De fanø’ske indkøb er ikke vilde, faktisk er de ganske beskedne, finanserne er ikke til andet.
Og der kan jo i virkeligheden heller ikke være så meget her i jomfruburet.
Men lidt er der selvfølgelig med hjem –
lidt men godt.
Jeg blev i virkeligheden slet ikke fristet af ret meget, synes efterhånden at der er langt mellem MÅ-EJE, måske er det fordi, at jeg har mere end rigeligt, måske er det fordi, at jeg – og garanteret også en masse andre – er blevet så godt vant med alle de muligheder der er for køb og inspiration på nettet…
I forsamlingshuset i Sønderho stødte jeg på Væv & Flet og deres magiske garner. Det kalder de dem.
Og lidt magi er der vel også over garn fra gulv til loft.
Jeg købte 7 små cones med litauisk hør, nærmest tyndt som tråd, 1700 m pr 100 g, og sammen med en sandfarvet kamgarn skal de to og to i forskellige kombinationer hækler til stakkevis af små cirkler.
Mindre end dem, som jeg brugte til det lange smalle, så der skal rigtigt rigtigt mange til.
Men det haster jo ikke mere end det “jawer”, efteråret er knap begyndt og hvis vinteren strækker sig ind i april, som den har gjort de sidste par år, så når jeg nok at slynge små hørcirkler om halsen, inden solsorten synger sine forårssange for os igen…
22 Kommentarer
Smukke farver smukt hør.
Det blir så spændende at se hvad du skal lavemed de små cirkler .
Ja det gør så, Marianne, måske bliver det slet ikke, som jeg forestiller mig, men så bliver det nok noget andet 😉
Det er smukt at se på – og dit projekt lyder spændende og som et rigtigt tålmodighedsarbejde.
God aften.
Vi går den mørke tid i møde, Lone, med mere tid til håndarbejde.
Måske…
Det lyder som et projekt, der snildt kan holde vinteren ud 😉
Garanteret, Liselotte, måske endda 2 vintre…
På hæklenål 1½ eller hvad? Det er godtnok tyndt, men med 3 tråde…
Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på af tålmodighedskrævende småsysler. I Jomfruburet 😉
KH Karina
1 tråd kamgarn og 2 tråde hør på nål 3, Karina, tror du ikk’ det går så?
Jeg satser…
Sikke en god idé. Det var en flot bod, de havde hos Væv & Flet.
Ja det var gode ting der, Louise, jeg har fortrudt, at jeg ikke købte til et bombe-tørklæde eller hva’ det nu hed…
Det ser lovende ud 😉
Skønneste farver og med den løbelængde kan der da vist sagtens blive til mere end eet langt cirkelstykke 😉
Meget meget meget meget langt, Anette 😀
Det ser fristende ud. Lidt med godt. Og lækkert.
Danskernes forbrug (eller mangel på samme) tyder på, at mange efterhånden har fundet ud af, at der er grænser for, hvor meget der skal fyldes på hylderne. Og det er vel ikke så galt…. De fleste mangler vist ikke noget.
Vi mangler vist ikke en pind, Eva, eller et eneste gram uld, alt jeg anskaffer regner jeg for luksus og forkælelse.
Ja altså lige undtagen det strygejern, som jeg har købt mig, mine hvide skjorter var i overkanten krøllede! Men strygebræt købte jeg i genbrugsen…
Det ser spændende ud, det er nogle dejlige farver. Glæder mig til at se, hvad du får ud af det.
Jeg tror du har ret i, at vi ser så meget på nettet, så vi fristes lige så ofte her.
Nettet er et farligt og fantastisk sted, Susanne…
Nøj, sikke et arbejde. Jeg er imponeret over modet til at kaste sig over cirkelhav!
God fornøjelse:)
Jeg er meget modig, Cecilie, ind imellem…
Smukke farver – men hvor er det dog tyndt 🙂
Nærmest som sytråd, Helle…
Det lyder som et meget smukt projekt du har planer om, glæder mig til at følge projektet 🙂
Det bliver fløjtet i gang i weekenden, Helle, så må vi se om det arter sig…