Jeg er vild med Kähler.
Jeg er vild med levende lys.
Jeg er dobbelt vild med Kähler OG levende lys på én og samme tid.
For pokker hvor er jeg vild.
Med Urbania.
Jeg måtte eje, har nærmest haft nedtælling til de ramte butikkerne, de smukke lyshuse, og nu står der et par stykker af dem her hos mig og sender det fineste lys ud af alle de mange små “vinduer”.
2 købte jeg til mig selv.
Og 1 købte jeg til at forære væk.
Til dig…
Her på kanalen er der forbud mod at lave en G*** A*** –
jeg vil ikke bruge ordet, jeg vil ikke bruge den fremgangsmåde, der ofte ses, jeg vil ikke, sådan er det.
Lyshuset er købt og betalt med mine egne penge, ingen navngivne butikker er involveret og Kähler er ikke blevet spurgt om hverken det ene eller det andet.
Men jeg har nu svært ved at forestille mig, at de kunne ha’ noget imod, at jeg gerne vil novemberforkæle én af mine læsere på denne her måde.
Og det vil jeg gerne, rigtigt gerne.
Forkæle altså.
Fordi – bare fordi!
At jeg har en hel masse skønne læsere her, der altid bakker op, holder om, holder af og holder ud.
At jeg har en hel masse skønne læsere, der med deres med- og modspil inspirerer og udvikler mig på flere planer.
At jeg har en hel masse skønne læsere, der fortjener at få tændt smukt lys i deres novembermørke rum.
Men altså – der er kun ét lyshus og det tilfalder den, som lykkens gudinde eller Random.Org udtrækker, når det bliver d.1.11.2011…
Hvis du kunne tænke dig at få et lille kvadratisk Urbania hjem i din karm eller på dit bord, så skal du ikke ret meget.
Du skal ikke skrive en kommentar her, men du må selvfølgelig gerne.
Du skal ikke melde dig som fast læser, for det kan du slet ikke.
Du skal heller ikke linke til min blog eller denne novemberforkælelse, det er for jer, der alligevel plejer at komme her.
Jeg lægger et lille Urbania billede på bloggens Facebookside og der skal du så bare trykke “Like” inden d.1.11. kl 21, hvis du gerne vil lege med.
Så printer jeg en måske laaaaaang seddel ud med alle jeres navne på og så er der dømt lys hos én af jer.
Du behøver ikke at like selve Facebooksiden, men det må du selvfølgelig også gerne.
The more the merrier.
Og det vil vi gerne være.
1.11. kl 21.
Urbania for you…
70 Kommentarer
Det er dælme overskudsagtigt ovenpå dine hektiske dage 😀
Det ved jeg ikke om det er, Tante T, jeg har bruge for at give noget godt tilbage til alle jer, der gerne giver godt til mig…
Godt du ramte søndagen :).
Dejligt lys de sender ud i rummet de huse, blødt og hyggeligt.
Søndag blev en dejlig dag, Jeanette, og nu er jeg klar til en ny uge…
Jamen Anne, for søren. Jeg havde jo tænkt mig at forære dig et af de små Kähler-huse i indflytningsgave (Scrable og varm chokolade, you know ;-)). Anyway, jeg finder på noget andet og trykker selvfølgelig like på billedet på din FB side. 😀
Jamen jeg kan da sagtens bruge flere, søde Erika 🙂
And I know – soon…
Ha ha dem har jeg osse haft kig på lige siden Kählers nyhedsbrev landede i min mailboks. Nu kan jeg rigtig se hvor fine de er med lys i, så der må ejes må der.
God søndag aften til dig
De er så fine, Trine, jeg må ha en ordentlig flok, høje og lave imellem hinanden. Gerne NU…
Du gode Anne, jeg må snart finde nogle synonymer for smukt her – jeg gentager vist mig selv 🙂
Men et smukt syn, det er det, novembermørke go home 😉 og afsted til FB siden….
Smukt er godt, når det er der, Lone, så brug du bare ordet, der hvor du har lyst 🙂
Hej Anne.
Jeps…Urbania er bare SKØN og passer perfekt ind i dit smukke hjem 🙂
Hvem der bare var på Facebook og kunne være med på din sikkert lange liste du får inden den 1. november 🙁
Men jeg kan, indtil jeg måske forkæler mig selv med en Kähler Urbania nyde synet af det smukke lys-i-november-mørket-huset på dit flotte billede 🙂
God, forhåbentlig ikke så “fyld” en uge, til dig 🙂 Bodil
Nu blev det FB denne gang,Bodil, hvis der bliver en anden gang, så vil jeg bestemt tænke på, at ikke alle har lyst til at være en del af det medie.
