Jeg har det ikke godt med mørke hjørner.
Det er ikke fordi, at jeg er bange for, at der gemmer sig uhyggelige væsner eller ulækkert kryb i dem, men bare sådan fordi, at jeg synes bedst om rum, hvor der ved aftentide er blødt lys der, hvor man ikke lige sidder men bare kigger hen.
Jeg tænder stearinlys og også de smålamper, som er placeret hist og her i karme og på vægge.
Men spisestuen har haft en mørk og “død” krog for enden af skænken.
I alle tilfælde indtil i dag…
Jeg har manglet at kunne tænde andet end lamperne over spisebordet inde i det rum og har spekuleret på, hvad der kunne indkøbes af lampe, som ville gi’ det hyggelige lys, som jeg synes, at der skulle være.
Lys som kunne give en blød baggrund, når man sad ved spisebordet og lys, hvis skær man kunne nyde ind fra sofaen, der har udsyn til netop den del af spisestuen.
Jeg havde spottet en messinglampe med en vidunderlig facon, som jeg overvejede, men på en eller anden måde, så blev det mere retro, end jeg faktisk bryder mig om. Der er genbrug nok i skænk og spisebord og jeg trængte til lidt kontrast.
Det er der kommet i dag, vil jeg mene, kontrast på lige præcis den måde, som jeg havde forestillet mig.
Heldigt, ikk’…
Idéen med hyldeknægt og bar pære er ikke min, men spottet et uvist sted på nettet, et sted, som jeg ikke kunne finde tilbage til, da jeg lige ville tjekke igen.
Men hovedtrækkene huskede jeg:
Hyldeknægt
Stofledning
Stor pære
Hyldeknægten fandt jeg i Bauhaus. Hvidmalet og lige klar til brug. Jeg kunne godt blive lidt afhængig af byggemarkeder, hold da nu lige helt op, hvor kan man få mange gode dimser sådan et sted, endda nogen, som jeg slet ikke vidste eksisterede.
Den er nok ikke malet på toppen, forståeligt nok når meningen nu er at der skal ligge en hylde, men indtil videre er den sag klaret med et par baner japansk tape.
Lækker ledning med “netstrømpe” på og lige så lækker pære med det bløde bløde lys kunne jeg hente i t.i.n.g.
Og med lidt elektriker sparring med både Sophie og Morten fra verdens bedste kiosk klarede Amanda og jeg at montere et hanstik på NUD ledningen.
Handy-damer si’er jeg bare…
Den vakse læser vil sikkert bemærke, at der er lidt luft bag hyldeknægten og at den også har et for-boret hul forneden, hvor der ligesom ikke er monteret en skrue.
Godt spottet – men jeg havde altså ikke en boremaskine med muskler nok til at klare murstensvæggen, så hyldeknægten hænger indtil videre i sit nøglehulsbeslag på et stålsøm.
Der var ingen tålmodighed til at vente på en hjælper med den rigtige maskine, lampen skulle op NU som i lige nu.
Og det kom den –
og jublen ville ingen ende tage.
5 minutter med skruetrækker og stik og så havde vi to klaret den sag. A & A i godt makkerskab.
Jeg fik det lys, som jeg synes, at der manglede i lige det hjørne og Amanda fik skruet med skruetrækker og skrællet ledning.
Skønt og hjemmegjort.
Vi er godt tilfredse…
35 Kommentarer
Den er heeeelt vild fed 🙂 Enkel og alligevel lidt skulptur-agtig ! Godt skuldret… med eller uden “rigtige” huller i muren.
De rigtige huller skal nok komme, Tina, der er helt sikkert en kraftig boremaskine med næste gang, at vi har spiseklub…
For fisan den er fjong…
Godt gået de damer
Damerne takker og er også selv ret godt tilfredse, Hanne…
god idé, smart lösning og snedige damer, hvad mere kan man begære? heroppe har vi nu fået sommernætter der er mindst lige så lyse som dagen, så der går nogle måneder inden jeg kan overveje om jeg skal efterligne.
kh.fra Island
Frida
Helt lyse nætter får vi jo aldrig her, Frida, men man behøver ikke at tænde lys før sent om aftenen…
Det er da lys på den helt gode måde
og virkelig godt klaret af jer to handy-women
🙂
Hvis vi lige havde klaret at få den boret rigtigt op, Lone, så havde de tværet helt perfekt, men vi tillader os at være tilfredse med det vi nu kunne gøre…
Det ser da rigtig godt ud. Lys må der til!
