Bagværk, Lækkerier, Pigerne

FLEX-ERLINGS ÆBLEKAGE…

15/01/2012

I går fik en jeg mail fra en tidligere kollega, der har spottet min glæde ved både mad og gode bloghistorier, og gerne i en og samme omgang.

Han havde forleden smagt en dejlig æblekage på sin arbejdsplads og fået en skøn historie serveret sammen med sin forespørgsel på opskriften.

Som jeg har forstået det, så er opskriften en, der er “nedarvet” imellem virksomhedens kokke på en lille lap papir, sådan a la en der kendte, en som kendte én, der kendte Erling. Nærmest en slags vandre-kage…

 

Historien er god og kageopskriften er det samme.

Her er et uddrag fra mailen jeg fik:

Erling var en flexjobber hos Restaurant Saison i Hellerup, og en dag da Lauterbach manglede en dessert, spurgte Erling for sjov hvorfor de ikke bare lavede hans gamle mormors æblekage.

Opskriften havde han i hovedet og kokkene slog ud med armene og lavede himmelvendte øjne, imens de så til at kagen blev tilberedt .

Det forlyder at alle gæsterne var så henrykte, at Lauterbach måtte afsløre at opskriften kom fra en flexarbejder…

 

Jeg har bagt Erlings kage i dag, med pærer i stedet for æbler og selvfølgelig også lidt ekstra fyld, men I får den “ægte” version her. Portionen har jeg kogt ned, så den passer til en almindelige familie, hvis sådan nogen da findes.

FLEX-ERLINGS ÆBLEKAGE

125 g blødt smør

125 g rørsukker

2 store æg

3 tsk bagepulver

3 tsk vanillesukker

1.7 dl mælk

250 g hvedemel

3-4 æbler i både

 

Det bløde smør piskes grundigt med sukkeret, pisk til sukkerkornene er opløst, og herefter piskes æggene i. Et af gangen, så det ikke skiller.

Tilsæt derefter bagepulver og vanille og pisk til sidste mel og mælk i. Tag lidt af gangen og på skift, så er det hele tiden føles som en blød og smidig dej.

Kom dejen i en smurt tærteform og læg æblebåde ovenpå. Drys med et par spsk sukker og bag æblekagen v 180 gr i ca 35-45 min.

 

Ingredienserne er nogen, som de fleste af os har i huset, og opskriften er nem at improvisere over, altså tilsætte andet fyld og andre smagsgivere. Jeg brugte i dag nogle sørgelige Conference-pærer, der ellers var endt hos fuglene, og til pærer elsker jeg kardemomme, så det kom også i.

I skabet lå også nogle tørrede tranebær fra mandagens salat, så de kom også i sammen med den sidste spsk pinjekerner fra en slatten pose. Fri dressur i Erlings mormors kage…

 

Når jeg bager tærter eller andre slags “flade” kager, bruger jeg aldrig de fine hvide porcelænstærtefade, de snupper for meget varme i begyndelsen af bagetiden og de er heller ikke nemme at få gode hele stykker op af, når fadet sendes rundt.

Jeg bruger altid tynde engangsaluforme, der ikke fylder meget i skabene, og jeg forer dem med bagepapir, for det første for at kunne bruge formen igen, da den ikke kan bruges efter mere end en afvaskning eller to, og for det andet for let at kunne løfte kagen over på et lækkert serveringsfad eller måske over i det dertil indrettede tærtefad med bølget kant.

 

Om lidt, når jeg har væltet hundeskoven sammen med den store hvide, så vil jeg sætte tænderne i Erling, og glæde mig over, at det enkel også har en plads i verden, at mormødres gode gedigne opskrifter får plads til at leve videre og at ikke alle læber behøver at lukke sig om dehydreret rødbede, ostestøv og pulveriseret gran.

 

God og glædelig almindelig søndag med lidt kongelig røgelse på…

 

 

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Solveig 15/01/2012 at 14:07

    …..mmmmm eg får vatn i munnen!!

    Takk for nydeleg historie og ei oppskrift eg skal prøve med det første!

    God søndag til deg!

    Solklem

    • Reply Anne 17/01/2012 at 23:20

      Velbekomme, Solveig.
      Jeg håber, at den vil smage dig…

  • Reply Mosekonen 15/01/2012 at 15:17

    Tak for den gode opskrift, jeg går igang med det samme.
    Også tak fordi jeg må følge dig og dit her på bloggen.