Jeg synes, at en smule selvforkælelse vil være på sin plads, Bodil, afsted med dig 😉
Ha en dejlig uge…
De er rigtigt fine. Sådan et ville jeg gerne eje, men da jeg ikke er på faceook, vil jeg nøjes med at smile og sige at de er fine og hvor er du bare sød at du gerne vil forkæle 😉
Knus fra
Marie-Louise
Som skrevet her over, Marie-Louise, så vil jeg bestemt tage hensyn til det en anden gang, sorry for ikke at have tænkt mig bedre om.
Men det må være sådan for nu, jeg vil miste overblikket, hvis jeg begynder at ændre og det går ikke…
Nej, det kan jeg sagtens forstå. Jeg vinder alligevel aldrig, så jeg overlever 🙂 Synes bare at du er sød, at du har lyst til at forkæle.
Knus
M
Bryder mig heller ikke om alle de GA , men havde jeg kunnet ville jeg trykke på like. Jeg er ikke på Facebook- kommer det nok heller ikke men jeg syntes de er smukke de små huse.
Jeg vil stadig besøge dig og skrive en lille kommentar og så vil jeg ønske mig et par huse af mig selv ;0)) håber jeg husker det 😉
Rigtig dejlig søndag aften til dig.
Du er altid velkommen her, Marianne, det håber jeg at du ved og mærker!
Lav en lille lap med ting, som du ønsker dig, sådan en har jeg liggende, det er guld værd, når vi nærmer os jul og fødselsdag, for der er jo i virkeligheden så mange lækre ting at ønske sig.
Hvis man ellers kan huske dem 🙂
Det er første gang jeg ser dem (ingen reklamer til min postkasse! eller i min mailbox) Men de er da for skønne! I like:-) Du er bare for herlig, altså!
Jeg har set dem på nettet, Charlotte, for jeg får heller ikke reklamer, men jeg ved, hvor jeg skal holde øje med nye lækkerier og du kan regne med at jeg kigger flittigt der! Jeg er en hund efter den slags.
Og herlig – tak for det, det gider jeg godt at være…
Skulle gjerne hatt et slikt hus i høstmørket. Leser bloggen din med stor glede.
Hilsen Kari
Hvor er du altså fantastisk. Synes godt om og synes godt om.
Jeg skriver lige et hus på ønskesedlen, hvis jeg nu ikke skulle være heldig på fb. For nu ønsker jeg mig da virkelig!
Jeg ønsker mig også, Eva, fred på jorden og så et hus eller fem 🙂
Aj, hvor skønt!
De huser er lige mig……lige mig!
De er straks sat på listen over drømmeønsker.
Det er sjovt, som vi har samme smag på flere områder.
Jeg kan godt li din holdning til G…A…’s. Jeg har intet imod dem – tværtimod – blot der ikke er en masse krav attached.
Facebook-likes er dog ikke lige mig, så jeg melder mig ikke under de faner, men køber husene selv.
No strings attached and no bad feelings 😉
Og sådan skal det så også bare være, Ann, man må være lige som man vil, når bare man er det på en ordentlig måde, og det er du 🙂
Og krav – dem har vi så mange af alle mulige andre steder, så dem behøver vi ikke, når vi gerne vil være gode ved hinanden, synes jeg…
Hvor er de smukke. Også smukke tanker om det give gaver væk 🙂
Jeg elsker at give gave, Pernille, især de uventede…
De er ualmindeligt smukke. Og jeg håber at heldet tilsmiler mig d. 1 nov. Jeg er nemlig også lige flyttet ind i et nyt hjem, så et lille hus ville varme og pynte så dejligt i mit nye liv 🙂
Venlig hilsen
Henriette
Nye liv kan være godt, når man har fundet sin plads i dem, Henriette, med eller uden lyshus…
de er godt nok söde, dine små lys-huse. jeg er ikke på FB men jeg kan vel godt önske mig sådan noget hyggeligt vinter lys alligevel. håber din næste uge bliver lidt roligere end den sidste.
kh.fra Island
Frida
Tak for dine ønsker, Frida, jeg har heldigvis en forholdsvis stille uge og ser frem til at have bedre tid til bare at være.
Og hvis du kigger lidt længere oppe, så kan du hvad jeg har skrevet om FB…
Ih, hvor er de smukke – tak fordi du lige fortalte om dem, det må være en oplagt julegave at ønske mig og at forære til alle mulige…..
Velbekomme, Moster Tulle, jeg er sikker på, at de vil blive glæde hos både dig og alle dem, som du pakker dem ind til…
*suk*….me like 🙂
Me too…
Husene er ikke lige mig, men hvor er det dog en sød tanke.
Så i dag nøjes jeg med at kommentere her, selvom jeg også “liker” din fb-side.
Kan godt se, at du har en anden smag, Kirsten, men sådan er vi jo heldigvis forskellige, nogen af os er til mere stramme linier og andre af os til romantik.
Det er vel ikke det, som skal afgøre, om man/vi kan nyde at læse med hos hinanden.