Det må der bare, Eva…
Sejt at I begav jer ud i sådan et projekt. Når det er noget med strøm og ledninger så står jeg helt af, ved ikke hvorfor, for sværere er det vel heller ikke, måske er det sådan ubevidst kønsrolle ting hmm…
Jeg er ikke nervøs for at sætte et stik på en ledning, bliver mere usikker, hvis jeg skal montere en lampe i et loftudtag, uha uha, men man kan jo godt, hvis lige man dropper de der negative forventninger til én selv. Så lad os smide dem på møddingen, Gitte…
‘Kæft, hvor smart!
Shit mand ja…
Sikke en skøn ide, også selvom det ikke er din egen.
Den kunne jeg godt finde på at efterligne 🙂
Efterligninger er der jo frit spil omkring, sådan en er min jo også 🙂
Der er ikke det kvinder ikke kan klare med et stålsøm eller to.
Skøn lampe. Jeg har selv haft kig på noget lignende til vores mørke krog i stuen, men den faldt ikke helt i Gemalens smag… Så nu har vi helårs(jule)lyskæde hængende i stedet. Hm…
~ Karina
Stålsøm kan bruges til det hele, Karina!
Jeg siger også hmmmmm – måske kan han omvendes her i sommervarmen, tænk nu hvis juletræskæden var blevet træt til jul…
Det er da nok den fedeste ide jeg har set længe, bliver helt glad i maven og længes pludselig efter en tur til Bauhaus…. 🙂
Jeg tror, at jeg smutter forbi igen i dag og kigger efter materialer til en netdør. Hvor svært kan det være…
I er da bare seje i to A’ er og hvor er det dog en smuk lampe – ideen er lagret ;0)
Vi hyggede os vældigt med det, Marianne…
Det ser super lækkert ud. Min ældste datter har lige bestilt en lignende. 😀
Du må i gang, Erika…
Fedt at det kan gøres på 5 minutter- uden at man behøver at bruge dage på at få “nogen” til at bore og ordne og måle og alt det der…. når der er mørkt i krogene ser man jo altså ikke lige at der er et ekstra skruehul som jo nok skal blive anvendt korrekt en dag, en gang… sagt af en der kan finde på at sætte små spots op med dobbeltklæbende tape- til trods for at boremaskinen ikke er en uven…. det er bare nemmere uden …:-)
Dobbeltklæbende tape er godt 🙂
Men jeg ved, at inden længe, så er der monteret skruer, jeg har gode venner, der er gode til at bore…
Vildt smart. Sejt gået af jer tøser 🙂
Jeg elsker også byggemarkeder. Nemlig præcist for det samme. Dimser, dutter og smart værktøj..
Der er ikke grænser for, hvad der kan findes der, Sidsel…
En super duber lys ide´
Den er lige blevet lagret øverst oppe!
Og du kommer da ind imellem forbi der, hvor jeg har købt fatning og pære, Marie 🙂
Fedest!!
Nemlig…
Den er da for lækker ! Supergod ide – den bliver lagret på hjerneharddisken til senere brug
Jeg lagrer også rigtigt meget deroppe, Anne, men det var nu rigtigt sjovt for en gangs skyld bare at se idéen og så gøre noget ved det med det samme…
Hvor smækkerfunk den lampe er.
Tak for ideen som nu vil rumstere hele sommeren indtil jeg får fat i noget orange stofkabel.
Er det faktisk egentlig nødvendig med skruer og slagbor til sådan en lille let sag ? Jeg ville sagtens lade den hænge fint i et solidt søm. Ret meget af mit hænger ganske godt med søm. Temperamentet er ikke ret tit til at rumstere efter boremaskine i kælderen, bits og rawplugs, og slet ikke det trælse murstøv bagefter. Et fif fra mig er at bruge de tykke stålsøm der sidder på de største kabelsøm man kan købe i æsker med fx 100 for 35,- . Hiv plastikholderen af og smid væk. Sømmene bøjer aldrig og drøner igennem alting.
http://www.av-cables.dk/kabelsoem/