Ind imellem gør jeg mig nogle tanker om alle de skønne kommentarer, som I så flittigt lægger på siden her.
Jeg sætter uendelig meget pris på hver og én af dem, både de korte og de lange, både dem der er letbenede og også de, der går lidt mere i dybden. I skal vide, at jeg læser hver eneste, altid, og at de på hver deres måde er med til at forme bloggen, mine skriverier og mine reflektioner over både eget og andres liv.
Tak for dem.
Af hjertet!
Mine tanker går ofte på, om min respons på det I skriver her har betydning.
Er I glade eller ligeglade?
Vender I tilbage og ser, hvad jeg har skrevet, tænker I videre eller er det forbi, når I har sat jeres punktum?
Det tænker jeg over…
Jeg forsøger så vidt muligt at svare eller bare smile på Smiley-art til jer, når I har skrevet, det er faktisk vigtigt for mig, at I fornemmer, at jeg forholder mig. Ind imellem bliver der bare for mange at svare, men ind imellem af den sjældne slags, kun når det bliver ALT for overvældende kan jeg få et lille gys og tænke, om jeg overkommer.
Jeg har forhørt mig lidt og synes at stemninger er for, at jeg kommenterer på kommentarerne.
Nogen foreslår Like-knap som på FB, det tror jeg ikke vil virke for mig, ikke endnu men jeg er heller ikke den hurtigst knallert på IT-molen.
Andre synes, at ikke alle kommentarer behøver et svar. Måske ikke?! Men hvordan pokker skal jeg kunne sidde her og fornemme, hvem der lige præcis den dag vil glædes ekstra over lidt feedback, at mine ord tilbage måske kan gøre en forskel?!
For mig er det lidt enten-eller.
Enten får I alle eller også får ingen. Eller tredie mulighed en stor samlet kommentar, som det ind imellem ses her på kanalen…
Jeg tænker nu nok, at jeg bare driver den videre som hidtil, altså en kommentar til en kommentar, og regner så med, at der er bred forståelse for, at der kan være dage, hvor jeg ikke er her forbi og det derfor tager mere end bare lige 5 minutter, før jeg siger noget og at der også kan være perioder, hvor det fysiske liv bumler afsted og at stedet her bliver brugt som ventil.
Mon ikke der er forståelse? Det er jeg næsten mere end sikker på, men jeg vil rigtigt gerne ha’ ord og tanker med fra jer.
Som altid! For uden jer ingen liv her…
Og citronerne! Er de ikke smukke? Det ses næsten på billedet, at de er modne, at de virkelig dufter af citrus og har en blødhed i sig, som ingen supermarkedscitron vil kunne kravle op i nærheden af.
En af mine kolleger har foræret mig dem i denne uge, hun ved, at de vil være skattede ingredienser i de næste dages måltider ved vores bord. I aftes var de i selskab med en lakseside, en snittet fennikel, løg, spinat og frisk pasta. De gjorde sig godt i det selskab.
Citronerne er kommet til Danmark efter nytår direkte fra Albanien. Håndplukket af min kollegas dagplejemor, der kommer derfra og som har sit eget citrontræ til at stå i haven ved sine forældres hus.
Fantastisk.
Og meget meget lækkert.
Og god god søndag til jer…
59 Kommentarer
Så vil jeg være den første med en (laaaaang) kommentar. Jeg synes det er beundringsværdigt at svare på alle kommentarer, når der er så mange, som der til tider er her. Jeg læser som hovedregel hvis der er en kommentar til min kommentar og det er rigtigt, at det nogle gange ville være oplagt at svare tilbage…(Derfor skal du være så velkommen, hvis du en gang kommer på mine kanter – men du kan jo godt lide Fanø og det er jo praktisk talt i min hood 🙂 Dog vil det der med middagen jo nok give en alvorlig omgang præstationsangst hos mig, men mon ikke det går alligevel 😉 ) Men tilbage til kommentarerne, så synes jeg det ofte føles lidt underligt at kommentere på en blog, hvor der konsekvent kun bliver svaret på nogle kommentarer/kommentatorer – det giver mig følelsen af at være dumpet ind til en fest, hvor jeg egentlig ikke er inviteret. På den anden side synes jeg blogejereren skal gøre, som man har lyst og føler for, fordi det jo er blogejerens sted og derfor blogejerens regler der gælder!
