BANG – OG SÅ I FLYVERSKJUL…

05.15

Løbeskoene på og den store bløde hvide i snor og så afsted.

Ud i det allertidligste morgengry med solsortens triller som underlægningsmusik.

Mørk er der derude på byens gader for gadelysene sover også her i byen og måske burde man ha’ medbragt en førerhund for at være helt sikker på at komme sikkert udenom efterladte indkøbsvogne og skødesløst parkerede cykler…

Morgenhåret lever sit eget liv i vinden og gruset kradser under øjenlågene.

Fruen her messer for sig selv “Det er godt for dig – det er godt for dig – du har gode ben- du har gode ben – hep – hep.

Og det er jo rigtigt, det ER godt og efter nogle minutter føles det også godt.

Indeni og også i ben og ansigt.

Og der løb jeg så afsted i , dap dap dap dap, lige indtil jeg ikke gjorde længere.

Lige indtil BANG og et manglende hjerteslag og et hurtigt spring i flyverskjul nærmest oveni en stor buksbom…

Var det er fly?

Var det et lyn?

Var det Supermand?

Hva’ skete der for de vilde blik der lige over mit hoved??

Nååååårrrrhhhhh-

Gadelygterne selvfølgelig!

De stod op og ville vise mig vej i det sidste kvarter.

Tak egentlig bortset fra at jeg rev hul i bukserne, fik skuldren vredet ud af kurs fordi hunden fortsatte mens jeg hoppende ind i busken og så tabte jeg sådan set også al ære og værdighed, men det var der heldigvis ingen der så.

Resten af turen gik forrygende, smilet var bredt smurt og inden i var der nu ikke længere pacende hep til mig selv men bare ordene fra min yndlingsmotionssang

Moves like Jagger.

Ha en skøn onsdag med eller uden løb og lyn…