Juledagene er skredet – vi er på den anden side.
Influenza’en er heldigvis smuttet samme vej – vi er på den anden side.
Vi klarede den, godt endda, omend det var med tynd hud og klumper i halsen, at vi gik denne første jul som en ny slags familie i møde.
Det klarede vi, rigtigt godt det meste af tiden, men der var også øjeblikke, hvor det næsten ikke var til at bære. Men nu er det prøvet og næste år bliver det mere end blot godt.
Det var det vel egentlig allerede i år…
Vi har spist, sovet, hygget, hostet, spillet, snakket, krammet og grinet. Vi har travet i skovene, vi har aet de pelsede, vi har fortæret ALT for meget sødt og vi har givet hinanden de allerskønneste pakker. Måske for mange og for store, men vi var enige om, at det var okay, vi havde brug for den slags plaster.
Allerallerbedst af alt har dog været tiden med Laura på Skype.
Laura på den anden side – af kloden.
Åh som det gjorde os alle godt.
Juleaften underholdt hun længe, bl.a. med en lille tour de house, hvor computeren kom under armen og med rundt i det kæmpestore og meget amerikansk indrettede hus, hvor hun lever sit liv lige nu. Vi så tømmermændsramte søskende på sofaen foran det monsterstore tv, vi så et garanteret dryssefri juletræ, vi så en lettere stresset Mom i køkkenet og en forkølet lille snedrive udenfor.
Vi så hjemmebiografen med de to lange stolerækker i læder med læn-dig-bare-tilbage-håndtag, vi så badeværelser og poolborde og alt imens speakede Laura rummenes indretning og funktioner som havde det været en omgang af Liebhaverne…
Hun optrådte også med et lille modeshow, vi så tydeligt, at hun har kastet sin kærlighed på og mange af sine mønster efter de lækre store og bløde sportsagtige hættetrøjer og seje sko, men det var såmænd ingen overraskelse, når vi kender hendes hang til den slags.
Laura fortalte om venner og venners venner, om internationale bekendtskaber og lettere pinlige mødre til amerikanske drenge, om udflugter og skoleliv, om rejser til Hawaii og ned ad vestkysten, om shoppingture og julekalender og alt muligt andet, som hun havde på hjertet.
Hun fortalte om tårer på lillejuleaften, hvor tankerne om hjemme blev stærke og fyldte hende med længsel, det gav en klump i halsen på os, der sad her, men vi klarede det. Også det.
Midt i al Lauras meget hurtige talestrøm lød det pludselig og uden sammenhæng til det, som vi ellers var i:
“Nåh ja – jeg er forresten kommet på The Honor Roll for dette semester! Sender lige et link! Arj det er forresten The High honor roll!”
Nåh ja forresten, Laura D, kunne du måske lige ha’ udtrykt lidt mere begejstring?! Man kommer kun på den liste, når man er en studerende med meget høje karakterer, på High Honor med endnu højere karakterer, og du har kun været i USA i 4 mdr og går i klasse med nogen, der er 2-3 år ældre end dig.
Nåh ja ja. Vi kender dig.
Silent but deadly – som dine lærere på ISIB skrev!
Livet er godt.
På den anden side af Atlanten.
På den anden side af den første jul.
På den anden side af en grum influenza.
Vi har meget at være glade for.
Og det er vi så her på den 3. juledag, hvor et lettere rodet indlæg får lov at skyde bloggerierne i gang igen…
15 Kommentarer
Kære Anne. Sejt og godt klaret. Den første jul er den sværeste, min var sidste år og allerede nu et år efter har jeg haft en jul der var så meget mere jul og glæde, at jeg har kunnet lægge sidste år bag mig.
Det glæder mig at I har besejret fluenzaen også:)
Tænk hvilke oplevelser hun får med sig hjem, Laura som virker til at tage det hele ind med åbne arme. Det er herligt .
Fortsat rigtig god ferie og venlig hilsen
Henriette
Gode skridt ud i et nyt liv tager kræfter og tid, Henriette, men når bare vi tror på, at det lykkes, så går det hele.
Også god mellemjul til dig…
“Åh ja, forresten….” 🙂 Sej tøs – hun må ha´ en sej familie 🙂
Hun er simpelthen et nummer for sig, Jeanette…
Velkommen på den anden side, ønsker jer glædelig ‘”bag”jul og godt den Influenza er væk.
Herlig rodet snak som gør det helle mere menneskeligt og følsomt.
Kh. Lis
Jeg vil da gerne være menneskelig, Lis, men har det faktisk ikke let med rod, hverken på den ene eller den anden måde 🙂
Godt at høre at i er kommet godt gennem julen og sygdommene. Og hvor skønt at i fik sådan en guidet tur gennem the US home.
Håber for jer at i kommer lige så fint ind i det nye år, lige om lidt 😉
Det håber vi også, Trine, og må du gøre det samme…
Glædelig jul 😀
Det var da godt at I klarede det uden tårer, – for det var da lige ved at jeg ikke gjorde, bare ved at læse med her…
Der var måske bare en enkelt lille en, Tante T, men ikke så mange, som jeg havde frygtet.
Er der flyttet kat ind hos jer?
Åhhh, Anne…. så skønt, så dejligt, så levende og hjerteligt… at det kun kan komme fra DIG! Godt med det hele, nemt var det ikke men befriende at du formår at samle det om dig…
Tænker på dig! kram
Tak for både tanker og kram, Susanne, jeg mærker dem så tydeligt, når de kommer fra dig…
For hulan hun er sej!!! Og dygtigt. Sikke evner at have. Og en stærk pige. Bliver helt rørt af det hun tør og gør! Sikke dejligt amerikansk det er. Huset altså. Hun får fuld valuta for pengene 🙂 Planlægger du at tage derover? Hun har sg også en sej mor! Flot du og pigerne kom igennem jul. Hård er det nemligt. Knus
Hun er så pissesej, Sidsel, hun holder aldrig op med at imponere mig!
Vi har blevet frarådet at besøge hende, de har dårlige erfaringer med det og hun gider faktisk heller ikke at have det, ikke engang en afhentning kan jeg snige mig til, der er lukket 😉
Sophie har fortalt mig om din side, som jeg har luret lidt på nu.
Mest om juledagene….
Har haft ditto jul – slet ikke let – og magter egentlig heller ikke i aften.
Men – livet går sin skæve gang – og nu kommer det nye år.
Det nye år, hvor BESLUTNINGEN om at NU bliver det bedre er taget.
Det nye år, hvor vores lillesøster, Signe, er den der tager til USA – og vi (min Laura) og jeg bliver alene-to i vores lille lejlighed i byen. I morgen har vi boet her 8 mdr. Mærkeligt, som man pludeslig bliver hamret ud på en sidevej – og befinder sig et sted, hvor man aldrig troede, man skulle befinde sig – og det ikke kun fysisk.
Anne – jeg vil kigge ind her i ny & næ og nyde din side!
Godt nytår til dig.
Mette Øbo – spørg Sophie.