God søndag og ja – der er ikke noget som frugter, der har fået lov til at modne færdigt i solen – det ved jeg fra min tid som appelsinplukker i Israel 🙂
Selvom det er mig, der bestemmer her, Pollyanna, så kunne jeg ALDRIG finde på kun at svare udvalgte, never ever.
Og så skal man/du aldrig ha’ præstationsangst overfor mig, jeg tager faktisk det hele som det kommer og spiser med glæde det, som andre laver til mig, lige med undtagelse af kogt torsk og levergryde…
Ind imellem vender jeg tilbage, for at se efter et svar hvis jeg har kommenteret. Men ikke altid, for nogen gange er kommentarene blot et øjebliks tanker, som egentligt ikke behøver et svar tænker jeg.
Og dog er jeg alligevel enig med Pollyanna om, at når der svares på kommentarer rundt omkring – så kan det virke en kenne mærkværdigt når/hvis der kun er svaret på få udvalgte og ikke på resten…
Og dog tænker jeg at det må være et kæmpe arbejde at svare på alle disse mange kommentarer, som nogen bloggere jo får, og derfor tænker jeg at det må være bloggerens egen lyst der driver værket, og ikke hvad andre forventer eller tænker om dette…
Uanset, jeg elsker dine skriblerier her på bloggen – og jeg elsker friske citroner (og friske frugter i det hele taget:-)).
For en del år siden boede jeg i Tunesien, og der var intet skønnere end at pakke bilen, når turen gik tilbage til Danmark, med friske clementiner med blade og stængler og medbringe dem til familie og venner, hvor duften af friskhed gjorde stor lykke 🙂
Det kan være noget, der tager tid, når jeg svarer på jeres kommentarer, men så får jeg dem lige læst en gang til, husker dem, husker jer og giver mig tid og rum til at mærke og tænke på, hvem I er og hvorfor I mon skriver som I gør.
Det gør mit liv større og mere nuanceret…
Jeg har det som du, jeg elsker hver og en kommentar, vender ofte tilbage til dem og glæder mig over hver enkelt. Jeg prøver som regel at svare tilbage med et fælles svar. Jeg ville gerne svare hver enkelt, men med fuldtidsjob og familie, er det bare ikke muligt at bruge så lang tid ved computeren, som det ville kræve. Vi skal jo også nå at strikke noget, der kan lægges ud på bloggen.
I stedet er jeg meget opmærksom på at lægge kommentarer på alle de blogs jeg følger. Især når der præsenteres nyt strik, er jeg opmærksom på at give feed back. Det sker også jeg giver personlige svar, hvis jeg læser, at nogen går en svær tid i møde.
Alt i alt synes jeg det bør være op til den enkelte, og der behøver for min skyld ikke dannes præcedens eller uskrevne regler for dette. At blogge er og bør være lystbetonet og derfor mener jeg ikke, at vi skal begynde at sætte regler (uskrevne eller normer) op for hvor og hvornår vi skal kommentere. Det er bare min mening.
Tak for din gode blog og tak for at tage dette emne op, som jeg synes er relevant at debattere.
Jeg har altså også fuldtidsjob, mere end det faktisk, og en familie, men hvor lidt eller hvor meget tid, vi bruger her, det er jo op til os, og jeg sidder her oftest, når Amanda er optaget af andet eller sover og jeg selv er færdig med det, som jeg synes, at jeg skal lave.
Jeg er ikke meget for præcedens eller vi-bør-og-plejer, jeg gør faktisk bare det, som jeg vil og kan, men jeg var nysgerrig omkring jeres tanker om det.
Så tak fordi du, Susanne, også gav dit besyv med…
Citroner er sure og gule.
Cigarer er fulde af røg.
Charlotte er cyklet til Thule med to kasser øl og et løg.
Så hun har nok tabt sig en smule.
God citrus-søndag med Halfdans lille citron-digt.
