Genbrug, Loppefund

NYMØLLE LOPPE…

13/01/2012

Jeg var et hurtigt smut i en af byens genbrugser  i går, jeg skulle egentlig ikke, men kom forbi den på vej hjem fra containerpladsen og tænkte, at det vel var rimeligt at gå ind og kigge, når jeg nu faktisk lige havde afleveret noget til genbrug.

 

Helt rimeligt –

også selv om det jeg afleverede var tom plastemballage, krøllet juleindpakningspapir, en bulet og blød flyttekasse og sådan.

Det bliver vel genbrugt til at lave varme af?! Eller noget…

 

Jeg gik ind, jeg gik rundt og jeg gik ud.

3 minutter tog det og med ud havde jeg et overdimensioneret smørebræt af Nymølle og så en forkølet lille rødlersunderskål.

50.- og det var sådan set i orden med mig.

 

Jeg kunne med sikkerhed ha’ fundet det et andet sted en anden gang i medvind og held til en tiendedel, men det gjorde jeg ikke, jeg fandt det i går og jeg måtte have det med hjem.

 

Nu er det skrubbet og klar til brug og kan med lethed rumme 10-15 halve eftermiddagsmadder med ost på, jeg nøjes med en enkelt med en klat julemarmelade på.

Sød og god og lige tilpas til mig sammen med en kop te og et par sider i en bog.

 

Fredag eftermiddag er den allerbedste tid på ugen. Jeg elsker den.

Også med et godt nyt loppefund på bordet foran mig…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply Bettina 13/01/2012 at 16:55

    Kender godt det der med at man sikkert kunne finde det billigere en anden dag et andet sted og til billigere penge, men nogen gange må man også bare slå til…for det er jo ikke sikkert, at man lige finder det den der anden dag. Tak for en hyggelig blog. Ha´ en dejlig weekend 😉

    • Reply Anne 15/01/2012 at 19:08

      Man må slå til, når man falder over det, der ikke er til at leve uden, Bettina…

  • Reply Marie 13/01/2012 at 20:05

    Nej, man skal aldrig lade noget stå til en anden dag, for når man så kommer tilbage for at hente det, så er det pist væk…..og SÅ bliver man så skuffet!!!!!
    Det har jeg prøvet tidligere…..men nu er jeg god ved mig selv!

    • Reply Anne 15/01/2012 at 19:09

      Jeg vil også være god ved mig selv, Marie, så fra nu af vil jeg aldrig nogensiden mere lade en god loppe stå, ej heller selv om prisen er til den høje side…

  • Reply Karina 13/01/2012 at 21:52

    Hold nu op for et dejligt bræt! Jeg havde heller ikke tøvet! God weekend!

    • Reply Anne 15/01/2012 at 22:23

      Jeg er også glad for, at jeg snuppede det med, Karina, det er allerede brugt meget…

  • Reply Malene 13/01/2012 at 21:55

    Ej så pænt! Alle madder må da bare tage sig bedre ud på det.

    • Reply Anne 15/01/2012 at 22:23

      Det tror jeg bestemt også, Malene…

  • Reply Liselotte 13/01/2012 at 23:38

    Ha ha ha… det smørebræt hænger her også. Jeg købte det engang i efteråret på loppetur en søndag og jeg elsker det 🙂

    • Reply Anne 15/01/2012 at 22:24

      Hvor sjovt, Liselotte, men mon ikke vores øjne ofte falder på de samme ting…

  • Reply Susanne 14/01/2012 at 10:46

    Hvor er det sjovt. Det smørebræt fik min mand og jeg i bryllupsgave for knap 31 år siden, og det bliver stadig brugt.

    • Reply Anne 15/01/2012 at 22:26

      Det har været top-moderne dengang, Susanne, og er det nu igen 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.