Et lille uldent har fundet vej til min vindueskarm, blødt og kært men også med et lidt fjumset udtryk i fjæset.
Jeg tænker faktisk, at de velkendte ord “Et fåret udtryk” er helt på sin plads her.
Den uldne står og spejder i den ene retning og den glatte af porcelæn holder øje med, hvad der kommer fra syd.
Måske venter de på kvinden på æslet og hendes tømrermand?
Dem glæder jeg mig i alle tilfælde til at se – snart…
5 Kommentarer
Ja, det ser ret fåret ud! Men sødt! 🙂
Ret sødt, Lisbeth, glæder mig til at have det som en del af julepynten lige om snart…
Ein må jo berre bli i godt humør av å sjå på han der! Gler meg til å finne fram julekrybbefigurane, eg òg!
Og det skal vi meget snart, Haust, det bliver dejligt…
Nej hvor ser den altså bare sød ud! 🙂
Skal den ikke have en ven ved sin side med et ligeså strittende ansigt? 😉