Elsker Halfdan, Eva, tak for reminderen…
Jeg har godt nok også svaret på fb 🙂 , men jeg skriver det igen her, for jeg er glad for at kunne fornemme at mine kommentarer er læst, og det kan man allerbedst når der er et svar. Det behøver ikke være en hel roman, bestemt ikke, men det er jo lige præcis kommentarerne der ER måden vi kommunikerer på i blogland. Jeg selv har bemærket, at jeg har meget stor trafik på min egen siden. Mange kommer forbi hver dag, hvilket er dejligt. Tilgengæld får jeg ikke mange kommentarer i det daglige, og det har jeg da undret mig lidt over, men jeg tænker at det er fordi meget af det jeg skriver ikke lægger op til det. Til gengæld får jeg utroligt mange og for mig vigtige kommentarer, når jeg skriver om noget jeg har brug for at få vendt med verden. Summa summarum.. kommentarer er stum samtale, og er på den måde en væsentlig del af hele universet her. Få er de gange jeg har fået grimme af slagsen heldigvis, allermest er det dejlige og søde ord, men alle får svar på samme måde som du selv beskriver. Nogle gange samlet, og oftest en for en 🙂
Håber det giver mening og tusind tak for de svar du har givet mig. Jeg vender altid tilbage og bliver glad for dem kan du tro.
Kh Henriette
Det giver fin fin mening, Henriette, så tak fordi du tog dig tid. Hele to gange 🙂
Jeg vender altid tilbage hos dem jeg har lagt en kommentar hos. Det betyder meget for mig, der bliver “svaret”, at der kommer en samtale. Det synes jeg er det fede ved bloggeriet.
Citroner med en historie, må smage ekstra godt 🙂
Jeg tænker også at det, der kan bølge frem og tilbage mellem “kommentatorer” og blogindehaver er en spændende dialog, Miri, og jeg ville nødigt være foruden…
Jeg har også svaret på fb, men det blev vist lidt kort 🙂
Hvis jeg stiller et spørgsmål kigger jeg ind igen og ser om du har svaret ellers gør jeg ikke. Og det er ikke fordi det ikke interesserer mig om du har svaret, men jeg læser så mange blogs hver dag at jeg ikke orker at skulle ind og læse en gang til.
På min egen blog er jeg meget dårlig til at svare tilbage på kommentarer, men INGEN skal være i tvivl om at jeg læser hver eneste ene kommentar og bliver glad for hvert et ord der bliver skrevet.
I bund og grund synes jeg du skal gøre det som du lyst til, det er jo din blog og dig der bestemmer 🙂 Så har du lyst til at svare så gør du bare det og er der en dag, hvor energien er for nedadgående og du ikke orker det, så lader du være.
Èn ting er sikkert og vist….jeg læser samtlige blogindlæg du skriver og det har jeg tænkt mig at blive ved med 🙂
Ha´ en dejlig dag.
Du kan være helt sikker på èn ting, Jane, jeg gør næsten altid som jeg vil 🙂
Jeg svarer vel noget der ligner 95% af tiden og det vil jeg blive ved med, med glæde.
Og så velkommen her igen og igen…
jo jeg vender tilbage for at se om der evt er skrevet tilbage, ikke at jeg forventer det men det er da meget hyggeligt hvis der er 🙂 det gir lige sådan lidt ekstra men jeg forventer det altså ikke.
Man kan også blive så grueligt skuffeligt, Hanne, når man forventer, det er bedre at glædes over det, der så tilfalder én. Det forsøger jeg at gøre…
Jeg står ved, hvad jeg skrev på fb:-) Bare jeg mærker, at der bliver læst og en gang i mellem kommenteret, så fortsætter jeg. Jeg oplever, at have fulgt travle bloggere, der ikke interesserer sig for mine kommentarer. På sådan en blog kigger jeg måske ind en gang imellem – men på en som din læser jeg alle opdateringer! Det kan jeg slet ikke lade være med:-)
Sådan nogle af de travle, dem har vi vist alle mødt på vores vej igennem Bloglandia, har vi mon ikke, Charlotte. Jeg kender en enkelt eller fem…
Det må være helt op til dig, og som du selv skriver, er der dage, der ikke levner plads. Til gengæld skal du vide, at jeg holder meget af at besøge din blog, både pga. din tilgang til tilværelsen og som køkkeninspiration.
