I dejligt selskab af kusine, fætter og onkel bød lørdagen på nedpakning og tømning af Farmors lille rækkehus længere nede i Jylland.
Hun var en dame med styr på tingene, hende vores Inger M, og havde på samme sirlige måde, som bisættelsens elementer var noteret, skrevet lister over, hvem der skulle have hvad med hjem. Alt var velvalgt og gennemtænkt og jeg har en fornemmelse af, at vi alle føler os rigtigt meget set af Farmor.
Til mig var der bl.a. valgt en Fleur lampe, som nu står så fint i karnappen og sender et blødt lys ud i stuen om aftenen. Skærmen skal inden længe skiftes, men for nu er den god som den er.
Mon ikke jeg vil sende Farmor en kærlig tanke i de mørke aftener, når jeg tænder Fleur…
Da de – af Farmor bestemte – ting var fundet og fordelt var der mange mange andre dejlige ting at tale om og pakke i vores kasse, gode historier om dette og hint flød imellem os, vi har alle så mange skønne minder om dage hos Farmor og det var rigtigt dejligt at få lov at dele dem der i skumringen i lørdags.
Stille gik vi rundt og tog de ting, som vi hver især gerne ville have med os, små ting og store ting fordeltes med smil og velvilje, og jeg er sikker på, at alle kørte derfra med en fornemmelse af at have noget af den særlige farmor-ånd med sig.
Min farmor havde en rigtig god smag, smukke møbler, skønne malerier, lamper, nips, porcelæn og brugskunst og jeg glæder mig over, at en del af de mindre men dejlige ting nu skal bo her hos mig…
Alt er valgt med omhu og glæde og jeg vil nyde det hele, både det, der er skønt at se på og bruge i hverdagen og også de mere kuriøse ting som det lille askebæger med skovfeen hvilende på fluesvampene.
Det er meget mere sjældent end kønt, men malet af en ung Inger Margrethe, der hverken var blevet mor eller farmor endnu, engang i 1938 og derfor er det ganske særligt for mig at det nu står her hos mig.
De lækre glaskrukker og Wiinblad tallerkener, fine saltbøsser og lækkert bestik skal bruges hver eneste dag, det står på mine hylder nu og jeg smiler til det, når jeg går forbi.
Snart vil det “bare” være en del af vores hverdagsliv og der vil blive længere mellem tankerne om, hvor det kommer fra, men jeg vil altid vide det og jeg er også sikker på, at historierne vil blive fortalt med jævne mellemrum når mine piger tager tingene frem…
13 Kommentarer
Det er sådan det skal være, når man pakker en elskets liv sammen.
Jeg fik blandt andet min farmors saltskål og hendes køkkenhylde og jeg hilser på hende, hver eneste gang jeg er i køkkenet.
… og hvor er knivene dog fine.
Det er en gave i sig selv, at få lov at dele ting og minder i fred og fordragelighed…
Så fint skrevet. Ting er nemlig ikke bare ting. Af og til har minder eller persolighed sat sig fast i dem og det er noget særligt, dejligt fint. Passer man på den lille sjæl kan den leve længe og det er netop det du gør når du så fint værdsætter dit nye arvegods.
Sikke fine ting du har fået med hjem fra farmor…de der glasskåle med låg er bare så smukke og enkle.
Ha`de` ….og også dejligt at se dig sidste weekend i Silkeborg 🙂
Bare en smuk historie. Jeg glædes over at læse din beretning. Selvom det aldrig er rart at miste en man har kær og skulle sige farvel, er det alligevel smukt, det kan foregå på den måde. Hvor fint og hjerteligt, at Farmor havde noteret ting til jer alle.
Jeg har ting både fra min mormor og min farmor, De bliver brugt i hverdagen og selvom det er længe siden, glæder jeg mig hver dag over at kunne røre dej i min mormors gamle røde Margreteskål eller servere salat med hendes salatbestik. Jeg glæder mig over at spise med det fine gamle bestik, se på de smukke skåle og duge eller røre i gryderne med de gamle godt brugte grydesleve.
Jeg tror aldrig jeg holder op med at sende tanker 🙂
Dejlige håndgribelig minder til hverdagen og hjertevarmen.
Jeg har 3.generations “Blå blomst”. Det er forunderligt at tænke på alle de måltider og alle de sammenkomster det har deltaget i. Tænk hvis kopperne ku´snakke;)
Hvor er det dejligt, at I kunne dele din farmor hjem med glæde. At have ting, som har tilhørt ens kære og bruge det i hverdagen, det er en glæde, jeg kender! Det er som at have dem med sig på en meget konkret måde.
Lyder som en bedeling, der har været fantastisk hyggelig.
Vi bor med rigtig mange fine arveting, og tænker jævnligt pånjvor vi har det fra. På den måde får vi også fortalt historierne om menneskene bag til vores børn. Som elsker at høre om “da Oldemor Margrethe var barn og boede på Nøddebo Præstegård”, eller om Oldefar Aage, oh hans mange eskapader.
Fine ting er til for at blive brugt, hvis du spørger mig. Ikke for at blive gemt væk i skabe og skuffer 😉
Nå, du fik den med slåfejl og det hele.
Der skulle selvfølgelig stå bodeling.
Den Fleurlampa er bare nydelig! Ah!
Så fint at den kan lyse videre i stua di, Anne.
Det er sådan det skal være…ting, der har “levet” et godt liv hos et elsket familiemedlem lever videre i nye omgivelser….måske egentlig endnu mere elsket end det var, hvor det kom fra.
Håndgribelige minder er ofte gode “fænghætter” til at tænde op for de mentale minder. Smukke minder, du der har fået. Jeg er selv storfornøjet med mine Kubus-skåle.