Der er dømt hjemmearbejdsformiddag i dag og en seriøs en af slagsen uden alt for mange overspring.
Jeg klimprer flittigt på tastaturen og terapeutiske vurderinger og anbefalinger flyder fra arbejdshjernen ned i rapporterne.
Men “nogen” har ikke forstået, at jeg ikke sidder her som en slags formiddagslursliggested, men faktisk har brug for begge mine arme for at kunne taste med lynets hast.
Den lille forkælede pelskugle med de store lapper synes ikke, at mine bløde lår er lige så gode at ligge på, som en bøjet ventre arm.
Jeg ved nu, at jeg kan taste interpersonelle relationer på 8.7 sek med bare én hånd.
Men det hører vist til i kategorien overspring.
Så ned fra armen, Mr Magelig, og på med 10 finger systemet igen…
33 Kommentarer
Hvor er han dog lækker, den lille Viggo 🙂
Man kan ikke andet, end at elske ham, Dorthe…
Katte er helt fantastisk gode til at udtrykke total nydelse.
Vi andre kunne lære noget der, Mona…
Nårhh, altså. Han er da bare skøn, nuttet, lækker og alt muligt andet 🙂
Nemlig, Therese, og alt muligt andet…
han er skisme da ikke til at stå for, så søøød
Han kan sno os om sin lillefinger – eller rettere pote – Elin…
Åh,han er bare så lækker, og sikke han nyder livet… det er heller ikke nemt hvis, som en af vores gør,han ligger sig på det stykke bord der er foran tastaturet….
Det gør han også gerne, Susanne, eller mellem tastatur og skærm og så dasker han ind imellem til mine hænder og på tasterne, så det duer heller ikke så godt…
Hvem der blot havde sådan en lækker Viggo-ven.
Og det får i indlægget nedenunder er da så sødt. Det skal ikke vente længe nu…
Mon ikke også at der findes en Viggo til dig, Eva, hvis du kigger efter ham…
Årrh Anne, at du nænner at smide ham ned…. 🙂 I det mindste ligger han da ikke på computeren – det plejer min at gøre!
Det nænner jeg da næsten heller ikke, Charlotte, men jeg kan heller ikke holde tempoet på tasterne, hvis jeg kun kan bruge en enkelt hånd 🙂
Han er simpelhen for lækker – han må gerne låne min arm at sove i 🙂
Så må du jo komme forbi og sidde ved siden af og holde, Helle, for undvære ham, det kan vi altså ikke…
Høhø sådan er det vist med kat i huset 😉 Her vil Oskar også helst ligge i arm. Og hvis du så også nusser ham, så er verden fuldkommen! Og NØJ hvor er han altså lækker, jeres missetat !!!
De skal nok sørge for at få det, som de synes, at de trænger til, Tina, på den ene eller den anden måde…
Nyd du bare at han vil ligge i arm nu – om nogle måneder og mange kilo størrere, så bliver det mere besværet og hårdt!
P.S. Hvis du nu havde ladet ham komme med mig hjem – så havde du kunnet arbejde effektivt :o)
Ja det ender da med slidgigt i skulderen, hvis jeg skal slæbe på 10 kilo alt for længe af gange, Karina.
Kommer du snart og aflaster mig 😉
Fantastisk! Dejlig kat 🙂
Nemlig, Lisbeth, meget dejlig kat…
Jamen, hvor er han kær 🙂 Og han matcher dit tøj så flot i farverne…
Er Viggo ikke bare altid der hvor du slår dig ned?
Rommer er sådan lidt hundeagtig. Han ligger over mine fødder, når jeg fx skræller kartofler. Vældig besværligt, men meget sødt.
Kæmpe poter… Han skal nok blive en fin herre :-))
Jamen er det ikke nærmest end hund, vi har fået os, Sidsel??
Viggo opfører sig rigtigt meget som en, og har nu heller ikke en kats elegance! Der har været en del styrt fra sofa og vindueskarm.
Og ja, han bliver en gigant…
Åh, han udstråler ro og fredsommelighed.
Men det skal man selvfølgelig ikke lade sig narre af:-)
Meget af tiden er han meget meget rolig, Charlotte, men når han så ikke er det, så er det med at komme væk…
Suuuukhhh…
Hans Kongelige Lækkerhed 😀
Det bliver snart din tur til at få sådan en blød kæmpe på armen, Tante T, det bliver SÅ hyggeligt…
Åh, ham Viggo kan da umulig være en “spillopmager”….Han ser SÅ fredelig ud, som han ligger der.
Umuligt, Marie, helt og aldeles umuligt! Som om 😉
Nååååååhh…… Det billed taler da for sig selv….. 🙂
Ja det gør det nærmest, Irene, fred og ro og hygge…
Hvor er han dog bare smuk! Han elsker jo sin mor! (Anne) Ingen tvivl om det 😉
Giver du ham nogle gange kys på hans lille pande? Viggo er alt for sød, har næsten lyst til at begrave hovedet i hans tykke pels og aldrig komme ud derfra igen! 😀