Det er nemlig helt op til mig, Conny, men for mig er det også vigtigt at høre lidt fra jer, der kommer her forbi og beriger mig med jeres tanker om mine ord…
Jeg synes også, det er beundringsværdigt med en kommentar retur – men dejligt, når man vender tilbage 🙂
De ser lækre ud, citronerne. Bare en smuk gave. Hun ved, du om nogen sætter pris på dem.
Jeg tænker på jeres kommentarer som en respons på mine tanker og rod, Louise, og jeg nyder dem, så jeg vil gerne give det samme tilbage.
Og ja, min kollega vidste lige præcis, at jeg ville elske disse skønne gule frugter…
Jeg kan godt lide når der bliver svaret. Så føler jeg mig hørt. At der ind imellem ikke er tid eller overskud, når der generelt svares, det har jeg fuld forståelse for. Omvendt mister jeg lysten til at kommentere, når der aldrig er noget feedback.
Ind imellem er tiden kun til det generelle, Pernille, men jeg forsøger at prioritere det individuelle, det bryder jeg mig mest om…
Jeg må indrømme at jeg godt kan lide ar få svar, men er jo ikke alt der behøver et svar.
Har også prøvet at få friske citroner og ja de var mere syrlige og også fyldt med sten.Men sjovt at prøve.
Du har ret, Jonna, ikke alt behøver et svar, men så måske bare et tak eller et smil. Det vil jeg gerne give.
Og de her citroner, jeg synes nærmest, at de har en svag sødme, jeg kan smage solen i dem, uhmmm…
Jeg kigger altid tilbage hvis jeg har lagt en kommentar hos en. Og det er skønt når der bliver svarer tilbage.
Selv give jeg altid svar tilbage på min egen blog. Det syntes jeg, at jeg skylder den der har brugt tid på at læse min blog. Det giver også bloggen et liv.
To sjæle én tanke, Pia…
Skønne citroner… I decembers kasse fra aarstiderne, var alle clementinerne med “grene og blade”. Det føltes næsten, men kun næsten, som havde vi selv plukket dem 😉
Jeg har faktisk plukket, Tante T, i Israel for 28 år siden. Jeg plukkede og åd og var nærmest hudløs rundt om munden af alle de appelsiner, der røg ned.
Og så blev min bag bredere og bredere af alle de avocados, der røg den samme vej 😉
Men din hud blev smuk, ikke ? 😉
Ups…sikke en tur du havde med Amanda og din store hund!
Ja, måske vi skal vende tilbage til det med oplevelse og mega- måltid senere på året!
Jeg synes, det er SÅ dejligt at få ord retur, når jeg har skrevet på en blog….Jeg kigger altid lige tilbage,
men jeg forstår også, at der ofte kan gå meget tid dermed, men det vil da til enhver tid være “blogejeren”, der afgør, hvor meget der skal gives tilbage.
Skønne citroner!!!!!
Ja ups, Marie, det så dumt ud, gjorde det.
Jeg oplever nu også, at jeg selv bestemmer, men jeg vil gerne gøre det på en respektfuld måde…
Jeg holder meget af dine svar, Anne – synes at det er beundringsværdigt at alle kommentarer får respons. Det har også altid været mit udgangspunkt som “blog ejer” at de der har brugt tid og energi på at læse indlæg og skrive en kommentar, får et svar tilbage. Det er hele energien og sjælen i at blogge, synes jeg. Og dét at man kan mærke personen bag, gør hele forskellen.
Dine ord giver altid grund til omtanke og eftertanke. Og ikke sjældent rumsterer de – og ikke mindst du – i hovedet når computeren er slukket.
Så for min skyld vil det være dejligt og berigende hvis du fortsætter som hidtil. 🙂
DU er min helt særlige skat, Ulla, det håber jeg at du ved…
Når jeg har kommenteret sætter jeg pris på en kommentar den anden vej også – jeg har fuld forståelse for at der må prioriteres mht tid. Det kender vi jo alle. Jeg kan godt lide din enten/eller holdning – for de udvalgte svar kan. for dem der ikke får svar, opleves som om, der er en lille “eksklusiv” kreds, som får svar – jeg tænker at du bare skal fortsætte som du gør nu for det er en vidunderlig blog hvor der er god inspiration at hente
Jeg bryder mig ikke om de lukkede selskaber, Anette, ikke når de dyrkes i et offentligt rum!
