Ugen er omme –
jeg klarede den!
Alle forpligtelser, aftaler og arrangementer kan jeg sætte flueben ved og streg over.
Tjek – tjek – tjek.
Ikke mere at klare og ordne overhovedet.
Kun at holde sofahjørnet varmt og Amanda med selskab, mens hun slider sig igennem en stak lektier.
Men også det er snart klaret, hører jeg.
Wunderbar…
Så er der dømt flydning for både stor og lille Stange.
Aftensmaden er vi enige om, at vi er ligeglade med – fuldstændigt – og der er vist, så vidt jeg ved, heller aldrig nogen, der er døde af yoghurt på den tid af dagen.
Hvis man gider kan man jo drysse müsli hen over.
Eneste lille bitte ting, som jeg må ta’ mig af, inden jeg vælter om på siden, er en gang skrubning af madlavningshænderne.
Løg lugter stærkt og længe.
Jeg havde igen glemt, hvordan mine hænder lugtede, da hver eneste dag blev brugt ved komfuret.
Lykkelig glemt kan jeg vist roligt sige.
Indtil i dag.
Men når løgene er forduftet i en sky af citronsaft og sulfo –
SÅ!
Sofa…
4 Kommentarer
Håber i den grad i fik nydt den sofa – og også, at resten af den næste brugte weekend, indeholdt lige dele nydning og afslapning :0)
dejlig søndag aften – KH Karen Marie
Sofaen var virkelig min bedste ven i går, Karen Marie, mand hvor var jeg mast!!
Håber at din aften var fin og god og at du nu har taget fat på en dejlig ny uge…
Da vi lavede køkken stod aftensmaden på koldskål flere gange i løbet af en uge. Jeg overlevede i fin stil.
Der er også liv i os i dag, Kirsten, menu blev havregrød…