Min fredag var blå.
Min lørdag er lilla.
Jeg er på benene og har kastet mig ud i julepyntning af jomfruburet her.
Og sådan en omgang med udpakning af herligheden hjælper dæleme på alle dårligdomme.
Jeg må nok bare erkende, at jeg er en decemberelsker. BIG time…
Her er ikke så meget plads at pynte på – af flere årsager!
Nummer 1: Antallet af kvadratmeter er faldet til ca en trediedel.
Nummer 2: 1 stk aktiv og undersøgende pelskugle sørger for at rydde de få flade, der faktisk er at gøre godt med.
Så det er noget med både at vælge de ting, som vi for alvor elsker i kasserne og også skele til, om vi faktisk elsker dem så meget, at vi ikke tør udsætte dem for kæmpepoternes tjat og de sylespidse killingetænder.
Viggo er meget meget interesseret i mine aktiviteter, ser ud som om han tænker, at det er til ære for ham og hans lyst til aktivitet, at jeg er gået i gang med at rasle med silkepapiret nede i kasserne. Han følger mine bevægelser og synes, at vi leger en god leg, ham og jeg.
Han kalder den: Dobbelt fornøjelse med ophængningen.
Anne hænger op og Viggo piller ned, Anne hænger op og….
Men her bliver fint –
og lilla!
Køkkenvinduet er klar til at det bliver advent og december, lilla stager og lilla pynt og sågar lille tusch-fnug på ruderne.
Det løb af med mig!
Men jeg synes nu faktisk, at det ser hyggeligt og julet ud på en måde, som jeg vil nyde indtil julen er gået sin vej igen…
En ordentlig husmor ville helt sikkert ha’ pudset sine ruder både ude og inde, inden hun smed om sig med julepynt og tuschstreger, men så ordentlig er jeg ikke!
Jeg snuppede kun siden indenfor i varmen, det derude må passe sig selv. Og hva’ pokker, vi er her mest, når det er mørkt og så ser vi ikke det nussede ude alligevel.
Om lidt skal vi ha’ en ævleskive, årets første, garanteret god og garanteret uden lilla.
For det er vist så rigeligt med det for nu…
14 Kommentarer
Du er alltid så flink med detaljene, Anne.
Jeg liker din måte å adventspynte. Du gir meg inspirasjon.
Håper pelsdotten lar stæsjen være i fred.
Fredelig adventshelg ønskes deg herfra.
Dejligt at du føler dig inspireret, Elisabeth, det kan der jo komme godt ud af.
Og i karmen her i køkkenet kommer Viggo ikke – endnu – så jeg håber, at pynten får lov at hænge…
Wusch…. hvor er der fint i den Viggo-fri zone.
Det er der da faktisk, Hanne, jeg har også gået og smilet til det hele dagen…
Vi har ikke haft juletræ, siden Nyx flyttede ind. Men hun er ellers flink til at lade pynten være, altså, den hun kan nå frem/hen/op til. Den lille finesse med tuschfnug, vil jeg tro, at jeg kommer til at tage til mig. Glædelig lilla lørdag i buret:)
Vi må ha’ juletræ, Sifka, ellers går det hele da i opløsning her. Men mon ikke det skal surres fast i loftet?
Håber Viggo mestrer slalom…
Håber Viggo ikke finder ud af, at han bare kan hoppe op i karmen…
Lilla er lækkert!
Og man kan godt frådse i lilla i adventstiden. Hvis altså Viggo vil:)
God adventssøndag.
Lilla er jul, Eva, på den hyggelige måde.
Også god søndag til dig…
Wauuuv. Det er superflot og enkelt. Det kan jeg godt lide. Er bare så ringe selv til at finde på. Det starter enkelt og lige pludselig er det en gang miskmask. Viggo er kæk. Han julehygger:-))
Bare alm tusch på ruden?
Så må du barbere miskmasken af og komme tilbage til det enkle, Sidsel.
Tuschen er en Posca, der er beregnet til den slags. Jeg har lyst til at tegne på alle vores ruder, men det er så der, at det kammer over og bliver ufikst…
Det ser rigtig hyggeligt ud.
Det synes jeg faktisk også, Jonna 🙂