Og ved du hvad, jeg må nok bare gøre som jeg gør, jeg kan vist ikke andet…
At kommentere er jo et tegn på reflektion og et svar i en eller anden form opfatter jeg som anerkendelse af at man har taget sig tid eller har delt reflektionen over indlægget med forfatteren, og vi vil jo alle gerne ses, eller opleve at vi er med i samtalen så hvis man har tid synes jeg at man skal svare kommentarerne i mere eller mindre grad. Det gør man jo også i almindelig samtale og den hurtige like form kan vel begrænses til fb…
Nærmest lige min ord, Ellen, tak…
Hvis jeg skriver en kommentar, som kræver et svar, hvis det er et spørgsmål til dig, vender jeg tilbage – eller hvis jeg læser en andens kommentar, hvor jeg tænker, hvad mon Anne svarer til det, vender jeg tilbage – ellers ikke.
Hvad mon Anne svarer til det.
Det får mig til at smile, Helle 🙂
Svarer jeg så det, som du regner med…
Jeg setter veldig stor pris på at du kommenterer tilbake, og stikker ofte hodet innom for å se hva du har skrevet. Men det føles mest som en bonus, så om du ikke har kommentert, gjør ikke det noe. Men faktisk syns jeg det er noe av det som gjør din blogg spesiell, og som gjør at jeg får lyst til å skrive til deg.
Tak skal du ha, Tora, jeg vil gerne give en bonus til jer, der giver mig så mange af dem…
Sådan nogle citroner, som er modnet på træet, de har en helt speciel smag – uhmm!
Jeg følger op når jeg har skrevet kommentar et sted (jeg skriver ikke så mange kommentarer:-)). Jeg bliver glad, hvis der er response, men jeg forventer det ikke, specielt ikke, når det er en blog, som er så besøgt som din.
Det er en dejlig blog du har, og jeg følger den i sorg og glæde. Jeg nyder dit sprog og dine reflektioner over tilværelsens forskellige sider, så fortsæt du bare som hidtil.
Jeg fortsætter, Mona, både med det ene og det andet. Det er vist bare sådan livet ser ud…
Dine respons bliver modtaget med stor glæde 🙂
Vid at den også gives med stor glæde, Dorthe, det kan du regne med…
Kæreste Anne.
Jeg nyder bare at læse dine indlæg, nogle gange er det som små digte, der kan få mig til, at drømme et helt andet sted hen. Jeg forlanger slet ikke at du skal svare mig tilbage, for hvis det er meget vigtigt, så finder jeg dig andetssteds. Du kunne da også få nok at se til. Men dine svar til andre, læser jeg da en gang imellem.
Jeg sætter stor pris på dine bage eller madopskrifter, de har altid være så velafprøvet.
Altid så rart, at komme forbi din blog.
Kom gerne igen, Bebiane 🙂
Ingen blogger kan hvis sige sig fri for at elske at få kommentarer…. Jeg gør i hvert fald.
Jeg kan også godt lide at give kommentarer på andre blog… og jeg er én af dem der vender tilbage for at se om bloggeren giver et pip tilbage. Det er så hyggeligt synes jeg…
Jeg forsøger også så vidt muligt at gøre det på min egen side, somme tider i én samlet kommentar og andre gange til hver enkelt.
Det kommer lidt an på tiden fra min side og kommentarordlyden på det enkelte indlæg.
Så fortsæt endelig med at kommentere kommentarerne Anne… Det synes jeg er dejligt…
Tiden er en faktor, Ulla, og ind imellem så er en samlet kommentar tilbage på sin plads, det tror jeg alle kan respektere. Men den til den enkelte er nu den, som jeg holder allermest af…
Jeg oplever at indlæg og kommentarer i høj grad hænger sammen og interagerer – ellers kunne man lige så godt udgive artikler i en avis. Jeg nyder at kommentere og få svar, men bliver absolut ikke skuffet hvis ikke der bliver svaret hver gang. Jeg kan virkelig godt lide din tilgang til kommentarer: alt eller intet. Et fællessvar er også helt i orden. Men, som andre også har skrevet, er det ikke rart at kommentere på blogs hvor man bliver “udelukket fra det gode selskab” ved at der konsekvent bliver svaret til nogle og ikke andre. Hvis man kun ønsker at kommunikere med ens nærmeste kan man jo bare sende dem en mail med hvad der rører sig i ens liv, tænker jeg.
