Jeg har brug for lidt tid til at overveje, hvordan bloggen her skal køre videre og mens jeg går og grubler over det, vejer for og imod, så får i andre en bid af det forår, som trives i min stue og i verden udenfor.
Dagene bliver lysere og lysere, løgplanterne i haven vælter op, giver masser af fyld til de små vaser og jeg glæder mig hver dag over, at koret af fuglestemmer her uden for mit vindue underholder fra tidlig morgenstund.
Jeg har nydt lune dage på verandaen uden overtøj, ladet Nugga bade i søerne igen og løbet mine morgenture i det allerførste gry.
Masser af momenter at være lykkelig i, masser af dage, der sluttes af med varmt hjerte og smil om munden…
MEN –
for der er et men, ellers ville jeg jo ikke ha’ brug for at overveje om fuglene og fiskene er en uddøende race i den form, som de har nu.
Der foregår ting omkring mit og pigernes liv, som bare ikke er i orden; jeg kan tackle det – ikke uden pulsstigning og hvæs men dog sagtens lægge arm med det – men det er rigtigt rigtigt svært for mine piger og da det er i deres trivsel at jeg tager mine beslutninger, så må det lige nu være sådan, at dette lille vindue til en del af vores liv lukkes i for en tid.
Der er for meget usikkerhed, for mange frustrationer og for meget sårbart i det, som de må tåle lige nu, og det er nødvendigt at tage dette skridt for at passe på dem og værne om den tyndhudethed, som de lever med i dette afsnit af deres liv.
Det tager jeg alvorligt ligesom jeg også tager mine egne små prik af tvivl meget seriøst…
Egentlig er beslutning om at trykke på pauseknappen slet ikke svær, ikke når den tages med udgangspunkt i pigerne, og der er jo heller ingen, der mister noget virkeligt væsentlig ved ikke at kunne få et fix herfra vores lille liv.
Men det betyder jo ikke, at der ikke er en vis sørgmodighed og snert af ærgerlighed forbundet dermed.
Jeg elsker at skrive her, finder ro og indsigt, når ordene kommer fra hovedet ned gennem armene til tastaturet, en reflektionsproces om stort og småt, noget ligegyldigt og andet rigtigt betydningsfuldt.
Jeg nyder den sparring og det fællesskab, som opstår omkring bloggen og dens indlæg, den reflektion som jeres kommentarer sætter i gang og den glæde det er ind imellem at få andre i proces.
At dele ord, billeder, opskrifter og inspiration er en glæde og jeg har nydt at have denne linie ud i verden, det har været rigtigt givende og rigtigt sjovt.
Og jeg er også rigtig ærgerlig over og ked af, at Laura, som bruger bloggen her som en hurtig opdatering på vores gøren og laden, nu for en tid ikke vil ha’ denne mulighed.
Men sådan må det være lige nu, mens jeg tænker…
Jeg kunne selvfølgelig bare begynde at billedblogge, at poste uden ord, jeg kunne også undlade alle de indlæg, som handler om mine betragtning på livet og dets udfordringer og herlighed, jeg kunne nøjes med kageopskrifter og et link til en god butik, men det er ikke den måde, som jeg har lyst til at være blogbestyrerinde på, så hellere undlade.
Måske kunne det være sådan for en periode, jeg kunne prøve om jeg kunne komme overens med det, men lige nu er der kun et at gøre og det er at sætte det hele på stand by.
Det, der er skrevet, er skrevet og forsvinder ingen steder hen, jeg sletter ikke eller lukker ikke, det, der er her, bliver her.
Og det kan også sagtens være at beslutningen bliver, at det hele fortsætter som før, men jeg skal mærke godt efter og det skal der ro til at gøre, ligesom der også skal ro til at støtte mine piger i at sætte de grænser, som lige nu overskrides big time i deres liv.
