Amanda og Laura var på Skype sent i aftes, den ene havde arrangeret sig hyggeligt i sin seng mellem bløde dyner og puder og den anden var trukket i det varme tøj og skovlede sne i Wisconsin, der for alvor er blevet dækket af hvidt.
Laura havde fået stillet sin IPhone op af en lille stolpe og svingede sneskovlen mens snakken gik.
“Synes du ikke jeg har en god teknik?” spurgte hun lillesøsteren, der vist synes, at alt Laura gør er godt.
Jeg sad i stuen og kunne høre snakken gå, og ingen har vel svært ved at forestille sig, hvor blødt mit hjerte bliver, når jeg hører og fornemmer den dybe kærlighed og forbindelse, der svæver over Atlanten imellem de to.
De har altid været tætte, men jeg synes, at afstanden har givet deres relation fornyet styrke. Savnet af den anden og selvfølgelig også den helt nye livssituation, som vi alle er havnet i, bringer dem tættere end tæt og der er ingen tvivl om, at de to er hinandens bedste ven…
De sludrede om hverdagsting og fælles venner, om de 24 eksaminer, der venter Amanda dette forår, om Lauras nye venner og om den weekendudflugt, som Laura var ved at pakke til. De snakker om dem, som de kun har fnys til overs for og om dem, som fylder deres hjerter.
Alvor og spas i skøn forening, de nyder det og det samme gør jeg.
Og indeni er vi mere end bare én, der hemmeligt tæller dagene til, at vi alle igen er samlet under samme tag.
Det bliver en lykkens dag der sidst i juli.
For os alle –
men især for B1 og B2…
21 Kommentarer
B1 og B2 😀 Hvor er de bare skønne.
Og hvor ville jeg gerne have en søster (in my dreams, – jeg er lige blevet 40)…
Also in my dream, TT, men man kan vel også ha’ en sjæle-søster…
Uh jeg sidder her og smiler over jeres skype-samtaler 🙂 Jeg tænker straks på Nannas og mine egne krumspring for at få en sludder sammen, her og der, mens hun var derovre. Og at jeg flyttede imens hun var der og skulle vise hus frem på skype osv 🙂 DEJLIG opfindelse!
Og SÅÅÅ dejligt når man igen er samlet 🙂
Det er en rigtig rigtig dejlig opfindelse, Tina, og jeg glæder mig over hver eneste gang, at vi får talt sammen.
Men jeg glæder mig endnu mere til at ha’ hende hjemme igen, hun har en lille app, der tæller ned, 190 dage sagde hun i går. Først talte den ned til hun skulle afsted og nu til hun skal hjem. Ikke at hun glæder sig, overhovedet, men det er meget rart lige at ha’ styr på, synes hun vist…
Det rør også mit hjerte at høre dig fortælle om deres kærlighed for er det ikke bare det største og det bedste vi uanset livets vindretninger kan ønske for vores børn?
Klosterkram
Det er det nemlig, Marina, rå og uforfalsket og omkostningsfri kærlighed.
Og så tag lige mig med i kloster næste gang, det lyder helt fantastisk…
Jeg kan godt forstå at det varmer dig. Jeg mindes tilbage til da min søster tog til USA. Det var dengang Internettet knap nok var opfundet og Skype ikke vær tænkt på. Men postvæsnet var opfundet – så min søster og jeg skrev håndskrevne breve til hinanden. Vi lærte hinanden at kende på en anden måde – og vi knyttede et stærkere bånd.
Dejlig at høre, Karina, hjertevarmende.
Glæder mig til vores udflugt på søndag…
Åh, som jeg godt forstår, at du bliver blød, glad og varm indeni, når du lytter til pigerne. Det bliver godt, når alle er samlet. Sikke I kan glæde jer 🙂
Det kan du bare lige regne med, Liselotte.
25. juli bliver en festdag af de store…
Det må være dejligt, at være så tæt og nær med sin søster – og måden du beskriver det på er smuk, det bliver dejligt for Jer alle når I igen er under samme tag:-)
Det bliver SÅ dejligt, Sandra, i den uge det varer, for så tager Amanda afsted på efterskole…
Det lyder mere end skønt 🙂
Det gør det nemlig bare, Pernille…
Det er en gave og en glæde (og et klap på skulderen til dem, der har “hjulpet” dem) 🙂
Jeg tager gerne æren for det, Moster Tulle, eller noget af den i alle tilfælde, de bærer også selv nøglen til det gode fællesskab de har…
Det rører mig at læse om den kærlighed dine piger nærer for hinanden.
Ja, så er det da det dejligste billede!!!!!
Ja, jeg bliver fugtig i øjenkrogene, for hvor savner jeg min kære lillesøster meget!
Jeg siger til alle, har du en søster så skøn derpå….alt varer ikke evigt!
Jeg forstår dit savn, Marie, og selv om jeg ingen søster har, så vil jeg huske mig på, at skønne på alle de andre smukke mennesker, som er i mit liv…
Hold da op, hvor de ligner hinanden de to. Skidegodt billede i øvrigt. Glæder mig til mine unger er store nok, til at værdsætte hinanden lidt mere end de gør lige p.t.
Mine har altid være meget meget tæt forbundet, Randi, da de var små havde de ikke brug for andre at lege med. Men der har været en lille pause i deres lyst til at være meget sammen,den er på vej tilbage kan jeg mærke, de vil virkelig hinanden…
Min søster og jeg var på samme måde. Vi legede altid godt sammen, på trods af 4 års aldersforskel. Desværre ser jeg ikke helt samme tendens hos mine egne børn…