Håbet er lysegrønt –
siges der.
Jeg håber på, at jeg kommer levende ud på den anden side af denne overbookede uge, som jeg har fået lavet mig.
Læg venligst mærke til, at jeg skriver “jeg har”.
For det er mig og kun mig, der igen-igen-igen, har fået mast alt for meget ind på alt for lidt plads og tid, ingen har presset mig til at gøre det.
Men jeg er jo mig, og jeg er endnu sådan én, der gør sådan noget.
Jeg tager ugen bid for bid, time for time, dag for dag.
Jeg streger dagene ud i min mentale kalender og tæller ned til søndag aften, hvor der venter timer uden aftaler og forpligtelser…
Søndag åh søndag –
jeg glæder mig til vi ses.
Jeg håber, at jeg engang senere i livet bliver bedre til at kigge på mine indre timemanager og afstemme aftaler med den.
Jeg håber, men tror jeg?
Ikke for alvor!
Men håbet er lysegrønt.
Og det var skoven nærmest også forleden dag.
Synsbedrag lige der midt i solen.
For den var i virkeligheden gul!
Måske håber den også.
På et eller andet…
22 Kommentarer
Det ville ellers være dejligt, hvis vi var tilbage i maj – ekstra tid kan man jo altid bruge 🙂
Ja hvis det var maj 2011 vi var i, Conny, så var det også helt i orden med mig. Kun hvis vi skulle spole frem ville jeg protestere…
Det er helt rart at vide, jeg ikke er den eneste.
Mon ikke søndag kommer hurtigere end forventet 🙂
Lige pludselig var den her, Pernille, den skønne skønne søndag…
Jeg har en kollega, der altid siger til mig, når jeg har det sådan, som du skriver lige nu : “Man kan spise en elefant – man skal bare tage den bid for bid” – Det billede visualiserer jeg ofte, ser elefanten for mig – og tager det så, som du siger, bid for bid. God kamp og lige om lidt er det søndag 🙂
Jeg er blevet ret god til at æde elefanter i dette hulens år, Mie, ellers havde jeg ikke klaret skilsmisse, udsending af Laura, flytning, uddannelse og sådan. En bid af gangen!
Men tak fordi du lige huskede mig på det igen, for jeg var vist godt i gang med at snuppe hele kroppen på én gang…
Sikke et sjovt billede med efterårsblade på jorden og forårsblade på træerne. Det er også de klimaforandringer…….. 🙂
Jeg kender godt det der med at få broklet alt for meget i kalenderen. Uh, det er ikke sundt, men det går jo alligevel. Hver gang. Og lige pludselig er det søndag.
Sæsonforvirring, Eva 🙂
Når bare man kan se en oase for enden af tunnelen, kan man godt bilde sig ind, at en gylden skov er grøn:-)
Nemlig, Charlotte…
Hvilket vidunderligt bedrag, – forår i oktober…
Jeg håber du finder bare et par minutters Anne-tid hist og her, indtil søndagen kan gøre dig godt 😉
Og bliver det alt for hårdt, tja, så er det måske måden du lærer det på!
Der er ikke noget der er skidt, uden det er godt for noget. Hvis man tror på den slags (jeg personlig, tvivler).
😀
Jeg lærer det aldrig, Tante T, jeg har haft mange år at øve mig i,men det går sgi lidt skidt med at indarbejde erfaringerne i fremadrettet planlægning…
Anne, pas nu godt på dig selv, du er den nærmeste til det….sådan har jeg altid fået det at vide.,,,,men man kan klare meget sådan bid for bid…..måske endda spise en elefant, som Mie skriver. Den vil jeg huske!
Jeg passer, men nok kun lige til husbehov, Marie, det er ikke min spidskompetence…
Når vinterens mørke sænker sig over land, vil jeg finde dit billede her frem og tænke på den årstid, der lige snart vil komme! Det er så dejligt et billede,det oser af forår, selvom det gyldne efterårsløv ligger på jorden.
Der er så meget lys i det billede, at det er helt vildt, Marie, lys og farver…
Håber du er ved at kunne se lyset og søndagen nærme sig. Jeg har også lagt mærke til at bøgen nærmest er sprunget ud en ekstra gang i år – der er flere steder hvor bladene rent faktisk ER lysegrønne, fine og spæde. Men et smukt efterår, vi har fået lov til at opleve i år.
Et meget smukt efterår, Moster Tulle, med mange solskinsdage og dem havde vi brug for…
Det ligner jo et forårsbillede!
Jeg læste engang om begrebet “tidsoptimist” og følte mig ramt. Jeg har prøvet på at trække lidt i den anden vej, men nogle gange glipper det altså…
Håber du når at få dig selv med i alt det du skal lave, og at søndag bliver fredfyldt for dig 🙂
Jeg er god til at overskue, hvad hver ting tager, Karin, det er ikke sådan, at jeg bliver overrasket på den træls måde, men jeg er bare for hurtig til at lægge noget ind dag efter dag efter dag og får ikke altid lavet de åndehuller,som jeg har brug for…
jeg sender lige en hurtig, varm hilsen. Jeg håber, at din søndag bliver lige præcis, som du trænger til, at den bliver. 🙂
Det blev den, Erika, mild og god og uden pligter…