Om 14 dage har Laura fødselsdag og lige meget hvad, så skal det markeres her, men før og efter det, da må I vende forbi i ny og næ og se, om jeg er blevet mere klar på, hvordan bloggen her kan eller ikke kan formes.
Jeg håber, at vi ses…
53 Kommentarer
Pas på Jer!
Hej
Jeg er vist ikke registreret som én af dine faste læsere, men dine kreative input har længe været en stor fornøjelse. Jeg kan fuldt ud forstå dine overvejelser, da det nok er de samme som stopper mig i at blogge. Til enhver tid er ens egen trivsel og det at passe på det der er dyrebart det vigtigste her i livet.
Venlig hilsen og god søndag
Kirsten i Tønder
Øv men aligevel fuld forståelse herfra:-)
pigerne går forud for alt….
Tak for alle de mange ord, opskrifter og skønne skønne billeder som har givet mig så meget inspiration…
Og på gensyn:-)
Kæreste Anne.
Dine overvejelser er som altid fine og velovervejede. Nogle gange skal man gøre det som føles rigtigt her og nu og det forpligter heldigvis ikke at tage hensyn til alle i det offentlige digitale rum. Om du kommer til at blogge igen (hvilket jeg meget håber) eller det bliver i en anden form vil dine kommende behov sikkert fortælle dig helt af sig selv. Du har en formidabel formidlingsevne og du kan om nogen skabe en stemning og inspirere.
Når man skriver meget om sit privatliv i sin blog og om alle familiemedlemmer bliver man også mere sårbar, hvilket kan være smukt at læse om for alle der læser med, men vi har alle behov for at lukke vinduet til vores private verden på forskellige tidspunkter og af forskellige grunde.
Du er en af de bedste til at inspirere til samvær af høj kvalitet med kærlighed, mad og kreaindslag. Så når jeg læser dette indlæg, får jeg helt ondt i maven på dine vegne og fordi jeg vil savne dit bloggeri.
Kærlige hilsener
Anette
God tænkepause, Anne…det er et godt og forståeligt valg!
Tak for ord og billeder til nu 🙂
Mange hilsner her sydfra/Bodil
Jeg holder meget af dine ord og din tænksomhed.
Ens nærmeste er det vigtigste i ens liv og jeg lærer meget af at læse hos dig.
Men for der er et men, man er nødt til nogen gange at trække stikket overfor andre mennesker, specielt når livet slår knuder. Og det gør det jo ind i mellem.
Så pas godt på dig selv og dine piger, jeg bliver her på sidelinien, og sender gode tanker i jeres retning.
knus herfra
Hej Anne
Uanset hvad der sker i dit liv og på bloggen, så er valget dit og jeg har fuld forståelse og dyb respekt for det valg du nu engang træffer!
Jeg nyder i høj grad at besøge dig!
Tusind tak for lækre opskrifter og alle de skønne skønne indlæg om ‘livet’ fyldt med tips, inspiration, kærlighed, følelser og tanker du har postet igennem tiden – jeg kigger fortsat forbi, uanset! Jeg ønsker dig og pigerne det bedste på vejen…..Tak Anne!
Jeg vil sørme savne dine indlæg, men jeg forstår godt dit ønske om at værne om dine børn og dit private liv. Det er en balancegang at skrive om sit liv offentligt og samtidig passe på og respektere grænserne for dem, der er tæt på. Jeg håber livet snart begynder at spille i dur for jer igen!
Ind imellem må man jo trække stikket ud, for at lade noget andet få strøm.
Jeg håber der igen bliver plads til bloggens stik i dit livs strømudtag. Indtil da må du passe på dig selv og pigerne.
– og Viggo… som jeg i særdeleshed vil savne ;o)
~ Karina
Dine ord og billeder vil blive savnet.
Pas godt på jer alle sammen.
