Der ligger lige lidt mere end 28.000 billeder på min computer.
Det er mange.
Og det er rigtigt mange, når man sidder og scroller sig ned igennem dem på jagt efter nogle særlige af dem.
Jeg kommer til at fortabe mig lidt i de ansigter, som jeg møder, de steder, som ruller forbi, situationer fra ferier og fra hverdage, som bringer brudstykker af sætninger og strejf af gamle følelser frem.
Det er godt, rørende, sørgmodigt og herligt på en og samme tid…
Jeg leder efter et helt bestemt ansigt i mængden af billeder, jeg leder efter Laura.
Hun sendte mig i går morges en lille besked på Facebook
“Vi skal have vores year book pictures ind her den 6. og så tænkte jeg på, om du ikke lige kunne kigge de billeder du har af mig igennem og finde nogle valg muligheder? Der må også gerne var andre på billedet, så længe vi kan skære dem ud.
Tak .”
Og der er sendt muligheder afsted. Forholdsvis nye billeder, så nye som de nu kan være, når hun ikke har været hjemme i 5 måneder. Der er også sendt lidt billeder med, som er ældre, men som jeg elsker. Måske ikke lige materiale til en Year Book, men billeder som i den grad har fanget Lauras personlighed.
Jeg er spændt på, hvad de vælger…
Billedet her er ikke med i puljen af det, der er sendt over Atlanten. Men hvor jeg dog bare elsker det billede.
Jeg kan mærke storbyvarmen og høre Stockholms lyde på den julidag i 2009, hvor vi holdt et lille rast på Wayne’s Coffee på Götgatan. Latte til de voksne og gode smoothies til de knap så voksne.
Vi havde shoppet i Designtorget og den kæmpestore bladkiosk, som ligger ved siden af. Vi havde været i genbrugsbutikker og i Monki. Nogen af os nød det og et par var knap så begejstrede.
Jeg vil altid være begejstret for hende den stærke og smukke Laura.
Jeg vil altid være begejstret for Stockholm.
Og jeg vil virkelig altid være taknemmelig for, at jeg har fanget så mange momenter i vores liv med mit kamera og fået et herligt bibliotek at bladre i.
Også med emner til en Year Book i Wisconsin.
Det vidste jeg ikke, da jeg knipsede…
16 Kommentarer
Det er bestemt et dejligt billede, – og det bliver, om muligt, endnu bedre af at høre ordene knyttet til 😀
Nu er jeg ikke til det der med nytårsfortsætter, men skulle jeg tvinges til et, så ville jeg love mig selv, at fange flere billeder af hverdagen i 2012…
Hverdagsbilleder er så skønne, Tante T, de hjælper os med at huske alt det almindelige, som er så fuldstændigt vidunderligt…
Fotografier er sådan noget der ikke skal ryddes ud i, hvor man aldrig har overflod men kun kærlighed og momenter man gerne vil fastholde
Lige præcis, Britt, men de, der ikke er helt gode, ryger nu alligevel, for der er så mange mange mange andre…
Jeg har også et temmelig omfangsrigt fotomateriale på min computer, og jeg nyder at genopleve situationer og oplevelser når jeg bladrer i billederne – og der kommer stadig flere til.
Dejligt billede af din smukke datter.
Jeg ville dog ønske, at jeg var bedre til at få den ud på papir, Mona, og ikke bare havde dem til at ligge her på elektronisk vis…
Billeder kan man aldrig få for mange af. De fortæller vores historie for eftertiden. Måske ikke i ord så dog i situationer og udseende af personerne..
Kh. Lis
Jeg har sådan lyst til at sætte mig ned og skrive lidt til alle billederne, Lis, ikke de, der er taget til rent blog-brug, for de har jo tekst, men mere alle de, som fortæller historier om vores familieliv til hverdag og fest…
Der ligger også en enorm mængde billeder på min harddisk, eller dvs.. på en ekstern harddisk for jeg er ret øm over de billeder og vil ikke miste et eneste af dem ved et evt nedbrud. Billeder fra livets gang er så vigtige syntes jeg, for de kan hjælpe med at huske det vi ikke lige har plads til i vores hoveder som tiden går. De billeder jeg har af mine børn kan både få smil og tårer til at bryde frem når jeg kigger på dem. Af glæde, stolthed, sorg og savn, men allermest af taknemmelighed over at jeg har dem. Børnene altså.. 😉
Rigtig god dag og venlige hilsener
Henriette
Vi har dem heller ikke kun her på computeren, Henriette, det ville være en katastrofe, hvis den brød helt sammen eller forsvandt med en tyv, gys…
Elsker at falde over billedebunkerne på computeren. Tiden står stille, tankerne flyver til svundne minder – og endnu engang kan jeg glædes over alle de dejlige øjeblikke der er fanget:-)
Er sikker på de finder et fint billede af Laura – i øvrigt er det ret sjovt at læse lidt med på hendes blog og se hvordan det er for hende at gå i skole der:-)
Og livet er nemlig så fuldt af dejlige øjeblikke, Sandra, millioner af dem og nogen huskes så tydeligere, når vi har billederne til at støtte os.
Og hende Laura, ja hun er en fest, men dog en doven skribent! Hun har store udfordringer i at veksle mellem dansk og engelsk, især på skrift, og det lægger en gevaldig dæmper på skrivelysten.
Men hun har det fantastisk og så lever jeg nok med stave- og formuleringsfejl 😉
Billeder er en kæmpe skat at have, men de kan være en jungle at finde rundt i:-)
Jeg er faktisk ret god til at huske sammenhænge og år, Charlotte, så derfor kan jeg let lede tilbage i de mange mange tusinde billeder og finde lige præcis det, som jeg savner. Det er ret heldigt…
Det er et super dejligt billede af din smukke Laura.
Det er fint du “fylder på” med ord af stemning og sted, hvor billedet er taget.
Jeg tror, at Stokholm vil være et besøg værd en dejlig sommerdag.
Stockholm er min yndlingsby over alle, Marie, der er så smukt og spændende! Sverige er i det hele taget et fantastisk sted, jeg længes …