Anne, jeg holder af at læse din blog, få inspiration til lækker mad og bagværk og ikke mindst slupre dine billeder i mig. Du, blandt andre, dækker mit behov for eyecandy og jeg sparer mange magasiner på dén konto 😉 Tak for den tid og energi du lægger i bloggen.
Her skal ikke være nogen, der føler sig som dem de andre ikke må lege med. Aldrig nogensinde! Alle er velkomne og alle kommentarer er lige vigtige for mig.
Og velbekomme, jeg gør det med glæde, Karin…
Hej Anne… Tænkte igår at du havde fået respons jeg ikke kunne bidrage ekstra til…. Og så vendte jeg alligevel tilbage – ikke for at sige noget nyt eller vist – men synes alligevel bare jeg ville sige at jeg altid vender tilbage. Og bliver glad når der er respons. Ikke skuffet, hvis der ikke er – men bare glad når tiden hat været til det 🙂 Læser også ofte dine andre kommentarer. Så nu fik du alligevel mit besyv 🙂
Og tak for det, Anne-Mette, tak for dit besyv.
Det tæller sørme også…
Jeg har akkurat samm indstilling til det der med kommentarerne som du selv…jeg svarer også gerne hvert enkelt kommentar, men som du også selv skriver er det nogen gange en tidskrævende proces. Jeg vender for det meste tilbage for at se om der er “svar” på de kommentarer jeg lægger hos dig, men ikke forstået sådan at jeg ligefrem forventer det…God aften til dig!
Jeg gør mit bedste, men er glad for, at der ikke ligger et forventningspres, Kirsten, de giver ondt i maven og så kan jeg jo ikke sidde her ved tasterne.
Og det ville jeg være ked af, så tak for at være tilfreds med det som kommer 🙂
Jeg synes du er et fantastisk menneske med helt utroligt overskud. Tænk at lave mad til så mange bare fordi du har lyst og tænk at svare hver enkelt når du nu får så mange kommentarer.
Det er langt det dejligste når folk svare på de kommentarer man lægger på deres blog, især de gange hvor man har gjort sig umage og skrevet langt og af hjertet. Andre gange synes jeg det betyder mindre. Hvis jeg bare har sendt dig et smil i bogstaver vender jeg ikke tilbage for at se hvad du har skrevet og behøver derfor ikke et “gensmil”. Andre gange glæder jeg mig til at se dit svar og vender gerne tilbage flere gange for at se hvad du skriver. Nogen gange er et indlæg sådan at et kollektivt svar kan være helt fint, fordi alle stort set skriver det samme (f.eks. jeg er syg — god bedring — tak, nu har jeg det bedre) andre gange er kommentarene i øst og vest og så dur det ikke.
Jeg får ikke altid selv svaret hver enkelt, selvom jeg rigtigt gerne vil og det endog selv om jeg ikke har nær så mange kommentarer som dig, men jeg prøver virkelig og vil gerne.
Jeg tror meget at den enkelte blogger får skabt en særlig kultur på sin blog. Hos nogen forventer man aldrig et svar og kikker derfor heller ikke efter det, hos andre ved man at der kommer et svar og vender tilbage for at se det. Hos nogen opstår der en diskussion i kommentar feltet fordi folk læser hinandens kommentarer og snakker indbyrdes hos andre er der aldrig nogen der læser andet end deres egne kommentarer og eventuelle svar. Hos enkelte er det endog sådan at kommentarerne bliver den halve grund til at læse bloggen fordi de er så gode.
STORE KRAM
Jeg synes, det er imponerende, at du får svaret så mange.
Jeg forventer ikke altid svar, men synes det er dejligt. Og jeg må erkende, at jeg ikke altid kan huske, hvor jeg har lagt kommentarer – desværre. Jeg har få kommentarer hos mig, men prøver at svare på dem. På en eller anden måde, synes jeg, at det er rart at svare når nogen har gjort sig ulejlighed med at skrive.
Dejlig blog og dejlige citroner 🙂