Pigerne, Udveksling

PELSET POST…

27/11/2011

Der er sendt en pakkejulekalender over Atlanten.

24 pakker og breve til skønne Laura fra forældre, søstre, bedsteforældre, gode venner og gamle lærere.

 

24 x sjov, spas, kærlighed og hengivenhed, pakket med varme og længsel og vi ved, at det hele nu er landet godt i Wisconsin.

Jeg har i dag set pakkerne ligge klar på reolen i Lauras værelse.

 

Altså 23 af dem  –

for én var blevet åbnet forleden.

 

“Der var ikke noget nummer på, mor, det var der altså ikke og i virkeligheden havde jeg jo lyst til at åbne dem alle! Så vær glad for at det bare var én!!”

 

Og det er jeg så! Eller noget…

 

Det var rigtigt hyggeligt at pakke alle tingene til hende, at planlægge hvilke gaver, der skulle falde på hvilke dage og Amanda, Sophie og jeg fik gode timer til at gå med det.

Et enkelt snøft blev det også til undervejs for vi savner hende altså, hun mangler ligesom her, hendes sniksnak og tosserier.

 

Men hun har det godt, rigtigt godt lige nu, og vi fornemmer, at hjemrejsedatoen bliver den absolut sidste dag, inden opholdstilladelsen ikke gælder mere.

Sådan sidst i juli næste år.

 

Vi under hende det, alle oplevelserne og alle de gode udfordringer, og vi under hende også at få en bid af julehyggetraditionskagen herhjemme fra.

24 bidder plus det løse…

 

Jeg havde aktiv pakkehjælp, da alle småtterierne skulle lægges i den store brune kasse. Op og ned i kassen røg Viggo, så bånd og dimser føg omkring os og lige så hurtigt, som jeg smed ham ned fra bordet, lige så hurtigt var han oppe igen.

 

Måske prøvede han at sætte bare et lille aftryk på kalenderen, måske prøvede han med lidt langdistancepåvirkning, måske havde han hørt nogen fortælle, at Laura faktisk ikke er så vild med katte men til gengæld elsker hunde?!

 

Han behøver ikke at ta’ sorgerne på forskud, der er længe til hun er her igen og til den tid, ja der er han jo nærmest så stor som en hund.

 

Pelset post eller ej  –

jeg er sikker på, at Laura vil frydes over alt det gode, der ligger og venter på hende i centimeterpapiret!

Hun skulle bare lige vide, skulle hun!

 

Mon hun klarer at vente…

 

 

 

 

 

You Might Also Like

24 Kommentarer

  • Reply Eva 28/11/2011 at 05:04

    Det må være dejligt at modtage så mange pakker med kærlighed derhjemme fra. Man kan godt forstå, at det var fristende at tyvstarte lidt.
    Og Viggo, – han skal vist være glad, at han ikke røg med i kassen…

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:34

      Hun er glad for pakkerne, Eva, og glæder sig rigtigt meget til at komme i gang med at åbne!
      Er spændt på, hvad hun siger til indholdet…

  • Reply Losarinas mor 28/11/2011 at 07:54

    Jeg synes hun er sej, at hun kun har pakket en enkelt op !
    Det må være dejligt at følge hendes vækst og glæde:-)

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:36

      Det var i søndags, Miri, gad vide hvor mange, der er listet op siden 🙂
      Og ja, det er helt vidunderligt at følge med her hjemmefra, men for pokker, hvor jeg da også savner at ha’ hende lige her…

  • Reply Dorthe 28/11/2011 at 10:44

    Sådanne pakker ville jeg gerne modtage 🙂
    Hvor har du dog købt det fantastiske papir henne??
    KH Dorthe

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:38

      Oss mig, Dorthe, men jeg er faktisk så heldig, at jeg har hele 2 adventskalendere, en fra pigerne og en fra veninden, det er også skønt!

      Papiret er fra House Doctor og kan købes i mange af de butikker, der forhandler deres ting. Mit er selvfølgelig købt i – ja – t.i.n.g.

  • Reply Pollyanna 28/11/2011 at 10:45

    Man bliver aldrig for gammel til at få pakkekalender. 🙂

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:39

      Det gør man bare ikke, Pollyanna!
      Jeg er lige ved at lægge sidste hånd på én til min svigermor, det er hun vel endnu, når jeg endnu ikke er ex-kone men bare en separeret en af slagsen?!