Familien kommer først; det tror jeg alle dine følgere vil kunne forstå. Jeg kigger forbi din blog med jævne mellemrum (ikke hver dag). Gør ikke mig noget hvis du bare billedblogger, som sådan – men gør det du føler mest for. Sæt tingene i rette prioritetsrækkefølge, Anne. Det er helt ok. *kram*
Det er en god beslutning. Du har jo mærket efter. Jeg sender dig mine allerbedste tanker og cyperkram.
Jeg vil savner dine kloge ord og smukke smukke billeder. Pyt. Det er vigtigere at vide, at dine piger får ro.
((((((Anne))))))
Stor respekt herfra. Du har været til stor inspiration på ale måder, og jeg beundrer, at du har kunnet fortsætte, når livet har flået…., men jeg beundrer også, at du lukker vinduet, når I har brug for det.
Jeg håber, vi hører nyt fra dig igen. Mange varme tanker til dig og pigerne og Nugga og Viggo.
Dyb respekt for din beslutning. Naturligvis!! Dejligt med en kvinde der beskytter sig og sine.
MEN hold da helt op hvor jeg er ked……………..
Tilslutter mig de foregående kommentarer.
God dag/fremtid til dig og dine, Anne.
pas på jer, du bliver savnet her og vi er her stadig hvis/når du kommer tilbage.
kh.fra Island
Frida
Kære Anne
Du er så smukt og ordentligt et menneske både indeni og udenpå! Har nydt smukke billeder, kloge ord, inspiration til bolig og køkken fra dig. Så sent som i går havde jeg bagt din lækre blåbærkage med topping af græsk youghurt til svigermors 84 års fødselsdag. Fuld respekt for din beslutning. Alt godt til dig og dine!
P.S. har tit tænkt på at du er vel nok bare en god mor og ikke mindst en god rollemodel for de te unge kvinder, som er dine døtre.
Klem til dere og ta vare på deg og dine! Bloggen blir savnet….håper at den en gang dukker opp igjen når livet er lysere.
Pia
Kære Anne
Det er meget trist at høre, at ikke alting er, som det burde være for dine piger og dig lige nu.
Naturligvis skal du gøre alt, hvad du kan for at værne om jer alle, og jeg håber, i kommer styrket igennem det. Det er jo ofte sådan, at modgang gør en stærkere bagefter og også nogen erfaringer rigere. Jeg har på fornemmelsen, at du er en rigtig løvemor (på den gode måde altså ) og at du er i stand til passe rigtigt godt på dine piger – og dig selv også.
Jeg håber dog meget, at du en dag igen er parat til at skive i din blog. Den har været så dejlig at følge, for du forstår som få, at nyde og værtsætte alle de dejlige små og store ting i hverdagen.
Nu må du og dine piger havde det rigtigt godt.
Kærlig hilsen fra Hanne
Jeg holder meget af at læse din blog, men pigerne er selvfølig det aller bedste du har og klart du vil værne om dem. Håber alt falder på plads for jer, og vil glæde mig over når der i ny og næ kommer et indslag.
Kære Anne. Sådan må det være når udfordringerne er flere end godt er. pas på jer selv og hinanden. træk stikket ud, få foråret ind, ud med den store hvide kl 06 😉 få energi til det der er igang. frem med pippi power, jeg vil glæde mig til at du forhåbenligt får energi til at “pippe” igen:-)
Nothing is permanent in this wicked world we are living in – Chaplin
Kærlig hilsen Helle
Kæreste Anne.
Jeg forstår så godt, hvorfor dine piger er det allervigtigste for dig. Jeg håber, de klarer sig godt igennem denne svære tid. Jeg håber, du vender tilbage i en eller anden form en gang, jeg elsker at kigge forbi her – og kommer nok til at besøge dine opskrifter selvom du holder pause herfra.
Kære Anne
Pas på dig selv og pigerne, I fortjener at have det godt.
Jeg håber vi “ses” igen her en dag 🙂
Håber fremtiden må bringe jer lykke og lys 🙂
Mange tanker
Kære Anne
Du vil bliver SÅ meget savnet, men ens unger kommer bare altid først, og sådan skal det være….