Tak for liket…
Enkelt og smukt lige min stil, den ryger direkte på ønskelisten til jul. Jeg er simpelthen begyndt at droppe blogs med “se mig…..” og kommercielle GA. Helt i den ånd vil jeg så ikke trykke “like” – for jeg har ikke en fjæsbog profil 🙂
Det er godt med gode ønskelister, Ulla.
Hvis jeg har sendt et signal om “se mig” med dette her, så er jeg godt nok ked af det, for det er bestemt ikke meningen, OVERHOVEDET!
Gisp altså!!
Jeg håber, at nogen kigger på din seddel og sørger for et lille lysende hus til dig…
De er vel nok fine og lune…. Me like. Synes også at du er meget overskudsagtig… Det er da en rigtig sød tanke og idé..
Føler mig anti-overskud, Sidsel, mangler min sædvanlige hopla, men jeg vil gerne forkæle alligevel…
Jeg får lyst til at give dig et kys på kinden. For din blog og dine tanker – dem kan jeg li’
Tak for sådan en varm tanke.
Selv tak og velbekomme, Bettina…
Kære Anne – ovenstående indlæg er lige præcis grunden til at jeg læser din blog igen og igen: Du er noget helt specielt og din blog er nærvær, hjertevarme, personlighed og integritet. Tak..
Om jeg er som du beskriver her, Bodil, ved jeg ikke, men jeg er taknemmelig for, at det er sådan du ser mig.
Tak for det…
Du er sød, Anne 🙂 Hvis alle g*** a***s var lige sådan, ville jeg slet ikke have noget i mod dem! Og jeg er da helt med på hvorfor du er forelsket i de små huse. Dér tror jeg lige jeg fik en idé til en gave til en tidlig decemberfødselsdag…
Jeg har i princippet intet imod, at bloggere gerne vil give noget til andre, men jeg har ret meget imod, at der kræves noget til gengæld!
Nogen vil selvfølgelig sige, at det gør jeg også ved at bede jer like på FB, men faktisk er det lettere end at bede jer om at skrive en kommentar her.
For hvad pokker skal man skrive?! Det er da mindre krævende bare at at trykke 🙂
De er rigtig søde de små lyshuse:-)
Det er de bare, Irene og jeg har glædet mig sådan til, at de kom i butikkerne…
De er utrolig fine! Søte på en ikke-nuttet måte.
Og jeg hadde faktisk gått glipp av at bloggen din hadde fått facebookside. Den liker jeg selvfølgelig også!
Sød på en ikke-nuttet måde, det elsker jeg, Tora 😀
Hvor er du altså bare god til at spotte hyggeting “to die for”
Tak fordi du giver så mange inspirerende hink…
Og tak for en fantastiske blog.
Velbekomme for begge dele, Charlotte, jeg glædes over at kunne dele noget, som andre kan fornøje sig med…
Er ligesom dig helt pjattet med Kähler 🙂
Kähler er skønt, Maria, og hvorfor er det så lige, at jeg ikke har givet mig et af de smukke vægure i indflytningsgave til mig selv…
Du er en gutterpige, Anne!
Det gider jeg bare godt at være, Irene…
Jeg “liker” både dig og din side, både her og på fb og ja også urbania 🙂
Tak for det, Helle, det liker jeg. Meget …
Jeg elsker din tilgang til dét, vi ikke nævner 😉
Jeg vil skynde mig ind og være med.
Du behøver ikke at skynde dig, Malene, du har et helt døgn endnu 🙂
Der findes ikke noget bedre end huse med LEVENDE LYs i, der bor hjertevarmen!
Jeg ville blive nedtrykt, hvis jeg skulle gå igennem en mørk vinter uden mulighed for at tænde levende lys i mine stuer, Marie, det mener jeg helt alvorligt.
Så hurra for lys, hule huse og hjertevarme…
De er simpelthen også bare flotte. Og sikke en sød ide, du har fået! Og så kan de give lidt lys i vinduerne på mere end en måde nu hvor eftermiddagene er ved at være så mørke, som du skriver.
Så er vi ikke alle inne på Facebook, men husene var skjønne! Må nok kjøpe meg et par!
Du er da helt igennem vidunderlig gavmild, Anne, ganske som altid. Jeg kan pinedød heller ikke holde det ord – g…a… – ud. Jeg vil haste videre til Facebook og krydser mine fingre. Tænk hvis man skulle blive den heldige! God torsdag.
…nå, det er for sent, ser jeg først nu 🙂
Fine billeder Anne … har du set det nye lyshus Basilika ? Det matcher så fint de andre lyshuse.
http://www.modernmood.dk/lyshus-umbania-basilika-kahler
Jeg har set det, Mette, og det er bare så flot. Jeg tænker, at jeg må forære mig selv det som en lille adventsgave. Jeg er også lidt lun på de fine ophæng, som har form som husene.
I det hele taget så er jeg ret glad for Kähler 🙂
[…] da Anne viste sine nye lyshuse fra Kähler, blev jeg mere end forelsket. Jeg viste Jesper lyshusene, som udbrød, at de var skide smarte, […]