Jeg har igennem de sidste par år ønsket mig “udstyr” fra Iittala.
Stellet Teema er for mig den lækreste klassiker, der så let kan blandes med loppefund og lækkert keramik uden at det bliver for spraglet at se på.
Og da jeg ind imellem – eller faktisk ret ofte – er så heldig at få, hvad jeg ønsker mig, så er vi ved at være ret veludstyrede i frokost- og middagstallerkener og også i småskåle til yoghurt og andet godt…
Men ak –
forleden måtte Amanda konstatere, at vi ikke ejede én eneste dyb tallerken, ikke én og det var simpelthen for mærkeligt, mente hun.
Intet hjem uden dybe tallerkener!
Hjemme i det sorte hus brugte vi bare de dybe fra vores gamle stel, men de er ikke flyttet med for de hørte jo til sammen med det gamle, der nu er i brug igen derude. Og jeg havde ærlig talt ikke været opmærksom på, at dybe tallerkener var et must.
Men det ved jeg nu.
Og hjem skal være hjem –
så derfor er der nu indkøbt hele 2 dybe tallerkener.
Det er da en start.
Og mon ikke vejret peger på suppe i de nye dybe i aften…
15 Kommentarer
Vejret her i det østfynske er helt sikkert suppevejr 🙂
Dejligt stel og dejligt der nu er noget mere at ønske sig ;0)
Gode ønsker er altid rare at ha’, Marianne, og der er røget en del på listen efter at vores hjem måtte deles i to.
Og suppen – den var god og varm 🙂
God suppeaften til jer 🙂
Tak skal du ha’, Lene, der var skam både til lørdag og søndag, så de nye dybe er allerede brugt flere gange…
Det er vist lige dagen for suppe i dybe tallerkener og sødsuppefilm på skærmen.
God lørdag herfra
Jeg ææælllssskker sødsuppefilm, Hanne, især i en grå og regnvåd weekend som denne…
Kære Anne, jeg har været væk fra din blog så længe at jeg slet ikke vidste at du var flyttet og at der er sket så store omvæltninger i dit liv. Måske er det netop derfor at det for mig lyder som om der er en ny lethed i dine ord, en positiv livskraft som stråler ud af dem, den lyder ny og dog genkendelig. Når jeg ikke har læst med de sidste par måneder, så lyder den nye single-Anne anderledes end den gifte Anne, og jeg kan ikke vide det, men det er kun hvad jeg helt umiddelbart synes, faktisk også før jeg læste at du var flyttet.
Det ville jeg bare lige sige, og så vil jeg sige at du er sej, men det er der nok også andre som har fortalt dig før mig. Kh og mange tanker Anja
Det var bare lige det, du ville sige, Anja og tak for det, det er faktisk ret sjovt at høre/læse, at du får den oplevelse.
Jeg vil tænke over, hvad der mon er forandret inden i og måske skrive lidt om det her på bloggen en dag, for jeg mærker det jo egentlig også selv.
Om jeg er sej, ved jeg nu ikke, men jeg ved, at jeg ikke rigtigt forliges med single-ordet, jeg føler mig ikke sådan, måske gør jeg det engang.
Indtil da – så er jeg bare Anne 🙂
Nej, hvor mærkeligt…………
Jeg ejer heller ingen dybe tallerkner. Har slet ikke tænkt over det før du skriver lige nu………..
Men jeg er nu også vild med skåle i alle afskygninger 😉
Skøn lørdag til dig Anne.
Knus
Elsker skåle, Anette, men hvad gør man ikke for barnet, der synes at der må dybe til.
Jeg købte dem selvfølgelig 😉
suppetallerkner må der til; dine vil klæde en hvilken som helst suppe tror jeg.
Og det er dejlige ingredienser du har ved siden af, lige til en god varmende én af slagsen.
Lun lørdag.
Supper er så skønt, Lone, let og lækker mad, jeg er vild med det…
Der er ting, man kan undvære, og så er der ting, som man må eje….. Jeg kender den der følelse for porcelæn temmelig godt, hm, hm.
Skønne tallerkener:)
Jeg kunne sikkert godt ha’ undværet, men Amanda skulle ikke, når hun nu tænkte, at det var for underligt uden. Der er sgi nok andet, der er underligt lige nu.
Og ja, det er et skønt stel, langtidsholdbart…
Kan kun være enig med dig omkring Teema! Er selv faldet vældigt for det og er ved at skifte det gamle Aluminia Confetti ud med Teema, hvor enkelheden er den samme, farvevalget heller ikke er begrænset til én farve ogde også er lavet tilpas kraftige til, at de kan følge med i hverdagen.. 🙂
Elsker netop især formen på de dybe tallerkener…perfekte suppetallerkener, formoder jeg?