Jeg håber du en dag finder ro til at vende tilbage, for du er en evig inspiration til både strik, mad og alt det midt imellem
Dine ord og billeder vil blive savnet.
Pas godt på dig, dine piger, Nugga og Viggo og Jeres liv og dagligdag.
Jeg vil glæde mig til at du kigger frem igen en dag i fremtiden, nær eller fjern.
Måske der sniger sig et lille billede af Vidunderlige Viggo ind, en gang i mellem 😉
Ærgerligt at miste dig her på bloggen, men respekterer fuldt ud din beslutning – hvad den så ender med at blive!
God søndag til dig 🙂
Kære Anne!
Jeg forstår dig, men jeg er ked af ikke at kunne følge dig, dit liv og dine kloge betragtninger. Din blog har gennem de seneste år været en fast bestanddel i mine dage, og det vil jeg sige dig TUSIND TAK for!!
jeg HÅBER, du vender tilbage til din blog!
Pas godt på dig og dine!!
Kære Anne
Jeg håber også, vi ses igen…
Det er altid en fornøjelse at kigge ind hos dig – man får nogle gange inspiration og skønne opskrifter og andre gange tankevækkende indlæg – og jeg har nydt begge dele!
Mange hilsner og tanker
Merete
Kæreste Anne…trist at alt ikke er som det burde være. Jeg vil savne dine dejlige indlæg og dejlige billeder, men har samtidig forståelse for din beslutning om at trykke på pauseknappen. Håber du vender tilbage. Varme tanker herfra!
Å!!!
Hvor er det bare forkert og trist at jeres ramme skal være sådan lige nu.
Jeg kommer til at savne dig men hvis din mavefornemmelse sige at det skal være sådan så er det helt sikkert det rigtige. Sådan en blog kan godt komme til at æde en hvis man ikke passer på og det må selvfølgelig ikke ske for jer. Du skal ikke side der og blogge om noget andet end det du virkelig er fyldt op af og på den anden side kan du selvfølgelig ikke blogge om noget der vil være med til at gøre situationen værre. En pause er nok det rigtige, det er det tit og så er det jo muligt du finder på ting du alligvel har lyst til at dele. Og pludselig en dag så er du flyvende igen og så vil jeg og alle de andre helt sikkert være her endnu.
Pas på jer selv.
KRAM
Kæreste Anne – Det lyder som det helt rigtige lige nu- og som altid er dine ord dejlige, dine følelser og tanker helt og aldeles lette at forstå. Så god tænkepause, jeg håber da i den grad vi ses!
Masser af tænkepause-kram herfra – KH Karen Marie
Kære Anne. Åh, hvor kommer jeg til at savne din blog. Den er både så inspirerende på alt det kreative, men også så personlig og varm. Men selvfølgelig forstår jeg din beslutning. Pigerne må altid komme først!!!! Men jeg vil kigge forbi og håbe, at tingene går den rigtige vej, og du igen vil være her. Men pas på dig og dine!!!
De bedste bedste hilsner fra Dorthe
At læse med på sidelinjen her hos dig er på ingen måde at regne for et fix. For mig er det et kik ind i en anden kvindes hverdagsliv- Det er inspiration, det er ro, eftertænksomhed, blandet med sårbarhed, nogle gange intimitet og så er det glæde og humor. Liv…
God vind til dig og dine, Anne… Jeg vil savne dig… 😉
For pokker hvor kommer jeg til at savne dig her, Anne.
Samtidig kan jeg kun opfordre dig til og støtte dig i, at passe på dig og dine…
Kærlige tanker fra Trine
Først: stor forståelse for din beslutning om at beskytte dine piger! Dernæst: af hjertet tak for inspirationen. Du vil være savnet. Meget. Og til slut: pas nu godt på dig og dine.
