Amanda er færdigstrikket og jeg er ca halvvejs igennem monteringsarbejdet.
Jeg havde nærmest ikke troet, at jeg ville nå hertil.
Skønt er det!!
Og den montering kan klares ved spisebordet i løbet af en kande te’s tid og nok 2-3 af de gode stykker konfekt mandariner til…
Sophie har bestilt træknapper, helt enkle uden fikumdik, og min forsigtige forspørgsel på isyning med rap tråd blev forkastet. Ikke neon eller pang her, bare neutralitet.
SÅ det bliver der selvfølgelig.
Alt ser endnu ud til at være lykkedes perfekt, alle de mange mange fejlstrikninger er forsvundet ved omhyggelig optrævling og ny start, de brede ærmer fra opskriften er blevet klædeligt smallere og det let melerede garn i farven Crystal fra Holst klæder de mange snoninger og kuber rigtigt smukt.
Mens jeg nu sidder her med stoppenål og madrassting, så kan jeg jo planlægge det næste store stykke strik.
Farven er grøn, slutresultatet en cardigan til mig selv, mønsteret tænker jeg stadig over.
Der findes jo så mange derude.
Men én ting er helt sikkert –
det bliver ikke en Amanda…
14 Kommentarer
For pokker Anne! Det lykkedes jo! Alting har en ende. Også en Amanda 😉
Tillykke til dig, som får fred til nye projekter og tillykke til Sophie, som får en dejlig strikketrøje 🙂
Monteringen afsluttes i aften, Liselotte, og jeg ved, at Sophie nærmest står parat til at hive den på i sekundet jeg lægger det sidste sting…
Jeg kan godt forstå du er glad. Fulgte lige alle Amanda linksene og den har været længe undervejs.
Så de 2-3 stk. konfekt er vist fuldt fortjent til monteringsarbejdet.
God jagt på et nyt projekt. Håber ikke det bliver lige så langsommeligt.
Kh. Lis
Jeg vil altid tænke på den som skilsmissetrøjen, Lis, det var en sikker vej til fiasko at kaste mig ud i det projekt, da hovedet var fuld af uro og sorg.
Men nu er den her og måske et lille fysisk bevis på, at stædighed og vilje og tro kan flytte bjerge og strikketøj…
Du har været udholdende….så tag du bare 4-5 stk. lækker konfekt……du fortjener det!
Så blev Amanda færdig, og du kan nu med god samvittighed kaste dig over et nyt og grønt projekt til dig selv. Held og lykke med det.
Jeg trænger vist ikke til mere konfekt, Marie, jeg trænger mere til 4-5 løbeture 😉
Men sådan bliver det ikke, jeg skal jo strikke grønt…
Godt at læse at I havde en dejlig jul – selvom den var fyldt med sygdom, den ene datter manglede og den sikkert bare var helt andeledes end I havde tænkt det sidste gang i holdt jul. Din julegave er SÅ fed og den næsten færdige Amanda ligeså. HADER montering så jeg misunder dig ikke, selvom der næsten ikke er noget bedre end at blive færdig med et stykke strikketøj og med god samvittighed begynde på noget nyt 🙂
Godt nytår. Håber du har lyst til at dele ud af dit liv og masser inspiration til strik og mad også i det nye år.
De bedste hilsner fra den anden side af skærmen
Der var engang, hvor jeg faktisk betalte mig fra montering i en af byens garnforretninger, jeg hadede det SÅ meget.
Men jeg har fundet ud af, at jeg bliver mest tilfreds, når jeg selv har klaret det, jeg har ofte noget at udsætte på andres sting og når jeg sidder med det ved spisebordet, så letter det en hel del.
Aldrig mere montering i sofa.
Og jeg vil helt sikkert fortsætte med at skrive, jeg kan vist ikke lade være, Helle.
Godt nytår til dig…
Jamen – du er da for sej! Igen har du bevist, at du har vilje og er en fantastisk strikker. Smukt, at forvandle en svær tid til en blød og lækker trøje! Fortsat gode juledage!
Wow, respekt! Amanda er blevet meget smuk, kan godt forstå, at du trænger til noget andet nu. 🙂
Nogen projekter giver en større følelse af sejr end andre, når de når enden. Jeg har en fornemmelse af, at Amanda er en af dem. En af dem, der båder glæder, luner og giver mulighed for at række armene i vejret 😀
Jamen Anne – så lykkes det. Tålmodighed betaler sig! Dejligt for både dig og Sophie – kan godt forstå at hun tripper for at få en lækker strik på. Glæder mig til at se dit grønne strik…
Kan godt forstå, at Sophie glæder sig – og det er da sådan en klassiker, der bliver slidt til sidste tråd, så neutral uden krumspring er helt på sin plads. Tillykke med resultatet – og skulle måske prøve dit råd med spisebordet 🙂
Den ser meget lækker og svampet ud. Det var godt at du forblev stædig!!! Du kunne jo brodere Sophie i nakken. I neon:-)) med et lille hjerte på begge sider af navnet….
Spændt på det grønne projekt…