Forleden dag landede der et smukt brev i min postkasse.
Smukt at skue udenpå med de store farvestrålende Wiinblad-frimærker og smukt at læse inden, hvor der strømmede medmenneskelighed og varme ud af de ord, som var skrevet til mig deri.
Brevet var fra en af mine læsere, Marie, som kender området, hvor jeg bor nu.
Hun havde tænkt, at jeg sikkert savnede den store smukke Bølling Sø at lufte Nugga ved, og ønskede nu at præsentere mig for en lille perle, som kunne være en gåtur værd for både hund og hende i den anden ende af snoren.
Inge havde printet et lille kort og tegnet en rute ind og i eftermiddag, når Nugga sukker efter udelivet, så vil vi gå Maries tur til det nye lille gode sted…
Tusind tak, Marie, for dine gode tanker og for at tage dig tid til at sende dem til mig.
Der ligger et lille brev her til dig, men indtil det lander på adressen ikke så langt herfra, så skal du vide, at jeg synes, din gestus er meget smuk og medmenneskelig.
Du har ret i, at jeg savner mine gamle ruter, ja i det hele taget savner meget af det, som var mit liv for ikke så længe siden, men det kender du selv.
Mon ikke vi begge finder nye gode og skønne veje at gå i livet?
Det håber og tro jeg på, tak fordi, at du viste mig en af dine…
18 Kommentarer
Så smuk en gestus – lige så jeg får kuldegys . At nogen gør noget for en og ikke kun tænke på det- det varmer helt langt langt ind i sjælen .
Du er heldig 🙂 og du ved det heldigvis .
Dejlig lørdag
Jeg er meget heldig, Marianne, ind imellem kommer jeg dog lige til at glemme det. Men prøver at være god til at huske på…
Åh, hvor dejligt og betænksomt! Man bliver glad helt ind i sjælen. 🙂
Det gør man nemlig bare, Erika…
Anne – jeg bliver totalt glad når jeg oplever så smukt en handling 🙂
Totalt crazy glad, Anette, oss’ mig…
Dejligt med uventet omsorg…Sød tanke og handling!
Meget dejligt, Kirsten, og en god lille reminder om, at vi oftere skal føre tanke til handling…
Verden bliver et bedre sted, når vi tænker og passer på hinanden <3
Præcis, T T…
Ønsker mig Marie som statsminister!
Jeg havde sgi også stemt på hende, hvis hun havde været på listen, Anette…
Hvor dejligt med en hjertevarm stifinder til livets nye veje.
Livets nye veje kan være både blindgyder og rundkørsler uden afkørsel, Hanne, så det er fint at vide, at der også findes stille gode stier…
… kvinder, når kvinder er bedst. .. SÅ f…. dejligt at høre om, – har mødt “Marier” på min vej – heldigvis – og dét gør en forskel!!. Bliver helt glad af at læse med.. og kys smukke Nugga på snuden.. før eller efter turen.. du bestemmer :). ..
Kvinder kan en hel masse, dem der siger andet lyver, Hækla! Og hunden er hermed kysset…
Dejligt du blev glad Anne!
Hvor er det smukt.
Og god tur 🙂