  • Reply LoneR 28/11/2011 at 12:01

    Hvor er det dejligt – jeg bliver altid helt rørt over den kontakt der er mellem mennesker der rejser ud i verdenen, og de som bliver hjemme. Måske man skulle rejse….
    KH
    LoneR

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:40

      Du kan rejse hjem i sofaen, Lone, og så se, om der kommer noget pakkeagtigt i den retning…

  • Reply Sidsel 28/11/2011 at 18:17

    Sikke da en fest. I derhjemme hygger med indpakning, historier… Og glæden ved at give. Og den forfløjne unge som voldnyder det:-) Sikke en gave(r) at få. Sådan en stor oplevelse ude i verdenen..
    Var da helt ræd for at Viggo var røget transatlantisk….

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:41

      Vi hygger og det gør hun også!
      Måske vi er så heldige at få løbende opdateringer på tilfredshedsgraden undervejs i december.

      Og Viggo –
      han ryger ingen steder.
      Vi er afhængige af ham her…

  • Reply Kagekonen 28/11/2011 at 18:48

    Der er altså ikke noget som stribede hjælpekatte. Det skulle da lige være hvide hjælpekatte. Eller sorte… Men rasen hjælpekat er helt bestemt den bedste. Og sødeste.

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:42

      Små hjælpere er altid dejlige, Kagekone 🙂

  • Reply helle petersen 28/11/2011 at 19:09

    Hej Anne. jeg har forsøgt at finde en måde at skrive til dig på fb, uden held ??? egentlig for at du så kunne se hvem der skrev. vi har mødt hinanden på seminariet. 🙂 men det er nu egentlig ikke derfor jeg skriver, men for at fortælle dig at jeg følger din blog og at du er enormt inspirerende at følge. og det vil jeg gerne sige dig tak for 🙂
    kh Helle Petersen 98F

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:44

      Hej Helle! Og velkommen hertil, ja altså sådan ude i lyset altså, for du har jo været her før.
      Jeg ved såmænd godt hvem du er, også uden billede.

      Gad vide, hvorfor du ikke har kunnet skrive på FB? Har du ikke kunnet finde mig eller??

      Det er dejligt, at du kan li’ at komme her forbi, og rigtigt sødt af dig at give dig tid til at sende en hilsen.
      Kh Anne

  • Reply Charlotte T 28/11/2011 at 19:25

    Det er helt nødvendigt med alle de hygge- og kalenderpakker, der kan sendes over:-) Og dejligt med hjælp til både ind- og udpakning af dem med og uden striber!

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:45

      Jeg sender pakke af hjertets lyst, Charlotte, the more the merrier.
      Og jeg tror, at de alle modtages med smil og lykke 🙂

  • Reply unikarina 28/11/2011 at 19:50

    Jeg synes at det er en fantastisk, kærlig og varm tanke med skønne gaver til december måned fra dem hun kender og holder af. Jeg er så sikker på at det varmer langt ind. Jeg kan huske det fra da jeg selv var afsted for mange år siden. Det var SÅ dejligt at få post hjemmefra…
    Og hvis Viggo på et andet tidspunkt forvilder sig ned i en postpakke, så husk at sætte min adresse på :o) Jeg skal nok tage godt imod ham!

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:48

      Der er langt hjem, når man pludselig bor på den anden side af det store hav Karina, og endnu længere, når julemåneden nærmer sig. Det er en måned, som er fyldt med rigtigt mange traditioner for os, og måske enkelte af dem blive lidt svære at undvære for hende Laura.
      Men nu har hun i alle tilfælde en hel stak gode ting at glæde sig til der under papiret, der gemmer på lidt af hvert.

      Og Viggo –
      han bliver lige her.
      Men du må gerne komme og ae ham flad 🙂

  • Reply Dorthe H 29/11/2011 at 14:03

    Hejsa. Vi er flere Dorthe’r, der læser med herinde, så jeg er fremover Dorthe H. Sikke nogle skønne pakker. Laura er en heldig pige. Ja, jeg ville heller ikke have noget imod at modtage hverken pakker eller dejlige Viggo 🙂

    • Reply Anne 29/11/2011 at 22:48

      Okay Dorthe H 🙂
      Der er desværre ikke flere pakker at sende af og Viggo – ham kan vi ikke undvære…

  • Reply Helle 30/11/2011 at 22:11

    Pyha – godt det ikke er mig. Godt der går maaaange år endnu inden vi når dertil. Er ikke sikker på jeg kunne nøjes med at snøfte lidt en gang imellem 😉 Men hvor er hun heldig at I “lader” hende 🙂

    • Reply Anne 04/12/2011 at 23:26

      Jeg er sikker på, at du ville klare det, Helle, hvis du så drømmen brænde i dit barn.
      Alle, der kender mig, ville ikke ha’ troet, at jeg nogen siden ville give slip på Laura på den måde, men man gør det, når det er det, der er det rigtige…

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.