    • Reply Anne 17/01/2012 at 23:20

      Du skal være så velkommen, Mosekone, her er åbent for alle. Så længe de er rare og det er du jo…

  • Reply K-V 15/01/2012 at 15:22

    Det er min barndoms lørdagskage, du her har beskrevet. Den var lidt gået i glemmebogen, så TAK fordi jeg her blev mindet om den igen.

    • Reply Anne 17/01/2012 at 23:21

      Det er godt, at vi ind imellem får et lille skub, K-V, der kan lede os i retning af det, som har været betydningsfuldt for os. Også kager…

  • Reply Conny 15/01/2012 at 18:01

    Den der kage kender jeg godt, bare under navnet ‘nem æblekage’ – men dit navn passer næsten bedre, for som du også skriver, er den meget fleksibel – fyld den med æbler, pærer, blommer eller kirsebær og put smag i efter behag – jeg tror faktisk ikke, det kan gå galt 🙂

    • Reply Anne 17/01/2012 at 23:22

      Det er ikke en ny opskrift, Conny, jeg er også stødt på den mange gange før, jeg var bare så vild med den lille anekdote om Flex-Erling, så det måtte blive til et lille blogindlæg…

  • Reply Ti minutter eller hvordan Anne fristede så meget, at jeg måtte rejse mig… | Slagt en hellig ko 15/01/2012 at 18:33

    […] Flex-Erlings Æblekage kommer på aftenkaffebordet denne søndag. Vi praktiserer normalt aldrig aftenkaffe, men jeg blev lige fristet og det var en oplagt mulighed for at få brugt de sidste Ingrid Marie, inden de ellers var havnet i haven. Jeg elsker kager, som kun tager ganske kort tid at strikke sammen og denne ligner en af mine egne opskrifter temmelig meget, så jeg vidste, at det kun ville tage et øjeblik, at røre den sammen. […]

  • Reply Camilla 16/01/2012 at 13:03

    Kære Anne,

    Tak for opskrift – den er blevet bagt og næsten spist færdig med største fornøjelse. Tror at den næste Flex-Erling skal beriges med kanel, ingefær, nellike, kardemomme og mandler – så den bliver lidt Erlings søster-kage. Tak for altid dejlige billeder og tekst 😉

    • Reply Anne 17/01/2012 at 23:23

      Måske havde Erling en søster, der hed Gerda, Camilla, det kunne man sagtens forstille sig, Gerda med de store mandler og en duft af nellike 🙂

  • Reply Ann-Christine 17/01/2012 at 23:03

    Jeg elsker mad med en god historie – og kager især … Tak for opskriften og den gode historie, den skal jeg prøve at bage en dag snart

    • Reply Anne 17/01/2012 at 23:24

      Kager er gode, Ann-Christine, næsten altid. Håber den vil smage dig og dine smukke unger…

  • Reply Jeg er så nem at lokke | Thinkingspace.dk 20/01/2012 at 13:46

    […] Tak til Anne og Flex-Erling for at dele opskriften på en æblekage, der er så nem, at den hurtigt kan bikses sammen selv med en baby på armen, og som ikke indeholder mere eksotiske ingredienser, end at jeg næsten altid vil kunne finde det hele i mit køkken. Det er en kage, hvor der ikke behøver at være langt fra tanke til handling. […]

  • Reply Signe 01/08/2012 at 14:49

    Sjov historie og lækker kage. Jeg elsker alle former for frugtkage, men især min yngste er noget udfordret på det punkt. Men gad vide om ikke en stor klat cremefraiche, kunne få den til at glide ned alligevel 🙂

  • Reply Freja C 07/11/2012 at 22:18

    God historie og lækker æblekage! 🙂

  • Reply Julie Lund 28/11/2012 at 19:28

    Åhh, hvor ser den lækker ud! Jeg vil prøve den også! 🙂

  • Reply Titusinde cirka, æbler og en ny verdensborger 25/10/2014 at 16:41

    […] kolleger på mandag. I morgen tror jeg, at jeg vil prøve at smide resten af æblerne i en ‘Flex-Erling‘, som jeg kan medbringe til eftermiddagskaffen hos de […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.