Håber vi “ses” igen. På gensyn 😉
Takker for masser af inspiration, både mad og strik.
Glæder mig til du har fundet en vej tilbage, til det som skal være dit og jeres, med eller uden blog.
Pas godt på jer selv
Mange varme tanker og knus fra
Lis
Jeg sender et kram og ved, at vi ses lige om snart. Indtil da så pas på de smukke unger. Og dig.
Jeg tilslutter mig koret: Det gør mig så ondt for jer – urimeligheder er bare ikke i orden!
Og jeg vil savne din blog meget, Viggo, opskrifterne og jer! Vi ses igen – det er jeg overbevist om.
Fred og alt godt og dig og dine.
Kærlig hilsen
Charlotte
Kram til jer – selvfølgelig må det være sådan 🙂
Du vil blive savnet. Skønne ord du har fyldt dine sider med og til stor inspiration. Tak
Kærligst
Gitte
Stå på, det høres ut som om du er god til å vurdere hva som er viktig for dere, og det er jo det som til syvende og sist teller. Jeg kommer innom en gang i blant, og er det noe nytt, roper jeg hurra! og er det ikke, så sender jeg en god tanke og håper den når fram. Stell pent med dere!
Knus og varme tanker herfra.
Ha det rigtig fint så længe…. Jeg følger dig jo via Bloglovin’ så jeg kan slet ikke undgå at genopdage dig når du vender tilbage… som jeg tror på at du gør… en skønne dag!
: )
God beslutning, Anne. De tanker du gør dig er nødvendige for jer. Jeg har fra start været afklaret med mine grænser i forhold til mit private liv, som jeg hellere end gerne deler i mindre kredse, men det ved du jo…. Tanker og knus til jer alle.
Kære Anne – Hvor vil jeg savner dine indlæg–men du og dine kære kommer i første række ingen tvivl om det . Og Viggo :-O og hunden har nydt dem –moret mig–Dine dejlige mad- opskrifter er blevet brugt i vores hverdag
Tusind tak for dem du har givet fra dig . –ja jeg vil savne dem rigtig meget Har fulgt dig og dine piger –har selv haft en datter der rejste ud et år —-følte med dig , Og alle dine små ord og tanker til hverdagen —-Anne du er unik—
Håber du i tænkepausen vil lave din hjemmeside om til Annes mad –var det noget ??
Måske opgså en enkelt foto af dine dyr
knus til dig og dine
fra jytte
Du vil blive savnet her, men bringer alligevel glæde og livsbekræftelse ved at gøre det der er nødvendigt for at du og dine kan få det bedst mulige liv.
En hel masse gode ønsker herfra.
Kære Anne,
Pas godt på hinanden og tak for inspirerende, rørende og tankevækkende indlæg.
Bedste hilsner og tanker til dig og dine piger
ej- så træls en beslutning at måtte stå overfor- ikke beslutningen men omstændighederne… håber at kunne se dit strik andetsteds fortsat 🙂
Kære Anne
tak for denne gang og god vind til dig og pigerne! Du er ikke forfaldet til at lave overfladiske og intetsigende blogindlæg, og det skal du have mange tak for! Det virker som en velovervejet og klog beslutning du har truffet – formodentlig under et umenneskeligt og urimeligt pres. Vi er mange der kommer til at savne din inspiration og kloge ord, og jeg siger tak for den tid vi fik lov til at være med!
Hvis du i den nærmeste fremtid kommer til København, vil jeg anbefale en tur forbi Kultorvet. Her har nogen strikket kulørte “benvarmere” til alle træerne. Det er en rigtig humørspreder som af en-eller-anden grund får mig til at tænke på dig 🙂
Mange hilsner
Kjære Anne
Ønsker deg og dine kjære alt godt! Takk for alle vakre, kloke og herlige innlegg og bilder! Du er, og har vært til stor inspirasjon! Håper vi sees igjen!
Klem fra Norge og Anne