Ingen december uden sildemadder.
Ikke her hos mig i alle tilfælde!
I virkeligheden spiser jeg sild i alle årets måneder, sild er en hofret og jeg lad ikke en mulighed for en sildemad slippe ubemærket afsted.
Et godt stykke rugbrød med masser af kerner, et koldt og tyndt lag smør eller på de vilde dage lidt krydderfedt og så en sild.
Stor og hvid og velmodnet.
Fuld af saft og kraft…
De fleste gange bare med masser af rå løg på toppen og så en lille tomat og dilddusk til.
Men er tiden til det – i weekenderne f.eks. – så laver jeg gerne en skålfuld karrysalat.
Med sprøde æbler og god karry.
Med løg og æg, lige til at toppe silden med.
Ind imellem laver jeg også syltede løgringe til at forkæle silden med.
Men de kan såmænd også bruges til alt muligt andet, de fine røde ringe.
Til frikadellerne.
Til rullepølsemaden.
Måske til et stykke med kold flæskesteg.
Løg med løg på.
Jeg tænker, at både salat og løg hører til på den kommende tids frokostborde.
Her har I min version, måske kan den også bruges hos jer…
Karrysalat som hos os.
2 dl. creme fraiche 18% eller andet i den dur, det kan sagtens være med mindre fedt men det har betydning for konsistensen.
1 dl. mayo
1 spsk god karry, ikke en der har ligget i skuffen i flere år
4 æg, hårdkogte og hakkede
1 rødløg, finthakket
1 rødt æble i små tern
Salt og friskkværnet peber
Og så måske lidt hakket dild og eventuelt et par spsk. saltede kapers
Creme Fraiche’n og mayo’en røres sammen, grundigt så der ikke er små gryn i.
Karryen og salt og peber røres i, smag til efterhånden.
Til sidst vendes alt fyldet i og salaten er klar til silden.
Den kan sagtens laves dagen før, at den skal bruges, men så heller ikke mere end det, ikke når der er rå ting i.
Syltede løgringe
4 pillede rødløg i sirlige skiver
2.5 dl hvidvinseddike
2.5 dl æbleeddike
300 g rørsukker
1 spsk blandede peberkorn jeg bruger den slags hvor der også er allehånde i
1/2 spsk hele nelliker
2 stjerneanis
2 laurbærblade
Kog de to slags eddike op med rørsukkeret og krydderierne.
Lad det simre i ti minutters tid, måske mens du skærer løgene.
Træk gryden fra varmen og kom løgringene ned i den varme lage.
Lad det køle let af og kom det så i glas med tætsluttende låg.
Lad løgene stå i køleskabet, de smager bedst kolde og så kan de holde sig i evigheder.
2 klassikere frem for en sildemad –
løb…
17 Kommentarer
Uhm, jeg er også til silde madder. Tak for opskriften med løgringe, den skal ihvertilfælde afprøves her til jul.
God onsdag til dig.
kh. Lis
De er så vildt gode, de løgringe, Lis, glæd dig…
Aaah, den oppskriften på syltet rødløk skal jeg definitivt prøve!
Men jeg må si at rugbrødet ditt så også veldig godt ut 🙂 Jeg prøvde å søke på oppskrift på rugbrød her på bloggen og kom til en slags oppskrift, men jeg er såpass nybegynner i brødbakingens kunst (har bakt 3 ganger og var ganske fornøyd men det smakte litt lite) at jeg trenger å bli holdt litt mer i hånden. Kan jeg få ønske meg en oppskrift på rugbrød til jul? (eller engang på nyåret hvis det passer bedre 🙂
Takk også så mye for en fantastisk flott blogg, jeg fatter ikke at du har tid og ork til å holde den ved like og samtidig være så positiv i den situasjonen du er i nå! Stå på, vi er mange som hepper på deg! 🙂
Anna Lovinda
Du må gerne ønske rugbrødsopskrift, Anna Lovinda, men det bliver nok først i 2012 at jeg når dertil. Hvis jeg glemmer det, så må du huske mig på det! Aftale?
Og tak for dine søde ord, det er sådan nogle som dem, der får mig til at orke 🙂
Smums, her i huset er både mindre og større vilde med sild. Har aldrig syltet løgringe, så det må da prøves…
Tak for endnu et skønt indslag 😀
Velbekomme, Tante T.
Både i forhold til sildemad med rødløg og så for takken…
Tusind tak for 2 dejlige opskrifter, de skal prøves her!
Jeg syltede rødbeder i går – det hører til hverdagsbordet her.
Uhmmmm hjemmesyltede rødbeder, Joan, det er SÅ godt. Lige oven på den lune leverståhej…
Sild er gudespise, – og så med karrysalat….., det kan næsten ikke blive bedre:)
Ikke ret meget bedre, Eva, jeg elsker det…
Er ikke til sild, men jeg kunne garanteret godt dyrke de lög pä bäde frikadellen og rullepölsen her i juleferien 😛
På frikadellen, Annemette, jeg siger dig bare.
Uhmmmmm….
Kom til at fortaelle min far om dem, sä nu bliver jeg nödt til at lave dem og tage med hjem til hans sildemad 😛
Det høres bare lekkert ut, og bildet var like lekkert!
Dobbelt lækkert så, Salige Lavendel _)
.. uhuuuuuuuuuuuuuuuhhhhhhhh! da livet byder på mentale og fysiske udfordringer her i “det lille liv”, blev der tid til at lave “Anne’s løg” (.. okay.. godt du ikke er mand, for det ville have været lidt løjerligt at skrive :)).. er ikke så meget til anis, så de røg ud til fordel for en stang kanel – rørsukker blev erstattet a halvt farin og halvt almindeligt sukker.. resten fulgt.. og for himmel & helvede, hvor er de løg gode!!.. nærmest på alt pålæg!!!.. nam nam…TAK for opskriften og inspirationen!. .. og det er IKKE et gnat-tak, men et ordenligt eet a slagsen 🙂
[…] Heldigvis har Anne delt hendes gode opskrifter på begge dele. […]