I går da vi var samlet hos Sanne til munter kreativitet, havde hun gjort klar til en lille opgave til os.
Vi skulle lave et zine hver, et minimikroskopisk magasin foldet af et A4 ark og dekoreret med tekst, farve, stickers og alt hvad, der ellers lokkede.
Sanne havde lagt en ramme for vores udfoldelser, stillet nogle krav til vores produkt.
Zine-dogmer måske.
Der skulle indgå:
NEON
Symbolik
Skrift
Tegning/illustration
Og det lille “blad” skulle have et personligt udtryk.
Vi fik noget der lignede 20 min alt i alt til opgaven…
Der blev arbejdet koncentreret og nærmest indædt, for færdige til tiden ville vi jo være og egentlig synes jeg ikke, at det var svært, siderne fyldte sig selv.
Ord kom ned på papiret uden at jeg valgte dem, de valgte sig selv, de ville være der og det var fint for mig.
Der kom neonfarvede prikker og pile og en mega kærlighedssticker.
Der kom Pippihår og bestemthed og det kom alt sammen med hjem i en lille transparent kuvert.
Det var en rigtig sjov opgave/øvelse og jeg er klar til at lave mange mange flere…
Det var herligt at se hvor forskellige udtryk, der var til stede i de små zines, personligheder afspejlede sig så tydeligt deri, holdninger, yndlingsfarver, hvad vi hver især er optagede af lige nu, hvad der fylder og hvad der glæder, drømme, håb og inderlighed. Og også bare pjank og pjat.
Jeg har clipset dette lille allerførste zine af mine fsst på min taskekalender, den skal med mig rundt i hverdagen, minde mig om en vidunderlig søndag og huske mig på, at det er mere end okay at jeg står ved og står fast.
Lige her lige nu.
I alt det gode.
Hvis I vil se mere om hvordan man folder og hvad, der kan fyldes i, så kig rundt på nettet, der er masser at finde.
Lige her på YouTube findes en lille instruktionsvideo.
Skønt lille projekt…
…
18 Kommentarer
Det vil jeg prøve.
Tror virkelig man kan få meget ud af at lave sin egen lille zine.
Tak for tippet.
Kh. Lis
Det kan jo være både for sjov og for alvor, Lis, og alt det midt imellem.
God fornøjelse…
Det ser spændende ud. Jeg får lyst til at gribe papir, pen og saks 🙂
Jeg har næsten heller ikke tid til at tage på job, Pernille, der er så meget, der gerne vil laves…
Fantastisk ide – den kan gidt nok bruges til mangt og meget. Må bare prøves! Tak for Youtube link. Ved du forresten hvir hun fandt de fede små kuverter til?
Hun havde fundet dem på et loppemarked et sted, Britt, så du må ud og lede i gamle stakke.
Man kan jo også folde sine egen af kalker-papir…
Orv – jeg er åbenbart bedre til at ramme i end o på tastaturet – satser på at du kan læse det alligevel :-))))
Jeg klarede den, Britt 😉
Skøn ide. Sådan en bog vil jeg prøve at lave sammen med mine piger.
Dejlig dag til dig.
Hilsen Birthe
Det vil de garanteret synes er sjovt, Birthe, jeg har også nogle i min nærhed, som vil blive udsat for zine-fremstilling…
Allahs hvor det bobler og sprutter med bøger der vil ud:)))
Allahs allahs som det er fantalastisk…
Hvor fedt…det vil jeg også prøve…lige en aktivitet efter mit hoved tror jeg…
Det er en herlig lille aktivitet, der let kan tilpasses den tid, som man har til rådighed, Kirsten…
Zine? Har aldrig hørt om det før, men hvor er det en fed idé.
Det vil jeg også prøve. Tak for inspiration 😀
Velbekomme, Anette, og god fornøjelse…
Hej Anne,
Sikke en fin idé. Ved du hvad den oprindelig er opstået af? Tænker straks på ideologisk undergrund der skal have deres budskab ud billigt hehe, men det er måske at dramatisere det en smule 🙂 Tak for tippet, det vil jeg prøve med ungerne.
Du kan læse en hel masse om det på nettet, Rikke, der er små “regler” for zines.
God klippeklistrestund til dig og dine børn…