Et lille uldent har fundet vej til min vindueskarm, blødt og kært men også med et lidt fjumset udtryk i fjæset.
Jeg tænker faktisk, at de velkendte ord “Et fåret udtryk” er helt på sin plads her.
Den uldne står og spejder i den ene retning og den glatte af porcelæn holder øje med, hvad der kommer fra syd.
Måske venter de på kvinden på æslet og hendes tømrermand?
Dem glæder jeg mig i alle tilfælde til at se – snart…
5 Kommentarer
Ja, det ser ret fåret ud! Men sødt!
Ret sødt, Lisbeth, glæder mig til at have det som en del af julepynten lige om snart…
Ein må jo berre bli i godt humør av å sjå på han der! Gler meg til å finne fram julekrybbefigurane, eg òg!
Og det skal vi meget snart, Haust, det bliver dejligt…
Nej hvor ser den altså bare sød ud!
Skal den ikke have en ven ved sin side med et ligeså strittende ansigt?