor er det lige at vi sidder dér og synes at nogen ikke værdsætter os? For vi ved jo begge, at vi er SÅ fantastiske…så meget kapacitet, så meget go-go-go…. mænd er nogle narrøve. Dixit.
Kære Anne
Det lyder som om at du skal bruge meget mere end 5 minutter… Og det er helt ok! Håber at der er nogle til ikke kun at holde håret, men også til at tørre op bag efter.
Mange tanker og håb om nogle lettere dage fra Lisbeth
Jeg holder også gerne håret!! For fanden hvor kan jeg godt forstå dine frustrationer. Kram fra Dorthe